Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Virksomheden i hele verden

Virksomheden i hele verden

Virksomheden i hele verden

AFRIKA

ANTAL LANDE 57

BEFOLKNINGSTAL 827.387.930

ANTAL FORKYNDERE 1.086.653

ANTAL BIBELSTUDIER 2.027.124

Elfenbenskysten

Indbyggerne i landsbyen Bianouan i den østlige del af landet tørster efter sandheden. Nogle vækker forkynderne klokken seks om morgenen for at drøfte Bibelen inden de skal ud at arbejde i marken. Andre spørger om de kan studere med dem om aftenen efter møderne i rigssalen. En kvinde som ikke kunne læse, henvendte sig en dag til en broder for at få bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Hun sagde at hendes mand kunne læse den for hende. Broderen gav hende bogen og gik hen for at besøge ægteparret næste dag. Både kvinden og manden sad tålmodigt og ventede på ham. Manden var ikke gået i marken fordi han havde læst højt fra bogen hele natten. Nu ville han gerne drøfte det han havde læst, med broderen. Der blev oprettet et bibelstudium med parret.

Benin

En stor familie i et afsidesliggende område begyndte at studere Bibelen. Faderen var præst i en lokal kirke. Kun to uger efter det første studium blev det aftalt at hele familien skulle med til områdestævnet. Lørdag aften blev den ældste datter pludselig syg og døde. Trods den store tragedie var faderen med til søndagens program. Om mandagen sagde han om dødsfaldet: „Det er Satan der vil gøre os modløse, men det vil min familie ikke tillade.“ Han bar alle sine kirkeremedier ud: præstekjole, kalot, bælte, salveolie og hyrdestav. Hans kone, som også havde en stilling ved kirken, gjorde det samme. „Vi er færdige med kirken,“ erklærede præsten. I overensstemmelse med Apostelgerninger 19:19 brændte han offentligt alle remedierne. Det går stadig godt fremad med familien.

Madagaskar

I en landsby med omkring 500 indbyggere fik en prædikant sidste år bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? af en forkynder i en anden landsby. Da prædikanten havde læst bogen omhyggeligt igennem, var han overbevist om at han havde fundet sandheden, og han begyndte at tale med andre i sin kirke om det han havde læst. Snart forlod han, hans familie og 20 andre kirken og begyndte at holde møder som Jehovas Vidner gør alle andre steder. Der kom specialpionerer for at hjælpe dem. De ledte mange bibelstudier med interesserede og sørgede for at der kunne holdes menighedsbogstudium og vagttårnsstudium regelmæssigt. I oktober var der fem der blev udøbte forkyndere, og nu har pionererne truffet foranstaltning til at holde det offentlige møde og Den Teokratiske Skole. Der kommer i gennemsnit 40 til møderne, og der ledes over 20 bibelstudier.

Sydafrika

Hennie og hans kone gik fra dør til dør. Mens de gik forbi et hus der var omgærdet af et hegn, stak en arrig hund hovedet ud mellem tremmerne og bed Hennie i hånden. Hånden begyndte at bløde voldsomt, så de skyndte sig hjem, og hans kone rensede og forbandt såret. Hennie fik aftalt en tid hos lægen senere og sagde til sin kone at han ikke ville lade en hund hindre ham i at forkynde, så de var tilbage i distriktet en time efter. De begyndte med det hus der lå ved siden af det med den arrige hund. Da de havde aflagt nogle få besøg, blev de inviteret ind hos en mand. Han lyttede opmærksomt og ville meget gerne have at de kom igen. Et bibelstudium blev oprettet, og snart begyndte han at komme fast til menighedens møder. Da han meldte sig ud af den hollandsk reformerte kirke, kom en der havde været i kirken længe, for at se til ham og give ham tilbuddet om at blive hjælpepræst. Men han holdt fast ved sin beslutning om at forlade kirken. Det går stadig godt fremad, og han har nu tilmeldt sig Den Teokratiske Skole.

Tanzania

Da man i oktober 2005 gjorde en indsats for at arbejde i isoleret distrikt, tog ni brødre fra Iringa menighed til Pawaga, som lå 75 kilometer derfra. De havde hørt at der boede en enlig forkynder i området, og de ville forsøge at finde ham. Efter at have spurgt sig frem fandt de endelig broderen som fortalte at han havde boet der i 20 år og troede at Rigets arbejde stadig var forbudt i Tanzania. Han havde forkyndt for mange i årenes løb og sagde at der var flere som var oprigtigt interesserede i Bibelens budskab. Brødre fra Iringa menighed blev nogle gange i Pawaga i to uger for at følge interessen op. I 2006 flyttede to pionerer dertil for at arbejde i det frugtbare distrikt. Broderen blev hjulpet åndeligt, og i den lille gruppe er der nu ni forkyndere. De holder i øjeblikket møderne under et træ, men det er planlagt at der skal opføres et lille mødested ved hjælp af lokale materialer.

