Årstekst for 1985
Årstekst for 1985
„Fuldfør din tjeneste.“ — 2 Tim. 4:5.
Vi der har indviet os til Jehova som hans vidner, har alle fået en andel i ordets tjeneste. Vi er ivrige efter at „tage vare på denne tjeneste“, sådan som vort medvidne Paulus tilskynder os til at gøre. (Rom. 12:7) Og hvilket ansvar og privilegium er dette ikke! I den enestående tid vi oplever — en tid hvor begivenhederne hastigt går mod den værste krise i menneskehedens historie og hvor der er et påtrængende behov for at advare folk og forkynde for dem at der er håb om at overleve — er vi de eneste der har de oplysninger der kan føre mange til retfærdighed. At vi ’tager vare på denne tjeneste’ indebærer derfor at vi udnytter enhver lejlighed til at lade sandhedens lys skinne. — Dan. 12:3.
Alle profeterne og apostlene var trofaste tjenere for Jehova. Vi mindes her Jeremias’ langvarige og loyale tjeneste. Ingen trussel eller forfølgelse som sandhedens fjender rettede imod ham, kunne afholde ham fra at vidne for både store og små. Ezekiel viste sig også at være rede til at gøre alt hvad Jehova bød ham, uden hensyn til hvilken hån og spot han derved udsatte sig for. (Jer. 1:18, 19; Ez. 3:7-9) Apostelen Johannes vedblev ligeledes med at tjene en højst upopulær sag og at gennemgå mange prøvelser, og til sidst fik han det privilegium at nedskrive budskaber fra den herliggjorte Kristus. (Åb. 1:9-11) Andre, som opregnes i Hebræerbrevets 11. kapitel, aflagde et uomtvisteligt vidnesbyrd om deres trofasthed i tjenesten ved tålmodigt at udholde prøvelser.
Hvordan så med Jehovas Vidner i dag, hvor vi skriver 1985? Ofte udsættes vi for selvbehagelig ligegyldighed, Kol. 4:17.
og sandhedens religiøse og politiske fjender chikanerer os og lægger os hindringer i vejen, men ingen af delene skal få lov at standse det arbejde den højeste Gud har givet os at gøre. Vi ved at vor Gud kræver selvopofrelse, tilsidesættelse af vor egen selviske vilje og af de personlige ambitioner vi måske har haft engang. Vor vigtigste grund til at leve i dag er at vi først og fremmest skal forkynde Guds rige og tjene dets interesser. Vi lægger os Paulus’ udmærkede råd på sinde: „Giv stadig agt på den tjeneste som du har modtaget i Herren, så du fuldfører den.“ —Som Guds folk går vi nu ind i et nyt år hvor Jehova har givet „alle nationernes kostbare skatte“ endnu lidt tid til at give agt på hans budskab og søge sikkerhed i den teokratiske organisation. (Hag. 2:7) Det store arbejde som dette indebærer, fortjener al den tid og hele den indsats vi kan yde, for det er i sandhed livgivende.
Vi ved at det er en dyrebar tjeneste vi har, et privilegium der aldrig kommer igen, et værk som berører Guds hellige navn og indebærer muligheden for evigt liv for dem der frygter Jehova. Måtte apostelens ord derfor ligge os stærkere på sinde end noget andet: „Fuldfør din tjeneste.“ — 2 Tim. 4:5.