Årstekst for 1984

’Tal Guds ord uden frygt.’ — Fil. 1:14.

Bibelen indeholder mange beretninger om nogle der har talt Guds ord uden frygt og som er blevet rigt velsignet for det. Det må have krævet et stort mod af Enok at forkynde Jehovas dom i tiden før Vandfloden, da han beviste at de ugudelige syndere var skyldige i alle de chokerende ting de havde udtalt imod Jehova. Noa måtte også være frygtløs for at forkynde retfærdighed for datidens verden af ugudelige, der var dømt til undergang. Men disse mænds frygtløse vandren med Gud blev rigeligt belønnet. — Jud. 15; 2 Pet. 2:5; 1 Mos. 5:24; 6:9, 22; 7:1, 23.

Senere styrkede Jehova sine trofaste profeter så de uden frygt kunne advare Jerusalem om den kommende dom. Han forsikrede den unge Jeremias om at han ville gøre ham til en fast stad, en befæstet by, mod hans modstandere. Og da han bemyndigede Ezekiel til at profetere, sagde han: „Sønnerne har stive ansigter og hårde hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Så siger den Herre [Jehova]! Hvad enten de hører eller ej — thi de er en genstridig slægt — skal de kende, at en profet er kommet iblandt dem.“ Disse fortidige profeter lod advarselen lyde uden at frygte. — Ez. 2:4, 5; Jer. 1:6, 18.

Det største eksempel på frygtløs forkyndelse af et upopulært budskab, er dog det der blev sat af vor Herre Jesus Kristus. Endog de betjente der blev sendt ud for at arrestere ham, og som kom tomhændede tilbage, udbrød: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ Jesus vidnede modigt om Guds rige lige indtil han blev bragt til tavshed på marterpælen. — Joh. 7:46; 18:36, 37.

 Jesus tilskyndede sine disciple til at vise den samme frygtløshed når de forkyndte Guds ord. I det tjenesteforedrag der er gengivet i Mattæus 10:5-42, sagde han at de ikke skulle være bange for dem der kunne dræbe legemet men som ikke kunne dræbe sjælen. De skulle hellere frygte for Jehova Gud, som var den der kunne give dem håb om evigt liv. Disse disciple efterlignede deres Herre og gjorde sandheden kendt med stor frimodighed. Af den grund genkendte lederne dem og huskede at de „plejede at være sammen med Jesus“. — Apg. 4:13.

Hvordan så med os i dag? Som Jehovas vidner har vi det privilegium at tilhøre det eneste organiserede, verdensomspændende samfund af kristne der i forening følger det eksempel som blev sat af fortidens profeter, af Jesus og af hans første disciple. Ved Jehovas styrke fortsætter vi frygtløst med vort gudgivne arbejde. (Zak. 4:6) Koncentrationslejre, fængsler, brutalitet, modstand i familien, spot på arbejdspladsen eller i skolen — intet af dette kan afskrække os eller få os til at holde op med at forkynde Guds ord med frimodighed. I tjenesteåret 1984 vil vort arbejde for Riget uden tvivl gå endnu mere fremad, idet vi møder de forværrede verdensforhold med „så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt“.