Rwanda

En ung pige ved navn Gentille var kendt for at være en god målscorer i fodbold. Folk kaldte hende Manayibitego, som på lokalsproget kinyarwanda betyder „Målenes gud“. Nogle italienere blev opmærksomme på hendes talent og sørgede for at hun fik træning. Derpå fik hun mulighed for at spille kampe i Italien. Tilbuddet om at flytte til Europa med udsigt til at blive en international kendt fodboldspiller var meget tillokkende. Men Gentille vidste at det ville være ensbetydende med at hun måtte forlade sin familie. Hendes mor er et af Jehovas Vidner, og selvom Gentille var blevet undervist i Bibelen, havde hun aldrig taget det hun lærte, til sig. Fodbold var det vigtigste for hende. Gentille drøftede tilbuddet med sin mor og blev klar over hvor mange åndelige farer det ville indebære. Hun bestemte sig for at afslå tilbuddet og at Rigets sag skulle være det vigtigste for hende. Hun blev døbt ved et stævne for nylig.

NORD- OG SYDAMERIKA

ANTAL LANDE 55

BEFOLKNINGSTAL 893.357.181

ANTAL FORKYNDERE 3.367.544

ANTAL BIBELSTUDIER 3.236.692

Curaçao

En dag da en broder kom for at studere med en mand, rakte manden ham et projektil og spurgte om han vidste hvad det var. Manden fortalte så at han inden broderens første besøg, i adskillige måneder havde overvejet at begå selvmord fordi han havde mistet sit arbejde og sin familie. Opfyldt af hævngerrighed havde han besluttet at dræbe fire mennesker som han mente var ansvarlige for hans problemer. Han havde ladt sin revolver med fire projektiler og derudover gemt et til sig selv i tilfælde af at han ville tage sit eget liv. Inden han drog af sted, bestemte han sig dog for at søge Guds hjælp. Han tændte for fjernsynet for at se en religiøs kanal. I det samme bankede to af Jehovas Vidner på hans dør, og senere begyndte de at studere Bibelen med ham. Han smed de fire projektiler ud, men glemte det femte. Da han fandt det i lommen, viste han det til broderen, fortalte ham historien og gav udtryk for at hans liv havde ændret sig meget siden han begyndte at studere Bibelen. Han siger at fem mennesker kan takke Jehovas Vidner for at de lever i dag. Nu kommer han til menighedens møder.

Uruguay

To forkyndere blev inviteret indenfor hos en kvinde som med tårer i øjnene fortalte at hun havde bedt til Gud hele natten og tryglet ham om at åbenbare sin vilje for hende. Præsterne i hendes kirke havde for nylig besøgt hende, men de kom kun for at kræve tiende af et relativt stort beløb hun havde fået. Hun var skuffet fordi de aldrig kom i nogen anden forbindelse, selvom hun endda havde bedt dem om hjælp i vanskelige perioder af sit liv. Hun havde ikke været i kirke i over en måned. Til sidst sagde hun til en af præsterne at hun følte sig ført bag lyset på grund af selvmodsigelser i deres lærepunkter. Men i stedet for at udrede de punkter hun havde sat spørgsmålstegn ved, sagde han til hende at hun ville få syv forbandelser, eller fordømmelser, for at have svigtet kirken. Brødrene fortalte at den sande Gud bruger sine engle til at finde de mennesker der leder efter sandheden. Hun stillede mange spørgsmål, og der blev straks oprettet et studium over bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Hendes mand tog senere del i studiet, og de var begge med til mindehøjtiden og til det særlige foredrag. De er forbavsede over hvor god en undervisning der gives i rigssalen, og overraskede over at der ikke anmodes om penge. Begge gør gode fremskridt og har fået mange venner i menigheden.

Chile

Det der må siges at være det sydligste bibelstudium i verden, holdes med en dame der bor i en øde afkrog af Kap Horn. Hun er gift med en fyrpasser i dette fjerne område. Mens hun var i Punta Arenas, studerede en hjælpepioner Bibelen med hende i fire uger inden damen flyttede til Kap Horn. Siden da er studiet blevet holdt over telefonen. Hun gør gode fremskridt.

