Søgen efter det ukendte gennem magi og spiritisme
Kapitel 4
Søgen efter det ukendte gennem magi og spiritisme
1. Hvad sagde Paulus til athenerne på Areopagus? Hvorfor?
„ATHENSKE mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har.“ (Apostelgerninger 17:22) Sådan sagde den kristne apostel Paulus til en skare mennesker der var forsamlet på Marshøjen eller Areopagus i byen Athen i det gamle Grækenland. Han fremsatte denne udtalelse fordi han kort forinden havde set at „byen var fuld af afguder“. (Apostelgerninger 17:16) Hvad var det han havde set?
2. Hvoraf fremgik det at athenerne nærede stor frygt for guderne?
2 Paulus havde uden tvivl set en del forskellige græske og romerske guder i denne kosmopolitiske by, og det var tydeligt at folk gik meget op i at dyrke disse guder. Af frygt for at de ved et uheld skulle komme til at glemme at ære en vigtig eller mægtig guddom og derved pådrage sig dens vrede, medtog athenerne endda „en ukendt gud“ i deres gudsdyrkelse. (Apostelgerninger 17:23) Dette afspejlede tydeligt deres frygt for guderne.
3. Var frygt for guderne noget som var særegent for athenerne?
3 Frygt for guderne, især for ukendte guder, er naturligvis ikke noget som var særegent for datidens athenere. Den har domineret næsten hele menneskeheden i årtusinder. I mange dele af verden er så godt som hver eneste side af menneskers tilværelse direkte eller indirekte berørt af forestillinger om guddomme eller ånder. Som vi så i det foregående kapitel, var de gamle ægypteres, grækeres, romeres, kineseres og andre folkeslags mytologier fyldt med guder og ånder som spillede en væsentlig rolle i både personlige og nationale anliggender. I middelalderens „kristne“ Europa vrimlede det med historier om alkymister, troldkarle og hekse. Og det er ikke meget anderledes i dag.
Ritualer og overtro i dag
4. Nævn nogle almindelige skikke der øjensynlig er forbundet med afguder eller ånder.
4 Hvad enten folk skænker det en tanke eller ej, er mange af de ting de foretager sig forbundet med overtroiske opfattelser der i nogle tilfælde har at gøre med afguder eller ånder. Var du for eksempel klar over at fejringen af fødselsdage har sin rod i astrologien, der lægger stor vægt på netop den dag man er født? Og hvordan med fødselsdagskagen? Den ser ud til at have forbindelse med den græske gudinde Artemis, hvis fødselsdag blev fejret med måneformede honningkager med lys. Eller vidste du at man oprindelig klædte sig i sort ved begravelser for ikke at blive bemærket af de onde ånder, som mentes at stå på lur ved sådanne lejligheder? Nogle negre i Afrika maler sig hvide, og sørgende i andre lande klæder sig i usædvanlige farver for at ånderne ikke skal genkende dem.
5. Hvilke almindelige overtroiske opfattelser kender du til?
5 Foruden disse almindelige skikke kommer folks overtro og frygt til udtryk på mange andre måder. I Vesten anses det for at bringe uheld hvis man slår et spejl i stykker, ser en sort kat eller går under en stige, og alt efter hvor man bor, regnes tirsdag eller fredag den 13. for at være en uheldig dag. I Østen bærer japanerne deres kimono med venstre side foldet over højre, fordi den modsatte vej er forbeholdt lig. De bygger deres huse sådan at ingen vinduer eller døre vender mod nordøst, for at dæmonerne, der siges at komme fra den retning, ikke skal finde ind. På Filippinerne tager man skoene af de døde og stiller dem ved siden af deres ben før begravelsen for at „Sankt“ Peter skal kunne byde dem velkommen. De ældre minder de unge om at opføre sig ordentligt ved at henvise til at manden i månen er „Sankt“ Mikael, der lægger mærke til dem og skriver ned hvad de laver.
6. Hvor meget beskæftiger folk sig med spiritisme nu om dage?
6 Troen på ånder og guddomme handler imidlertid ikke kun om tilsyneladende harmløse skikke og forestillinger. I både primitive og moderne samfund har folk tyet til forskellige midler for at betvinge eller formilde de onde ånder og for at vinde de godes gunst. Det første vi tænker på her, er vel nok stammefolk i fjerne jungler og bjergegne som rådspørger åndemedier, medicinmænd og shamaner (præster der øver magi) når de er syge eller på anden måde hårdt ramt. Men folk i byerne søger også det overnaturlige. De henvender sig til astrologer, spåkvinder, sandsigere og synske personer for at forhøre sig om fremtiden eller få hjælp til at træffe vigtige afgørelser. Nogle går op i disse ting med stor iver, selv om de formelt er tilsluttet et eller andet religionssamfund. Mange andre har gjort spiritisme, okkultisme og sort magi til deres religion.
