Et område med forholdsvis jævnt, fladt land, i modsætning til bjergland og bakket terræn. Brugen af betegnelser for de forskellige landskabsformer er ret nuanceret i Bibelens hebraiske skrifter.

Det hebraiske ord ‛aravahʹ bruges både som navn på et specielt område og som betegnelse for en bestemt landskabsform. (Se ARABA.) Uden den bestemte artikel betegner ‛aravahʹ en ørkenslette eller steppe, som den i Moab og ved Jeriko. (4Mo 22:1; 35:1; Jos 5:10; 13:32; Jer 52:8) Selv om der godt kunne være floder der løb gennem området og vandede det, ligger der i betegnelsen ‛aravahʹ at sletten er tør og fattig på vand. Det ville derfor være en omvæltning for den frodige og vandrige Saronslette at blive som en ørkenslette (Es 33:9) og at regnfloder skulle bryde frem på ørkensletten. Da den jødiske rest vendte tilbage fra Babylon, kom den ikke til at tørste, men erfarede opfyldelsen af Jehovas ord gennem Esajas: „På nøgne høje vil jeg åbne for floder, og midt på sletterne for kilder.“ — Es 41:18; jf. Es 35:1, 6, 7, 10; 43:19-21; 48:20, 21; 51:3.

Ordet biq‛ahʹ betegner en åben slette som er omgivet af bjerge. Det kommer af et rodord der betyder „at kløve, splitte, gennembryde“, og er i Ny Verden-Oversættelsen gengivet med „slette“. Den dag i dag kaldes dalsletten mellem Libanon  og Anti-Libanon Bekaadalen. (Jos 11:17) I Bibelen sættes biq‛ahʹ, „slette“, ofte i modsætning til bjerge eller høje (5Mo 8:7; 11:11; Sl 104:8; Es 41:18) eller til bakket og ujævnt terræn. (Es 40:4) Blandt de sletter der nævnes i Bibelen, er sletten i Sinears land (1Mo 11:2), sletten ved Jeriko (5Mo 34:3), Mizpesletten (Jos 11:8), Libanons Slette (Jos 12:7), Onos Slette (Ne 6:2) og Megiddos Slette (2Kr 35:22; Zak 12:11). Det beslægtede aramaiske ord, der forekommer i Daniel 3:1, er også oversat med „slette“ og bruges om det sted hvor Nebukadnezar rejste guldbilledstøtten.

Et langstrakt, lavtliggende område blev betegnet med det hebraiske ord ‛eʹmæq. Ordet betegner „en langstrakt, bred strækning mellem parallelle bjergkæder, mindre i udstrækning end det foregående udtryk [biq‛ahʹ], . . . [‛eʹmæq] indeholder tanken om noget lavtliggende og bredt frem for noget dybtliggende og indelukket“. (M’Clintock og Strongs Cyclopædia, 1881, bd. X, s. 703) Ordet er i Ny Verden-Oversættelsen gengivet med „lavning“ og anvendes om forskellige lokaliteter, som for eksempel „Akors Lavning“, „Ajjalons Lavning“ og „Refa’imlavningen“. — Jos 7:24; 10:12; 1Kr 11:15.