Costa Rica

I dette land bor der omkring 10.000 guaymi-indianere, hovedsagelig koncentreret i Sixaola, en lille by nær grænsen til Panama. Et betragteligt antal af disse indfødte har vist oprigtig interesse for Bibelen. For at dække disse menneskers åndelige behov blev der sendt et ungt specialpionerpar til området. De har påtaget sig den opgave at lære sproget. Med hjælp fra 26 brødre og søstre blandt guaymi-indianerne er der blevet udrettet meget. Der er for første gang blevet holdt mindehøjtid på sproget guaymí, og overraskende nok var der 264 til stede. Siden da har der været en stadig vækst. I en bogstudiegruppe hvor der i begyndelsen var 13 forkyndere, kom der for eksempel i gennemsnit 20. Nu kommer der 40. Som følge heraf er der blevet oprettet to nye bogstudiegrupper.

Panama

En gymnastiklærer ved navn Ramiro begyndte i 2004 at studere Bibelen med Jehovas Vidner. På det tidspunkt havde han seks gymnastikhold han skulle undervise, hvilket kun varede 12 timer om ugen ud af de 24 timers undervisning man forventede at han havde. Skolelederen bad ham derfor om at bruge den resterende tid på at undervise de samme seks hold i religion. „Bare fortæl dem om Gud, Jesus og Bibelen,“ sagde lederen. Ramiro lærte dem det han selv havde lært. Det år underviste han 150 elever fra sjette til ottende klassetrin ved at bruge bogen Kundskab der fører til evigt liv. Da bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? udkom året efter, var Ramiro selv blevet udøbt forkynder. Han blev ved med at undervise klasserne, denne gang ved hjælp af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Nu havde han 160 elever, delt op i seks forskellige hold. Det har medført at Ramiro og andre forkyndere i menigheden leder bibelstudier med adskillige af eleverne. Forældrene til nogle af eleverne har takket Ramiro for de positive forandringer de har erfaret i deres børns opførsel. Nogle af forældrene har været med til menighedens møder og har også overværet nogle stævner. Ramiro blev døbt i november 2006 og fortsætter ivrigt med at udnytte alle muligheder for at undervise i Bibelens sandheder.

Guatemala

I Guatemala City tog en forkynder ved navn Jeremy hen for at besøge en ung mand som han studerede Bibelen med, og som boede i en gyde. Da Jeremy bankede på døren, åbnede den unge mands søster og sagde at broderen ikke var hjemme. Mens Jeremy stod ved døren, blev han antastet at to unge mænd. Den ene trak en pistol, pressede den mod Jeremys hoved og sagde: „Jeg er blevet lejet til at slå dig ihjel.“ (Jeremy blev senere klar over at det er en skræmmeteknik røvere benytter). Han beretter: „Den unge mands søster lukkede døren, og jeg spurgte mændene hvad de ønskede. Den ene svarede: ’Hvad laver du her?’ Jeg fortalte dem at jeg forkyndte Jehovas ord, hvortil han sagde i en bøs tone: ’Så forkynd for mig.’ Jeg var nervøs og usikker på hvad jeg skulle gøre. Jeg åbnede min taske og tog Bibelen op. Men så begyndte manden med pistolen at græde fordi han gjorde så meget som han inderst inde vidste var forkert. Han bad mig hjælpe ham. Han gennemsøgte min taske og tog et eksemplar af Vågn op! frem hvor tema-artiklerne handlede om penge. Så begyndte den anden at undersøge mine lommer for at finde min tegnebog, men ham med pistolen sagde: ’Gør ham ikke noget! Lad ham være!’ Så sagde han tak, gav mig et knus, og derefter gik de. Bagefter var jeg helt rolig og takkede Jehova for at han havde reddet mig ud af situationen.“

Den Dominikanske Republik

En søster der er ortodontist, var til et endagsseminar om tandimplantater. De mere end 250 tandlæger der var til stede, havde mulighed for at ansøge om at komme med på et dyrt udvidet kursus i Europa. Der ville kun blive inviteret otte tandlæger med. Ved dagens slutning fik søsteren besked om at hun ikke alene var blevet udvalgt til at komme på kurset, men også at hun ville få det finansieret gennem et legat. Overrasket sagde søsteren: „Jeg takker for at være kommet i betragtning, men jeg har ikke ansøgt, og jeg er ikke i stand til at tage imod dette gavmilde tilbud. Som et af Jehovas Vidner kan jeg ikke lade noget komme forud for min families åndelige interesser. Hvis jeg skulle med på det kursus, som er meget intenst, ville jeg gerne yde det fuld retfærdighed, men jeg har fem ugentlige møder som kræver min udelte opmærksomhed. Hvilken glæde kunne jeg have af den særlige viden og uddannelse hvis jeg kom hjem og erfarede at mine to teenagesønner var begyndt at tage stoffer eller opføre sig dårligt fordi jeg var bortrejst?“