7. Hvilke spørgsmål må vi undersøge?
7 Hvor stammer alle disse handlinger og former for overtro fra? Er de blot forskellige veje som fører til Gud? Og ikke mindre vigtigt: Hvad opnår man ved at følge dem? For at få svar på disse spørgsmål må vi gå tilbage i historien og se hvordan mennesker i tidligere tider udøvede deres religion.
En higen mod det ukendte
8. Hvilken enestående egenskab adskiller menneskene fra dyrene?
8 I modsætning til hvad evolutionisterne måske hævder, har mennesket en åndelig dimension som adskiller det fra og hæver det op over dyrene. Mennesket er født med en trang til at udforske det ukendte. Det tumler bestandig med spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? Hvad sker der når man dør? Hvordan er menneskets stilling i forhold til den materielle verden, ja, i forhold til universet? Det drives også af en higen mod noget der er højere eller mægtigere end det selv, for at få større indflydelse på sit liv og sine omgivelser. — Salme 8:3, 4; Prædikeren 3:11; Apostelgerninger 17:26-28.
9. Hvordan beskriver en forsker begrebet „åndelighed“?
9 I bogen Man, God and Magic udtrykker Ivar Lissner det på denne måde: „Man kan kun undres over den udholdenhed hvormed mennesket gennem hele historien har stræbt efter at komme i forbindelse med noget uden for sig selv. Dets energi har aldrig udelukkende været rettet mod livets nødvendigheder. Mennesket har altid stillet spørgsmål, famlet sig vej fremad, higet efter det uopnåelige. Denne ejendommelige, medfødte trang i mennesket er dets åndelighed.“
10. Hvoraf fremgår det at mennesket har en naturlig trang til at søge Gud?
10 De der ikke tror på Gud har ganske vist en noget anden opfattelse af tingene. Som vi har set i kapitel 2, forbinder de som regel denne tilbøjelighed hos mennesket med et behov af psykologisk eller anden art. Men er det ikke vores almindelige erfaring at det første folk som regel gør i en farlig eller desperat situation, er at bede Gud eller en højere magt om hjælp? På det punkt er menneskene ikke anderledes i dag end de var i fortiden. Ivar Lissner skriver videre: „Ingen der har forsket blandt de ældste primitive folkeslag kan undgå at se at de alle har et gudsbegreb, at de har en levende forestilling om et højere væsen.“
11. Hvad er resultatet af menneskenes forsøg på at komme i forbindelse med det ukendte? (Jævnfør Romerbrevet 1:19-23.)
11 Noget andet er så hvordan de har forsøgt at tilfredsstille dette medfødte ønske om at komme i forbindelse med det ukendte. Jægere og hyrder der levede som nomader, skælvede for vilde dyr. Landbrugere berørtes især af forandringer i vejrliget og de skiftende årstider. Jungleboere reagerede anderledes end folk der holdt til i ørkener eller bjerge. Som følge af disse forskelle, både i forestillinger og behov, udviklede folk en broget blanding af religiøse skikke hvormed de håbede at appellere til de venligsindede guder og formilde de frygtindgydende.
12. Hvilke træk går igen i folks religiøse skikke overalt?
12 Til trods for den store variation er der imidlertid visse træk som går igen i de religiøse skikke. Der er for eksempel dét at man viser ærbødighed og frygt for hellige ånder og overnaturlige kræfter, anvender magi, og forsøger at forudsige fremtiden ved hjælp af tegn og varsler, astrologi og forskellige former for spådomskunst. Når vi undersøger disse fællestræk vil vi se at de i høj grad har været med til at forme den religiøse tankegang rundt om i verden og ned gennem tiden, ja endog blandt folk i dag.
Hellige ånder og overnaturlige kræfter
13. Hvad har uden tvivl undret folk før i tiden?
13 Folks liv syntes i gamle dage at være fyldt med mysterier. Meget af det der skete forekom dem uforklarligt og forvirrende. De forstod for eksempel ikke hvorfor en stor og stærk mand pludselig blev syg, hvorfor himmelen ikke gav regn på den sædvanlige årstid, eller hvorfor et nøgent og tilsyneladende livløst træ pludselig blev grønt og levende en bestemt tid af året. Selv folks egen skygge, deres hjerteslag og deres åndedræt var mysterier.
