En (kunst)håndværker der arbejder med træ. Det hebraiske ord charasjʹ er den almindelige betegnelse for en „håndværker“ eller „kunsthåndværker“ der kan arbejde i forskellige materialer som træ, metal eller sten. (2Kg 12:11; 2Kr 24:12; 2Mo 28:11; 1Kr 14:1) Det tilsvarende græske ord er tekʹtōn, der i Mattæus 13:55 og Markus 6:3 er gengivet med „tømrer“.

Noa og hans tre sønner måtte udføre et omfattende tømrerarbejde da de byggede den store ark efter Jehovas anvisninger. — 1Mo 6:14-16.

I Israel var tømrerne beskæftiget med at bygge huse og, senere, synagoger. Bygningerne bestod for størstedelen af sten eller ler, men man brugte også træ, for eksempel til bjælker og døre. På Bibelens tid fremstillede tømrerne også møbler som borde, stole og bænke. Mange redskaber, som plove og tærskeslæder, bestod helt eller delvist af træ. (2Sa 24:22) Ved opførelsen af teltboligen og fremstillingen af redskaberne til den blev Bezalel og Oholiab ledet af Jehova Gud på en ganske særlig måde. Hans ånd virkede befordrende på deres færdigheder, så de kunne udføre det fineste arbejde i træ og andre materialer. (2Mo 31:2-11) Da Davids hus skulle bygges, fik han hjælp af dygtige håndværkere fra Tyrus som kunne arbejde i tømmer. (2Sa 5:11) Zerubbabel benyttede tømrere ved opførelsen af det andet tempel i Jerusalem. — Ezr 3:7.

Jesus blev ikke blot kaldt „tømrerens søn“ (Mt 13:55), men også „tømreren“. (Mr 6:3) Eftersom hebraiske drenge normalt lærte deres faders håndværk, havde Jesus uden tvivl lært tømrerhåndværket af sin stedfader, Josef.