ASIEN OG MELLEMØSTEN

ANTAL LANDE 47

BEFOLKNINGSTAL 3.993.686.009

ANTAL FORKYNDERE 607.112

ANTAL BIBELSTUDIER 496.577

Israel

Ella, en ung hjælpepioner, lagde mærke til en ældre dame der havde besvær med sin affaldspose. Ella hjalp hende og aflagde et lille vidnesbyrd. Damen gav Ella sin adresse, men trods mange forgæves forsøg kunne Ella ikke træffe hende igen. Men en dag lykkedes det. Damen var delvis døv og havde ikke hørt når Ella bankede på døren. Der blev oprettet et bibelstudium. Trods det at damen til at begynde med havde en ateistisk indstilling, voksede hendes værdsættelse af Gud og hans ord. Efter to år indviede hun sig til Jehova og blev døbt i en alder af 92 år.

Mongoliet

Terbish er en ældre kvinde som har arbejdet i en boghandel hele sit liv. Da den 18-årige pionersøster Munkhzaya besøgte hende, fortalte Terbish at hun havde læst så mange bøger at hun med det samme kunne forstå en hvilken som helst bog hvad enten hun læste den forfra, fra midten eller bagfra. Men med Bibelen var det anderledes. Uanset hvor meget hun læste i den, forstod hun den ikke. Det hjalp heller ikke at gå i kirke. Derfor studerede hun den selv og gjorde notater ved hvert skriftsted. Terbish var særlig interesseret i at forstå Hebræerne 11:6. Munkhzaya forklarede verset for hende, tilbød et bibelstudium og inviterede Terbish hen i rigssalen. Da Terbish hørte hvor den lå, sagde hun: „Er det den bygning med de smukke blomster uden for? Hver gang jeg går forbi den, stopper jeg op for at beundre blomsterne. Kan jeg ikke møde ham der passer dem?“ Det sørgede Munkhzaya gladeligt for. Terbish er nu ivrigt optaget af at lære om Skaberen og kommer også til møderne. Munkhzaya siger: „Blomsterne forkyndte for denne kvinde længe før jeg gjorde.“

Japan

Hiroko på 78 år kan ikke længere gå ud og forkynde på samme måde som tidligere på grund af smerter i benene. Hun bad om Guds ledelse og fandt et busstoppested med mange ventende passagerer, hvor hun kunne klare at sidde i en halv time. Hun lægger vægt på at smile og vise personlig interesse. Der ligger et hospital i nærheden, så hvis folk står med noget medicin, spørger hun dem hvordan de har det. Hvis nogen forsøger at læse køreplanen, hjælper hun dem, og for dem som er ukendt med området, fortæller hun om steder der kunne have deres interesse. Hun lytter til det de siger, og tilbyder dem så bladene. Da hun ser nogle af dem regelmæssigt, er hun også i stand til at aflægge genbesøg.

Myanmar

Lazaru var narkotikasmugler. Han havde levet et liv med stoffer, mord og alle former for laster. Men da en pionersøster ud fra Bibelen viste ham at Guds navn er Jehova, kunne Lazaru straks se at det var sandheden, og ville gerne lære mere om Bibelen. Han studerede i lang tid, og det gik stille og roligt fremad. Det store skridt var at bryde fuldstændig med sin levevis. Da hans tidligere venner hørte at han ikke ville være med længere, blev de grebet af panik fordi han vidste så meget om deres transaktioner med narkosmugling. Der blev sendt adskillige snigmordere ud for at slå ham ihjel, men det lykkedes Lazaru at undvige dem. Til sidst flyttede han til et andet område, og han og hans kone blev døbt.

Taiwan

Nogle forkyndere gjorde et lille ophold ved en café med det usædvanlige navn — Café Ezras Bog. Nysgerrigt spurgte en af forkynderne ejeren hvorfor han brugte navnet Ezra. Han svarede at han altid havde beundret Ezra for hans nidkærhed for den sande tilbedelse. Ejeren havde i mange år gået i kirke, men var for nylig holdt op fordi han kone fra Vietnam ikke forstod gudstjenesten. Forkynderen tilbød at komme tilbage med en bibel på vietnamesisk, som de med glæde tog imod samme eftermiddag. Et studium blev oprettet med hele familien.