14, 15. Hvordan har menneskene højst sandsynligt forsøgt at forklare det uforklarlige? (Jævnfør Første Samuelsbog 28:3-7.)
14 I betragtning af menneskets medfødte åndelige trang var det kun naturligt at man forbandt disse uforklarlige ting og hændelser med en overnaturlig magt. Men da folk både manglede oplysning og forståelse blev deres verden snart fyldt med sjæle, ånder, spøgelser og dæmoner. Algonkin-indianerne i Nordamerika kalder således et menneskes sjæl otahchuk, der betyder „hans skygge“, og malajerne i Sydøstasien tror at når et menneske dør, farer dets sjæl ud gennem dets næsebor. I dag er troen på ånder og afdødes sjæle — og forsøgene på at kommunikere med dem på en eller anden måde — udbredt næsten overalt.
15 På samme måde forekom ting i naturen — solen, månen, stjernerne, havet, floder og bjerge — at være levende og at øve en direkte indflydelse på menneskets gøremål. Da disse ting syntes at udgøre en verden i sig selv, blev de personificeret som ånder og guddomme, nogle gode og hjælpsomme, andre onde og skadelige. Dyrkelsen af det skabte kom til at indtage en fremtrædende plads i næsten alle religioner.
16. Hvordan kom ærefrygten for ånder, guddomme og hellige genstande til udtryk?
16 Vi finder sådanne opfattelser i så godt som hver eneste af de gamle civilisationers religioner. Babylonierne og ægypterne dyrkede deres solguder, måneguder og stjerneguder. De ærede også husdyr og vilde dyr. Hinduerne er kendt for at have et panteon der rummer millioner af guder. Kineserne har altid haft deres hellige bjerge og deres flodguder, og de viser respekt for tidligere generationer gennem forfædredyrkelsen. De gamle druider på De Britiske Øer anså egetræer for hellige, og de viste en særlig ærbødighed for misteltenen der voksede på egen. Senere bidrog grækerne og romerne med deres andel, og troen på ånder, guddomme, sjæle, dæmoner og hellige genstande af enhver art blev solidt rodfæstet.
17. Hvordan æres livløse ting i skaberværket den dag i dag?
17 Skønt nogle i dag vil betragte alt dette som overtro, har sådanne forestillinger stadig en plads i mange menneskers religionsudøvelse rundt om i verden. Nogle tror stadig at visse bjerge, floder, mærkeligt formede klipper, gamle træer og utallige andre ting er hellige, og de dyrker dem med ærbødighed. De bygger altre, helligdomme og templer sådanne steder. For eksempel er Gangesfloden hellig for hinduerne, hvis højeste ønske er at bade sig i den mens de lever og at få deres aske strøet ud på den efter at de er døde. Buddhister anser det for noget særligt at tilbede ved helligdommen i Buddh Gaya i Indien, hvor Buddha siges at have fundet oplysning under bodhi-træet. Katolikker kravler på knæene til Vor Frue af Guadalupes Basilika i Mexico, eller bader sig i det „hellige“ vand ved helligdommen i Lourdes i Frankrig, i håb om mirakuløs helbredelse. Ærbødigheden for det skabte snarere end for Skaberen er også meget udbredt i dag. — Romerne 1:25.
Magiens opståen
18. Hvad førte troen på ånder og guddomme til?
18 Da man først var begyndt at tro at den livløse verden var fuld af ånder, gode såvel som onde, var det næste skridt nærliggende — at man forsøgte at komme i forbindelse med de gode for at opnå hjælp og velsignelse hos dem, og med de onde for at forsone dem. Man begyndte altså at øve magi, en praksis der har fundet grobund i så godt som hver eneste nation både førhen og nu. — 1 Mosebog 41:8; 2 Mosebog 7:11, 12; 5 Mosebog 18:9-11, 14; Esajas 47:12-15; Apostelgerninger 8:5, 9-13; 13:6-11; 19:18, 19.
19. (a) Hvad er magi? (b) Hvorfor fæster mange i dag lid til magien?
