Et blæseinstrument bestående af et mundstykke og et langt metalrør der ender i en lydtragt.

I ørkenen, før Israel var brudt op fra lejren for første gang, befalede Jehova Moses at lave „to sølvtrompeter . . . i drevet arbejde“. (4Mo 10:2) Der gives ingen yderligere beskrivelse af disse instrumenter, men at dømme efter mønter der var i cirkulation på makkabæernes tid, og et relief på Titusbuen var disse trompeter lige og mellem 45 og 90 cm lange og havde en lydtragt for enden. Josefus skriver at det Moses lavede, var en slags trompet med „et snævert rør, ikke meget tykkere end en fløjte, med et mundstykke der var stort nok til at lade luften slippe ind, og en lydtragt for enden som på en trompet“. (Jewish Antiquities, III, 291 [xii, 6]) Ved indvielsen af Salomons tempel blev der blæst i 120 trompeter. — 2Kr 5:12.

I forbindelse med påbudet om at fremstille to sølvtrompeter beskrives tre signaler: (1) Når der blæstes i begge trompeter, blev alle repræsentanterne for hele Israels forsamling kaldt til mødeteltet; (2) når der blæstes i én trompet, blev kun de høvdinger der var overhoveder for tusinder, tilkaldt, og (3) når der blæstes med vekslende trompetstød, var det signal til at lejren skulle bryde op. — 4Mo 10:3-7.

Jehova befalede endvidere at man i tilfælde af krig skulle „kalde til våben“ med trompeterne. (4Mo 10:9) Den præst der ledsagede hæren, gjorde dette. (4Mo 31:6) Da Abija af Juda søgte at undgå en krig med Jeroboam af Israel, henviste han til „alarmtrompeterne, hvormed der blæses krigsalarm“ for at fortælle Jeroboam at Gud ville lade Juda vinde en eventuel krig. Da Jeroboam fortsatte sine aggressioner, blev hans tropper besejret  af en judæisk hær der var blevet opildnet til kamp ved at præsterne „blæste i trompeterne“. — 2Kr 13:12-15.

Der var trompeter blandt de musikinstrumenter som blev brugt ved templet (2Kr 5:11-13), og det var Arons sønner, præsterne, der var trompetblæsere. (4Mo 10:8; 2Kr 29:26; Ezr 3:10; Ne 12:40, 41) Alle de steder hvor trompeten (hebr.: chatsotserahʹ) omtales uden at præsterne specifikt nævnes som trompetblæserne, er der tale om begivenheder af national betydning hvor det forventedes at præsterne var til stede. Man kan derfor med rimelighed antage at det var dem der blæste i trompeterne. (2Kr 15:14; 20:28; 23:13; sml. 1Kr 15:24 med v. 28.) Det er dog muligt at der har eksisteret forskellige former for trompeter, og at nogle af dem har tilhørt ikkepræster.

Jesus sagde til sine tilhørere at de ikke skulle „blæse i trompet“ (gr.: salpiʹzō, beslægtet med salʹpigx, „trompet“) for at henlede opmærksomheden på deres barmhjertighedsgerninger ligesom hyklerne gjorde. (Mt 6:2) Det er den almindelige opfattelse at dette skal forstås i overført betydning, det vil sige at Jesus advarede imod at man stillede sin gavmildhed til skue når man gav barmhjertighedsgaver.