(tirsjaʹta).

Den persiske betegnelse for en landshøvding over en provins. De fem gange det forekommer, står den bestemte artikel på hebraisk, ha, foran. På dansk er det derfor gengivet med „tirsjataen“.

De embedsmænd der i Bibelen betegnes med titlen „tirsjata“, herskede over Juda, en af de persiske provinser. Den tirsjata der omtales i Ezra 2:63 og Nehemias 7:65, 70, var øjensynlig Zerubbabel. Da Nehemias senere blev landshøvding, var han tirsjataen, og han omtales som sådan i Nehemias 8:9 og 10:1.