19 I sin mest grundlæggende betydning er magi et forsøg på at beherske de naturlige eller overnaturlige kræfter, at tvinge dem til at adlyde mennesket. Da folk i tidligere tider ikke kendte den virkelige årsag til mange af de ting der skete i hverdagen, troede de at man ved at gentage nogle magiske ord eller besværgelser, eller ved at udføre bestemte ritualer, kunne opnå visse ønskede virkninger. Tilliden til denne form for magi blev bestyrket af at nogle af ritualerne virkede. Det fortælles for eksempel at medicinmændene — som i virkeligheden var magere eller troldmænd — på Mentawaiøerne vest for Sumatra var forbavsende gode til at helbrede folk for diarré. Deres magiske formel gik ud på at lade de syge lægge sig på maven nær randen af en klint og slikke jorden nu og da. Hvorfor virkede dette? Jo, klinten indeholdt kaolin, en slags hvidt ler der er almindeligt brugt i nogle af vore dages mediciner mod diarré.
20. Hvordan kom magien til at beherske folks liv?
20 Nogle få vellykkede resultater af denne art overskyggede hurtigt alle fiaskoerne og styrkede udøvernes anseelse. De blev snart højt agtede medlemmer af samfundet — præster, høvdinger, shamaner, medicinmænd, heksedoktorer eller åndemedier. Folk kom til dem med deres problemer, for eksempel for at blive helbredt eller beskyttet mod sygdom, for at finde mistede ejendele, for at få udpeget en tyv, for at afværge ond påvirkning eller for at få hævn. Med tiden blev der udviklet en omfattende samling af overtroiske skikke og ritualer som blev knyttet til disse og andre af livets anliggender, såsom fødsel, indtrædelse i de voksnes rækker, forlovelse, ægteskab, død og begravelse. Magiens magt og mysterier kom til at dominere hver eneste side af folks tilværelse.
Regndanse og trolddom
21, 22. Hvad er „efterligningsmagi“? Giv et eksempel.
21 På trods af den vældige variation man finder i de forskellige folkeslags magiske ritualer, er de grundlæggende forestillinger bag dem forbavsende ens. Først er der forestillingen om at en handling afføder en tilsvarende handling, at man kan fremkalde en bestemt virkning ved at efterligne den. Dette kaldes undertiden efterligningsmagi. Når regnmangel truede høsten dansede omaha-indianerne i Nordamerika for eksempel rundt om et kar med vand, hvorefter en af dem tog en mundfuld af vandet og spyttede det op i luften for at efterligne en regnbyge. Eller en mand rullede sig måske på jorden som en såret bjørn for at sikre sig et godt resultat under sin bjørnejagt.
22 Andre havde mere omfattende ritualer med messende sang og ofringer. Kineserne lavede en stor papirs- eller trædrage, deres regngud, og gik i procession med den, eller de tog billedet af deres guddom ud af templet og satte det i solen sådan at det kunne mærke heden og måske sende regn. Ngonifolket i Østafrika har et ritual hvor de hælder øl i et bæger som de graver ned i jorden i et regntempel, hvorefter de beder: „Herre Chauta, du har forhærdet dit hjerte mod os, hvad vil du have vi skal gøre? Vi går til grunde. Giv dine børn regn; dér er øllet vi har givet dig.“ Derefter drikker de det øl der er tilbage. Dette efterfølges af sang og dans hvor man ryster med grene der er dyppet i vand.
23. Hvordan opstod heksekunst og den praksis at rette forbandelser mod andre? (Jævnfør Tredje Mosebog 19:31; 20:6, 27; Femte Mosebog 18:10-13.)
23 En anden forestilling bag magiske handlinger er at genstande der har tilhørt en person stadig øver indflydelse på ham efter at de ikke længere er i hans besiddelse. Dette førte til at man forsøgte at rette forbandelser mod andre ved hjælp af noget der engang havde tilhørt dem. Selv i det 16. og 17. århundredes Europa troede man stadig at hekse og troldkarle kunne volde andre skade med denne form for magt. Metoden gik for eksempel ud på at man lavede en voksmodel af en person og stak nåle i den, at man skrev hans navn på et stykke papir og brændte det, begravede et stykke af hans tøj eller gjorde noget andet med enten hans hår, hans afklippede fingernegle, hans sved eller endog hans ekskrementer. Hvor udbredte sådanne handlinger var, ses af at det engelske parlament i 1542, 1563 og 1604 vedtog love som påbød dødsstraf for heksekunst. Denne form for magi er på den ene eller den anden måde blevet udøvet af folk i så godt som hver eneste nation gennem tiderne.
Fremtiden læses i tegn og varsler
24. (a) Hvad er spådomskunst? (b) Hvordan udøvede babylonierne spådomskunst?