Indien

I en by hvor forkyndelsen møder stor modstand, blev fem søstre fængslet i fire dage for at have forkyndt. Til at begynde med var vagten grov over for dem og advarede dem mod at prædike kristendom i fængselet. Men som dagene gik, lagde hun mærke til deres mildhed og kærlighed og blev blødgjort. Søstrene delte noget frugt og nogle fødevarer som brødrene havde givet dem, med de andre indsatte og med vagten. En aften lyttede vagten mens søstrene drøftede nogle tanker fra bogen Kom nær til Jehova. Snart sad hun på en stol ved indgangen til deres celle og tog del i deres samtaler. Den dag søstrene blev løsladt, mistede vagten en af sine slægtninge ved døden, og søstrene kunne så trøste hende med opstandelseshåbet.

Tidligere havde en anden vagt spurgt dem hvilken forseelse de havde begået. En af søstrene forklarede at forkyndelsesarbejdet uberettiget blev betragtet som et illegalt hvervningsforsøg. Forbavset over det hun hørte, sagde vagten: „I taler så roligt trods jeres situation. Jeg er ret opfarende og føler mig helt skamfuld over for jer. I må endelig sige til når jeg lyder grov, og lære mig at tale som I gør. Jeg forstår ikke hvorfor gode mennesker som jer sættes i fængsel.“ Hver gang hun havde en ledig stund, kom hun hen til søstrene og sagde: „Fortæl mig noget mere om Bibelen, det letter mit hjerte.“ To indsatte, begge anklaget for mord, var også betaget af Bibelens budskab. Søstrene forkyndte for dem og andre fanger, men med forsigtighed. Nu hvor søstrene er blevet løsladt, forsøger de på passende måde at følge den interesse op de mødte i fængslet.

Indonesien

Resmawati, en specialpioner, var lige blevet færdig i forkyndelsen og skulle til at tage hjem da en kvinde inviterede hende ind for at drøfte Bibelen. Tre dage senere gik Resmawati hen for at besøge hende igen. Denne gang begyndte kvinden at græde og fortælle om sin voldelige ægtemand. Resmawati læste Hebræerbrevet 4:12 og forklarede at et studium af Bibelen kan ændre mange ting. Hun fortalte beretningen om Tony fra Jehovas Vidners kalender 2003. Det interesserede kvinden at høre, og hun bad om at få denne kalender. Resmawati havde den med næste gang. De begyndte at studere bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Ved det følgende besøg spurgte kvindens mand om han måtte være med til studiet. Han havde læst beretningen om Tony i kalenderen og var blevet meget berørt. Tilfældigvis hed han også Tony og havde samme indstilling og opførsel som Tony fra kalenderen havde, inden han lærte sandheden at kende. Da han så beretningen i kalenderen, sagde han til sin kone og sine børn: „Det er mit navn, ikke? Hvordan kunne denne prædikant vide hvad jeg hedder, og skrive om mig?“ Hans kone sagde: „Jehovas Vidner kender ikke dit navn. Og selv hvis de gjorde, ville de ikke pludselig sætte det i en kalender, især ikke i en fra 2003 når vi har 2007.“ Da hun bemærkede mandens spirende interesse, spurgte hun ham taktfuldt: „Vil du ikke gerne være ligesom Tony i kalenderen?“ Mandens overraskende svar lød: „Jeg vil gerne prøve.“ Og ligesom Tony fra kalenderen har Tony fra Indonesien fået styr på sit liv, fået klippet sit lange hår og er begyndt at se soigneret ud. Hele familien studerer fortsat Bibelen.

Malaysia

I nogle områder på Borneo bruger brødrene satellitbilleder fra internettet for at lokalisere hvor der bor nogle. De fortæller i en rapport: „På den måde kan vi finde husene i regnskoven. Nogle af ’hustagene’ viser sig at være folde med geder, så vi holder lidt sjov med at vi forkynder for ’geder’. Men andre af ’tagene’ viser sig at være beboelser. Vi har aldrig forkyndt i dette bjergdistrikt før. Og da regnskoven er tæt, og stierne vanskelige at følge, hjælper satellitbillederne os til at finde vej.“

EUROPA

ANTAL LANDE 47

BEFOLKNINGSTAL 732.610.687

ANTAL FORKYNDERE 1.533.790

ANTAL BIBELSTUDIER 749.911

Ungarn

En 12-årig søster skriver: „Jeg blev døbt for ni måneder siden, og jeg har nu været hjælpepioner i tre måneder. Jeg får stor hjælp af min mor. Mange spørger hvordan jeg kan være hjælpepioner samtidig med at jeg går i skole, men jeg tror det ville være sværere for mig at nå det uden skolen. Jeg forkynder i frikvartererne. Jeg taler regelmæssigt med fem af mine skolekammerater om Bibelen, og der er to som jeg studerer med, så jeg føler at Jehova velsigner mig. Det er ikke en byrde, men en glæde for mig at være hjælpepioner. Min mor er pioner, og det vil jeg også gerne være. Mit ønske er at tjene Jehova på heltidsbasis.“

