(Tuʹbal).

1. En af Jafets syv sønner. — 1Mo 10:2; 1Kr 1:5.

2. Et folkeslag eller et land der almindeligvis nævnes sammen med Mesjek, navnet på en anden af Jafets sønner. Sammen med Javan og Mesjek drev Tubal handel med Tyrus; handelsvarerne var slaver og kobberting. (Ez 27:13) I Ezekiels klagesang over Ægypten nævnes Tubal blandt de „uomskårne“ som ægypterne ville ligge hos i Sheol på grund af den rædsel de havde forvoldt. (Ez 32:26, 27) Tubals indbyggere nævnes også blandt dem der har sluttet sig til „Gog fra Magogs land“, som kaldes „den øverste høvding over Mesjek og Tubal“, og som stormer frem fra „de fjerneste egne mod nord“ i et voldsomt angreb på Jehovas folk. (Ez 38:2, 3; 39:1, 2; se GOG, 2.) I en anden profeti forudsiger Jehova at han vil lade sendebud fortælle om hans herlighed til Tubal, Javan og andre nationer. — Es 66:19.

Tubal må således have ligget nord for Israel, men ikke længere væk end at landet kunne drive handel med Tyrus i Fønikien. De fleste forskere mener at navnet sigter til det folk der i assyriske inskriptioner kaldes Tabali og nævnes sammen med Musku (øjensynlig Mesjek). (Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 284) Nogle hundrede år senere omtaler Herodot (III, 94) disse to folkeslag som Tibareni (tibarenerne) og Moschi (moscherne). Det antages derfor at Tubal (i det mindste i assyrertiden) lå nordøst for Kilikien i det østlige Lilleasien. At der findes kobberminer i dette område, stemmer med den bibelske beretning.