24 Ofte benyttes magi til at afsløre skjulte oplysninger eller til at få indblik i fremtiden ved hjælp af tegn og varsler. Dette kaldes spådomskunst. Babylonierne var kendt for at udøve denne form for magi. Ifølge bogen Magic, Supernaturalism, and Religion var de „mestre i spådomskunst; de spåede om fremtiden på grundlag af slagtede dyrs lever og tarme, på grundlag af ild og røg, og på grundlag af ædelstenes glans; de forudsagde begivenheder på grundlag af kilders klukken og planters form. . . . Atmosfæriske tegn, regn, skyer, vind og lyn blev udlagt som varsler; møbler og træpaneler der gik i stykker forudsagde fremtidige begivenheder. . . . Fluer og andre insekter samt hunde bragte okkulte budskaber.“
25. Hvordan henviste Ezekiel og Daniel til brugen af spådomskunst i det gamle Babylon?
25 Ezekiels bog i Bibelen beretter at Babylons konge under et felttog ’standsede op ved korsvejen, ved begyndelsen af de to veje, for at ty til spådom. Han rystede pilene. Han spurgte terafimstatuetterne; han så på leveren’. (Ezekiel 21:21) Magere, besværgere og troldmænd havde deres gang ved det babyloniske hof. — Daniel 2:1-3, 27, 28.
26. Hvilken form for spådomskunst var populær blandt grækerne?
26 Også i andre lande, både i Østen og i Vesten, forsøgte man sig med mange former for spådomskunst. Grækerne rådspurgte deres orakler om såvel store politiske begivenheder som private anliggender såsom ægteskab, rejser og børn. Det mest kendte var oraklet i Delfi. Svarene, der ansås for at komme fra guden Apollon, blev givet gennem præstinden, Pythia, som usammenhængende lyde der blev udlagt af præsterne og sat sammen i tvetydige vers. Et klassisk eksempel er det svar der blev givet til kong Krøsus af Lydien, der lød: „Når Krøsus går over Halys, vil et stort rige gå til grunde.“ Det store rige der gik til grunde, viste sig at være hans eget. Da han gik over floden Halys for at invadere Kappadokien, blev hans hær slået af perseren Kyros.
27. I hvilket omfang praktiserede romerne spådomskunst?
27 I den vestlige verden opnåede spådomskunsten stor popularitet blandt romerne, som søgte tegn og varsler i næsten alt hvad de foretog sig. Folk fra alle sociale lag troede på astrologi, heksekunst, talismaner, sandsigeri og mange andre former for spådomskunst. Og historikeren Edward Gibbon siger: „De forskellige former for gudsdyrkelse, som var rådende i den romerske verden, betragtedes alle af folket som lige sande.“ Den berømte statsmand og taler Cicero var ekspert i at tage varsler af fugles flugt. Den romerske historiker Petronius skrev at hvis man skulle tage efter mængden af religioner og kulter, må der i visse romerske byer have været flere guder end mennesker.
28. Hvordan forsøgte kineserne at spå i gammel tid?
28 I Kina har man fundet over 100.000 orakelindskrifter på stykker af dyreknogler og skildpaddeskjolde fra det andet årtusind f.v.t. (Shang-dynastiet). Ved hjælp af disse søgte Shang-præsterne guddommelig vejledning om alt fra vejrlig til troppebevægelser. De skrev spørgsmålene med gamle skrifttegn på knoglerne, ophedede dem og undersøgte de krakeleringer der opstod, hvorefter de skrev svarene ned på de samme knogler. Nogle forskere mener at den skrift Shang-præsterne anvendte, var forløberen for de kinesiske skrifttegn der anvendes i dag.
29. Hvilket spådomsprincip fremsættes i værket I Ching?
29 Den mest kendte gamle kinesiske afhandling om spådomskunst er I Ching (Forvandlingernes Bog; udtales i djing), der siges at være skrevet af de to første Chou-kejsere, Wen Wang og Chou Kung, i det 12. århundrede f.v.t. Den indeholder en detaljeret forklaring af samspillet mellem de to modsatte kræfter yin og yang (mørke-lys, negativ-positiv, kvinde-mand, måne-sol, jord-himmel, og så videre), som mange kinesere stadig mener er de styrende principper bag alle livets anliggender. Bogen fremholder at alt er i stadig forandring og at intet er permanent. For at kunne gennemføre noget må man være klar over alle de forandringer der sker, og handle i overensstemmelse med dem. Derfor stiller folk spørgsmål og kaster lod, og søger svarene i I Ching. Gennem århundrederne har I Ching dannet grundlag for enhver form for sandsigeri, geomantik og andre former for spådomskunst i Kina.