Storbritannien

Der blev oprettet bibelstudium med Susan i 2001, og studiet fortsatte i omkring to år. I den periode forsøgte hun at stoppe med at ryge, men trods store anstrengelser lykkedes det ikke. Derfor holdt hun op med at studere, men fortsatte med at komme til menighedens møder. Fire år senere ville Susan gerne gøre noget for at få et bedre forhold til Gud, så hun bad menigheden om hjælp. Hun begyndte igen at studere og fandt oplysningerne i bogen Kom nær til Jehova meget tankevækkende. Det virkede stærkt på hende at tænke over Jehovas kærlighed til os og over hvordan vi kan gengælde den. Inden der var gået otte uger, var hun holdt helt op med at ryge. Susan føler at studiet af denne bog har lært hende at stole på Jehova. Det er gået godt fremad idet hun har indviet sig til Jehova og blev døbt ved områdestævnet „Følg Kristus!“

Estland

Helgi, en 17-årig skoleelev som bor for sig selv, og hvis forældre er skilt, viste interesse for sandheden og begyndte at studere Bibelen. I begyndelsen kom hun ikke så ofte til møderne fordi hun brugte meget af sin tid på at synge i et lokalt band. Men efterhånden som hun fik større værdsættelse af sandheden, begyndte hun at ændre sin måde at leve på. Hun forklarede de andre i bandet hvorfor hun ikke kunne tage med ud at synge på mødeaftener. Hun tilmeldte sig Den Teokratiske Skole og blev også udøbt forkynder. Helgi deltog i en landsomfattende sangkonkurrence, som for vinderen ville betyde en kontrakt med et anerkendt pladeselskab. Skønt mange ikke bestod første prøve, vandt Helgi med det samme dommernes yndest og gik videre til næste runde. Men det næste arrangement skulle finde sted den aften hvor hun skulle holde sin første elevopgave. Hvad skulle hun gøre? Hendes mor, som ikke er et af Jehovas Vidner, ville have hende til at afmelde elevopgaven eller at holde den på et andet tidspunkt. Helgi sagde at det ikke kun drejede sig om at holde sin opgave, men at det var et spørgsmål om hvad der kom først i hendes liv, det åndelige eller det verdslige. Hun tænkte alvorligt over sagen og besluttede sig for at holde sin elevopgave frem for at gå til sangkonkurrencen. Helgi holdt sin opgave, og hendes mor respekterede hendes beslutning.

Til områdestævnet „Følg Kristus!“ kom en tv-journalist for at optage et nyhedsindslag om stævnet og dåben. Da han så Helgi der var på vej til dåb, filmede han hendes dåb og interviewede hende bagefter. Det førte til et indslag i nyhederne samme aften hvori man så et klip fra den første del af den sangkonkurrence hun deltog i, og til slut så man hende blive døbt og med et strålende smil sige: „Det er den bedste beslutning jeg har truffet i mit liv.“

Bulgarien

Ivelin sidder i fængsel i Belene. Han skrev følgende til Jehovas Vidners lokale afdelingskontor: „Her i fængselet fandt jeg tilfældigvis et eksemplar af Vagttårnet og har derfor mange spørgsmål til jer. Jeg har angret mine synder og ønsker at blive et nyt og bedre menneske. Jeg vil gerne bede jer om noget som måske ikke er let for jer, og som jeg egentlig har svært ved at tro skulle være muligt. Kunne I skrive til mig så jeg kan lære noget om Jehova Gud? Jeg ved ikke om jeg hører fra jer, men det vil gøre mig meget glad at få bare lidt at vide om Jehova. Jeg vil gerne lære mere om disse ting, ikke blot for min egen, men også for de andre fangers skyld. Hvis I ikke kan skrive til mig, så kommer jeg en dag ud herfra, og så vil jeg kontakte jer.“ Brødrene fulgte hurtigt interessen op og studerer i øjeblikket med ti indsatte i dette fængsel, deriblandt Ivelin.

