En mand der i bibelsk tid vaskede tøj for andre, og som behandlede nyt stof ved at blege det og få det til at krympe og ved at fjerne olierne fra det som en forberedelse til farvning. På hebraisk kommer ordet øjensynlig af en rod der betyder „at træde“, det vil sige vaske ved at træde med fødderne for at løsne snavset. (Mal 3:2; se BAD, BADNING.) Det græske ord for „tøjrenser“, gnafeusʹ, er beslægtet med gnaʹfos, „kartetidsel, karte“, og betegner en der vasker og renser tøj eller behandler nyt stof. — Mr 9:3.

Fortidens tøjrensere var sikkert i stand til at få tøjet meget hvidt ved at rense og blege det. Men da Markus beskrev Jesu forvandling, sagde han at „hans yderklæder blev skinnende, langt hvidere end nogen tøjrenser på jorden ville kunne få dem“. — Mr 9:3.

Soda. Et af de vaskemidler man anvendte, var soda, det vil sige natriumkarbonat. Det hebraiske ord (næʹthær) betegnede en mineralsk soda, til forskel fra vegetabilsk soda. Hvis stoffet blandes med en svag syre, bruser det kraftigt op, en reaktion der hentydes til i Ordsprogene 25:20.

Soda er både i sig selv og som sæbebestanddel et meget effektivt rengøringsmiddel. Dette er med til at give Jehovas ord om Israels store syndighed eftertryk: „Om du så vaskede dig med soda og tog dig store mængder lud, ville din misgerning dog være en plet for mit ansigt.“ — Jer 2:22.

I oldtiden fik man soda på forskellige måder — fra søer eller fra aflejringer i Syrien, Indien og Ægypten og langs Det Døde Havs sydøstlige bredder. Efter sigende brugte ægypterne og andre ikke blot soda som rengøringsmiddel, men også i stedet for bagegær, som mørningsmiddel når de kogte kød, blandet med eddike som et middel mod tandpine og ved balsamering.

Lud. Det hebraiske ord borīthʹ, der gengives med „lud“ (i nogle oversættelser med „sæbe“), blev brugt om en vegetabilsk soda, i modsætning til næʹthær, der betegnede den mineralske soda. Der skelnedes ikke mellem dem på grundlag  af stoffets kemiske sammensætning, men på grundlag af udvindingsprocessen. I Jeremias 2:22 forekommer begge ord i samme vers. Den lud der anvendtes i bibelsk tid, var enten natriumkarbonat eller kaliumkarbonat, alt efter om den aske den blev udvundet af, stammede fra strandplanter der voksede på saltholdig jord, eller fra planter der voksede inde i landet. Kemikalierne i asken blev skilt fra ved udludning eller affiltrering med vand. Den adskiller sig fra den kemiske forbindelse man i dag kalder „lud“ (eller natronlud), det stærkt ætsende natriumhydroxid. Vaskerimandens lud anvendtes ikke alene til rengøring af tøj (Mal 3:2), men også i forbindelse med udsmeltning af metaller som bly og sølv. — Es 1:25.

Potaske. I Job 9:30 er det hebraiske ord bor gengivet med „potaske“ (NV), „Sæbe“ (GD) eller „lud“ (DA92). Det omtales som et middel til at vaske hænder i, og man mener at det var enten kaliumkarbonat eller natriumkarbonat. Navnet potaske stammer fra fremstillingsmetoden: Træaske blev udludet, hvorefter opløsningen blev inddampet i jerngryder (potter).