Fra astronomi til astrologi
30. Forklar hvordan astronomien opstod.
30 Solens, månens, stjernernes og planeternes regelbundethed har længe fascineret menneskene på jorden. I Mesopotamien har man fundet stjernekataloger helt fra år 1800 f.v.t. Ud fra de oplysninger babylonierne havde fundet frem til, var de i stand til at forudsige mange astronomiske begivenheder, som for eksempel måneformørkelser, stjernebilleders opgang og nedgang, og visse planetbevægelser. Ægypterne, assyrerne, kineserne, inderne, grækerne, romerne og andre oldtidsfolk iagttog også himmelen og førte detaljerede optegnelser over astronomiske begivenheder. På grundlag af deres optegnelser udarbejdede de kalendere og planlagde deres årligt tilbagevendende gøremål.
31. Hvordan førte astronomien til astrologien?
31 Når man gjorde de astronomiske iagttagelser, lagde man mærke til at visse begivenheder på jorden syntes at falde sammen med visse fænomener på himmelhvælvingen. For eksempel fulgte årstidernes skiften nøje solens højde på himmelen, tidevandet steg og sank i takt med månens bevægelser, og Nilens årlige oversvømmelser fulgte altid efter Sirius’, den klareste stjernes, tilsynekomst. Den naturlige konklusion var at himmellegemerne spillede en vigtig rolle ved at forårsage disse og andre begivenheder på jorden. Ægypterne kaldte ligefrem Sirius for Nilbringeren. Forestillingen om at stjernerne øvede indflydelse på begivenheder på jorden førte snart til den opfattelse at man ved hjælp af himmellegemerne kunne forudsige fremtiden. Astronomien affødte således astrologien. Inden længe havde konger og andre herskere officielle astrologer ved hoffet til at rådspørge stjernerne i vigtige nationale anliggender. Men også det jævne folk anså deres skæbne for at stå skrevet i stjernerne.
32. Hvordan dyrkede babylonierne astrologi?
32 Her kommer babylonierne igen ind i billedet. De opfattede stjernerne som gudernes himmelske boliger, ligesom templerne var deres jordiske boliger. Det fik dem til at gruppere stjernerne i stjernebilleder eller konstellationer, og tro at forstyrrelser på himmelen, såsom formørkelser eller klare stjerners eller kometers opdukken, varslede krig og ulykke på jorden. Blandt de oldsager man har udgravet i Mesopotamien er der hundreder af beretninger fra astrologer til konger. I nogle af dem stod der for eksempel at en kommende måneformørkelse var tegn på at en vis fjende ville lide nederlag, og at en bestemt planets tilsynekomst i et bestemt stjernebillede ville betyde „stor vrede“ på jorden.
33. Hvad sagde Esajas om de babyloniske ’stjernekiggere’?
33 Hvor meget babylonierne stolede på denne form for spådomskunst ses også af de spottende ord profeten Esajas henvendte til dem da han forudsagde Babylons ødelæggelse: „Bliv dog stående med dine besværgelser og med dine mange trolddomskunster, dem du har slidt med fra din ungdom . . . Lad dem dog træde frem og frelse dig, himmeltilbederne, stjernekiggerne, som ved nymånerne gør de ting kendt der vil komme over dig.“ — Esajas 47:12, 13.
34. Hvem var de „magere“ der kom for at hylde barnet Jesus?
34 Fra Babylon blev astrologien udbredt til Ægypten, Assyrien, Persien, Grækenland, Rom og Arabien. I Østen havde hinduerne og kineserne også deres udførlige astrologiske systemer. De „magere“ der, som nævnt i Mattæusevangeliet, kom for at hylde barnet Jesus, var „astrologer fra østen“. (Mattæus 2:1, 2) Nogle forskere mener at disse astrologer kan have tilhørt den kaldæiske og medo-persiske skole af astrologer fra Parthien, der havde været en persisk provins og senere blev et uafhængigt parthisk rige.
35. Hvordan udvikledes astrologien fra og med grækernes tid?
35 Det var imidlertid grækerne der udviklede astrologien til den form der praktiseres i dag. I det andet århundrede e.v.t. samlede en græsk astronom i Alexandria, Claudius Ptolemæus, alle de eksisterende astrologiske oplysninger i fire bøger, kaldet Tetrabiblos, der har tjent som astrologiens grundbog indtil den dag i dag. Derfra udvikledes den nu almindeligt anvendte astrologi, som er et system hvorved man forsøger at forudsige en persons fremtid ved at studere hans fødselshoroskop — et kort der viser solens, månens og forskellige planeters positioner i stjernebillederne set fra vedkommendes fødested i det øjeblik han blev født.