Portugal

Jana, en specialpioner, beretter: „En dag da jeg steg af toget, så jeg en kinesisk mand og besluttede mig for at forkynde for ham. Han var overrasket over at jeg talte kinesisk, og sagde at han var på vej til hospitalet fordi hans kone snart skulle føde ved kejsersnit. Hverken han eller hans kone kunne portugisisk, så hospitalet havde bedt dem om at finde en tolk. Han var helt fortvivlet og spurgte om jeg ville hjælpe. Den følgende dag bad lægerne mig om at iføre mig operationsklæder så jeg kunne bistå kvinden på operationsstuen. Under hele forløbet holdt jeg kvindens hånd, og hun stillede mig mange spørgsmål om Bibelen og om vores arbejde. Hun fik en dejlig lille pige og var så taknemmelig for min assistance at hun bad mig vælge et navn til datteren. Jeg tænkte over det et øjeblik og valgte så navnet Sara. Hun syntes godt om navnet og ville meget gerne vide mere om den Sara der er nævnt i Bibelen, og om hendes Gud. Efter at vi havde forladt hospitalet, tilbød jeg dem et bibelstudium. Hun og hendes mand havde tidligere afvist Jehovas Vidner, men nu havde de ændret deres negative opfattelse fordi jeg havde bistået hustruen i forbindelse med kejsersnittet. De tog straks imod tilbuddet om et bibelstudium og kommer nu til møderne.“

Slovakiet

Et specialpionerpar mødte to unge mænd fra Afghanistan. Under deres korte ophold i Slovakiet viste mændene interesse for Bibelen. Pionererne mødtes med dem flere gange og gav dem en bibel og bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Pionererne viste også hvordan man studerer Bibelen så de kunne studere den selv og sammen med andre.

OCEANIEN

ANTAL LANDE 30

BEFOLKNINGSTAL 36.829.259

ANTAL FORKYNDERE 96.691

ANTAL BIBELSTUDIER 51.122

New Zealand

En eftermiddag hvor en broder ved navn Paul gik fra hus til hus, traf han en kvinde. Da hun tog imod en brochure som han tilbød hende, sagde hun at en slægtning for nylig havde sagt til hende at det hun manglede, var sandheden. Samme morgen havde hun bedt til Jehova idet hun brugte hans navn og anmodede om at nogle ville besøge hende. „Tre timer senere stod jeg ved hendes dør,“ fortæller Paul. „Jeg kom endda på et tidspunkt hvor hun normalt ikke kunne træffes hjemme.“ Hun tog med glæde imod tilbuddet om at studere Bibelen og gør gode fremskridt.

Australien

Armando og Elvira er et ungt ægtepar der bor i Østtimor, som hører under det australske afdelingskontor. I 2006 var det område de boede i, udsat for vedvarende angreb fra en anden etnisk gruppe, og de blev tvunget til at flygte for livet. De bragte sig i sikkerhed i en flygtningelejr og havde kun to ting med — Armandos bibel og brochuren Hvad kræver Gud af os? Da de igen var kommet i kontakt med brødrene, begyndte Armando og Elvira at studere Bibelen to gange om ugen og at overvære menighedens møder. Armando forkynder også for sine slægtninge, som bor i en lille landsby fire og en halv times kørsel fra Dili. Da hans familie viste interesse for budskabet om Riget, sørgede han for at de fik besøg af pionerer fra Baucau, der lå tre timers kørsel mod øst. Der kom 20 interesserede for at lytte til pionererne. Armandos far, gruppens talsmand, sagde at de alle var indstillet på at skille sig af med deres gudebilleder, men spurgte om de så stadig ville være beskyttet mod onde ånder. Pionererne forsikrede dem om at Jehova ville hjælpe dem. Derpå skilte de sig af med billederne. Nu er der over 25 fra den landsby som studerer Bibelen. Armando ser frem til snart at skulle døbes, og Elvira gør gode fremskridt.

Guam

På øen Saipan, som afdelingskontoret i Guam fører tilsyn med, blev en søster positivt overrasket over at erfare at hendes mand, der tidligere var imod hendes tro, i hemmelighed læste mange af Jehovas Vidners publikationer som hun havde ladet ligge fremme rundt om i hjemmet. Ud over at læse Vagttårnet og Vågn op! læste han Jehovas Vidners Årbog og bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. En dag kaldte han sin kone og fem børn sammen til hvad han beskrev som „et vigtigt familiemøde“, hvilket var højst usædvanligt. Det viste sig at faderen ville give sine tre døtre nogle råd om ægteskab. Han havde lavet en liste over krav til en mulig ægtefælle. Faderen havde været så imponeret over at læse Sheila Winfield da Conceiçãos livsberetning i Vagttårnet for 1. november 2006 at han ligesom Sheila havde lavet en liste over de krav han stillede til en passende ægtemand til døtrene. Han rådede hver af sine døtre til kun at gifte sig med en der er et af Jehovas Vidner, og at finde en mand som elsker Jehova og har stor kundskab om Bibelen. Det var hans ønske at hans tre døtre ville opnå den lykke som han læste om i artiklen. Det berørte dem dybt og gav dem håb om at deres far en dag vil tjene Jehova sammen med dem.