36. Hvoraf ses det at astrologien vandt anseelse?
36 I det 14. og 15. århundrede havde astrologien vundet stor udbredelse i Vesten. Universiteter optog den som en disciplin der krævede et praktisk kendskab til sprog og matematik. Astrologer blev regnet for lærde. Shakespeares værker er fyldt med hentydninger til astrologiske kræfters indflydelse på menneskelige anliggender. Hver regent og mange adelsmænd havde private astrologer ved hånden som de kunne rådføre sig med. Der var næppe noget foretagende — det være sig krig, byggeri, forretning eller rejse — man gik i gang med uden først at rådføre sig med stjernerne. Astrologien havde vundet anseelse.
37. Hvordan har den videnskabelige forskning berørt astrologien?
37 Selv om astronomer som Kopernikus og Galilei og fremkomsten af den videnskabelige forskning siden har bragt astrologiens berettigelse som videnskab i alvorlig miskredit, trives den stadig. (Se side 85.) Ja, på både statsoverhoveder og jævne mennesker, i såvel teknologisk udviklede lande som afsidesliggende landsbyer i udviklingslande, øver denne mystiske kunst der blev indført af babylonierne, udviklet af grækerne og videreudviklet af araberne, stadig stor indflydelse.
Skæbnen læses i ansigt og håndflade
38. Hvad førte til at man begyndte at spå på grundlag af ansigtstræk og håndfladens udseende?
38 Hvis det forekommer uhåndgribeligt at søge varsler om fremtiden på himmelhvælvingen, har spådomskunstens udøvere andre metoder som er mere nærliggende og lettilgængelige. I en jødisk mysterietekst fra det 13. århundrede, Zohar eller Sefær ha-zohar (hebraisk: Klarhedens Bog), hedder det: „På hvælvingen der omgiver universet ser vi mange figurer formet af stjernerne og planeterne. De åbenbarer skjulte ting og dybe mysterier. På samme måde er der på huden som omslutter mennesket, linjer og træk som udgør vort legemes stjerner.“ Denne forestilling førte til at man også begyndte at spå om folks fremtid ved at søge profetiske tegn i deres ansigtstræk og håndflader. Det er en praksis der stadig er udbredt både i Østen og i Vesten. Det er tydeligt at den har sin oprindelse i magi og astrologi.
39. Hvad er fysiognomik, og hvilke principper er blevet fremsat i den forbindelse?
39 At spå ved at undersøge ansigtstrækkene, som for eksempel øjnenes, næsens, tændernes og ørernes form, kaldes fysiognomik. I 1531 udgav en vis Joannes de Indagine i Strasbourg en bog om emnet hvori han gengav nogle livagtige stik af ansigter med forskellige typer øjne, næse, ører og så videre, sammen med sine fortolkninger. Han citerede interessant nok Jesu ord i Mattæus 6:22: „Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst,“ som begrundelse for at store, klare og runde øjne var et udtryk for uangribelighed og sundhed, mens indsunkne og små øjne var et tegn på misundelse, mistænksomhed og ondskabsfuldhed. Men i en lignende bog, Compendium of Physiognomy, der blev udgivet i 1533, hævdede forfatteren, Bartolommeo Cocle, at store og runde øjne var tegn på dovenskab og upålidelighed.
40. (a) Hvad er kiromanti? (b) Hvordan har man søgt støtte for kiromanti i Bibelen?
40 Næst efter hovedet hævdes hånden at være den del af legemet der bedst afspejler de højere kræfter. En anden populær form for spådomskunst er derfor at læse håndens linjer for at bestemme et menneskes karakter og skæbne. Dette kaldes kiromanti. Middelalderens kiromantikere søgte at finde støtte for deres kunst i Bibelen, og henviste til vers som: „Han sætter segl på hvert menneskes hånd, så hvert dødeligt menneske kan kende hans værk,“ og: „En lang række dage er der i dens højre [hånd]; i dens venstre er der rigdom og herlighed.“ (Job 37:7; Ordsprogene 3:16) Håndfladens forhøjninger eller „bjerge“ blev også taget i betragtning, da man mente at de repræsenterede planeterne og således sagde noget om den pågældende og hans fremtid.