Samoa

En broder og hans kone fra et afdelingskontor i et andet land fik for nylig til opgave at tjene i Samoa. Ved det allerførste besøg broderen aflagde i forkyndelsen, tilbød han bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Til hans store overraskelse blev de budt indenfor. Den besøgte, en pensioneret forretningskvinde, betænkte sig lidt og sagde: „Jeg kan kun afse 45 minutter til jer her i formiddag“ — noget broderen ikke før havde været udsat for. Der blev straks påbegyndt et bibelstudium. Da broderen og hans kone vendte tilbage den følgende uge, modtog kvinden dem med bogen i hånden. Der er gode udsigter til at studiet vil fortsætte.

Salomonøerne

Emily er pioner på øen San Christóbal og er det eneste Jehovas vidne der hvor hun bor. Hun leder 20 bibelstudier, hvoraf tre er blevet udøbte forkyndere, blandt andet hendes forældre. Lance og Diane, som er internationale byggearbejdere, tog ferie og sejlede i 14 timer med et lille, overfyldt fragtskib for at støtte Emily ved mindehøjtiden. Lance beretter: „Da vi ankom, havde vi allermest lyst til at sove, men vi fandt det bedst først at besøge høvdingen i landsbyen. Vi forklarede hensigten med vores besøg i området, hvorefter han sagde: ’Det er ikke alle der har fået en indbydelse. Er det i orden at de kommer?’ Vi forsikrede ham med et stort smil om at det ville være i orden.

Da det var blevet tid til at foredraget kunne begynde, var der kun kommet to kvinder og nogle børn. Vi lagde imidlertid mærke til mange andre som stod og tøvede tæt ved træerne, så vi gik straks hen og indbød dem til at komme nærmere. Da det blev mørkt, startede vi en lille generator for at få lys. Mindehøjtidsforedraget fortsatte, og alle lyttede opmærksomt.“ Der var 130 som hørte foredraget, deriblandt en adventistpræst som gerne ville have Ny Verden-Oversættelsen fordi den var mere forståelig end den bibel han brugte. Der blev oprettet fem nye bibelstudier ved denne lejlighed.

Papua Ny Guinea

To landsbyer lige uden for en provinsby var under stærk indflydelse af den katolske kirke, og det var vanskeligt at forkynde der. For nylig besøgte brødrene repræsentanter for landsbyerne for at fortælle om vores arbejde og grunden til at vi gerne vil tale med alle mennesker. Tilfældigvis havde der i den ene landsby lige været et møde hvor man drøftede hvad man kunne gøre for at forbedre de unges opførsel. Brødrene fortalte landsbyens repræsentanter at kundskab ud fra Bibelen kan hjælpe.

Det blev tilladt brødrene at forkynde helt frit, og de fik oprettet bibelstudium med adskillige unge mænd. Folk i landsbyen registrerede en mærkbar forandring i disse unge mænds opførsel på grund af deres studium med Jehovas Vidner og holdt derfor op med at modarbejde os. Med tiden begyndte nogle af de unges venner og forældre også at studere, blandt andre datteren af en kateket som tidligere havde truet brødrene. Han sagde til sin datter: „Jeg har taget grundigt fejl. Jeg håber Gud og Jehovas Vidner kan tilgive min fejltagelse.“ Fra disse to byer kommer nu regelmæssigt 27 til møderne. Fire er blevet døbt og er hjælpepionerer. De arbejder på at begynde som pionerer.

[Kort/​illustration på side 48]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

[Illustration]

Fyrtårnet på Kap Horn

[Kort på side 63]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

San Cristóbal

[Illustration på side 44]

Vagttårnsstudium i landsbyen Antanandava, Madagaskar

[Illustration på side 46]

Studium over bogen „Hvad er det Bibelen virkelig lærer?“ med gruppen i Pawaga, Tanzania

[Illustration på side 49]

Menighedsbogstudiet i Sixaola, Costa Rica

[Illustration på side 50]

Ramiro med et eksemplar af bogen „Hvad er det Bibelen virkelig lærer?“

[Illustration på side 53]

Hiroko der forkynder ved et busstoppested

[Illustration på side 58]

Helgi (til højre) der holder en elevopgave på Den Teokratiske Skole

[Illustration på side 64]

Lance, Diane og Emily