41. Hvordan lader folk sig spå i Orienten?
41 At spå ud fra ansigtstræk og håndfladens udseende er umådelig populært i Orienten. Foruden de professionelle udøvere som tilbyder deres tjeneste, er der et utal af amatører og gør-det-selv-folk fordi der alle vegne fås bøger og publikationer af enhver art om emnet. Folk giver sig ofte af med at læse i hånden for sjov, men mange tager det helt alvorligt. I almindelighed er folk dog sjældent tilfredse med kun at blive spået på én måde. Når de har alvorlige problemer eller skal træffe vigtige afgørelser, går de ofte hen i templet, hvad enten det er buddhistisk, taoistisk, shintoistisk eller af en anden slags, for at spørge guderne, derefter til en astrolog for at rådspørge stjernerne, til en spåkyndig for at blive læst i hånden og set i ansigtet, og efter alt dette går de hjem og retter spørgsmål til deres afdøde forfædre. Et eller andet sted håber de at finde et svar som de synes de kan bruge.
Bare harmløst tidsfordriv?
42. Hvad har folks naturlige ønske om at kende fremtiden ført til?
42 Det er naturligt at man gerne vil vide hvad fremtiden vil bringe. Det er også naturligt at man gerne vil sikre sig lykke og medgang og afværge det der kunne skade én. Det er grunden til at folk gennem tiderne har søgt vejledning hos ånder og guder. Derved er de blevet involveret i spiritisme, magi, astrologi og andre former for overtro. I fortiden gik folk med amuletter og talismaner for at beskytte sig, og de gik til medicinmænd og shamaner for at blive helbredt. I dag går folk med „Sankt“ Kristoffermedaljer eller lykkebringende „charms“, og de har deres seancer, ’Ouija’-brætter, krystalkugler, horoskoper og tarokkort. Hvad spiritisme og overtro angår, har menneskene tilsyneladende ikke ændret sig stort.
43. (a) Hvordan ser mange på spiritisme, magi og spådomskunst? (b) Hvilke spørgsmål må vi have svar på?
43 Mange erkender selvfølgelig at det alt sammen kun bygger på overtro og ikke har noget virkeligt grundlag. Og de tilføjer måske at de bare beskæftiger sig med det for sjov. Andre føjer til at magi og spådomskunst alligevel gør gavn fordi det giver folk en form for psykologisk tryghed hvor de ellers ville føle sig skræmt af de hindringer de møder i tilværelsen. Men er det alt sammen bare harmløst tidsfordriv eller en psykologisk håndsrækning? Hvad ligger der egentlig bag alle de magiske og spiritistiske handlinger, både dem vi har betragtet i dette kapitel og de mange andre vi ikke har nævnt?
44. Hvad må man sige om grundlaget for alle handlinger der har forbindelse med overtro?
44 Idet vi har undersøgt de forskellige former for spiritisme, magi og spådomskunst, har vi flere gange bemærket at de er nøje forbundet med troen på døde menneskers sjæle og eksistensen af gode og onde ånder. Troen på ånder, magi og spådomskunst er således i grunden baseret på en form for polyteisme der har sin rod i læren om menneskesjælens udødelighed. Er det et sundt grundlag at bygge sin religion på? Ville du mene at en gudsdyrkelse der bygger på et sådant grundlag, er acceptabel?
45. Hvilket spørgsmål angående mad der var blevet ofret til afguder måtte de første kristne tage stilling til?
45 De kristne der levede i det første århundrede stod over for de samme spørgsmål. De var omgivet af grækerne og romerne med deres mange guder og gudinder og deres overtroiske ritualer. Et af ritualerne gik ud på at man ofrede mad til afguder og derefter spiste maden sammen. Kunne nogen der elskede den sande Gud og gerne ville behage ham, deltage i sådanne ritualer? Læg mærke til hvordan apostelen Paulus besvarede det spørgsmål.
46. Hvordan betragtede Paulus og de første kristne Gud?
46 „Nu med hensyn til at spise det der har været ofret til afguder, så ved vi at en afgud intet er i verden, og at der ingen Gud er uden én. For selv om der også er såkaldte ’guder’, enten i himmelen eller på jorden, sådan som der er mange ’guder’ og mange ’herrer’, så er der for os dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alle ting er, og vi til ham.“ (1 Korinther 8:4-6) For Paulus og de andre kristne i det første århundrede var den sande religion ikke en dyrkelse af mange guder, ikke polyteisme, men hengivenhed for „kun én Gud, Faderen,“ hvis navn Bibelen åbenbarer idet den siger: „Man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ — Salme 83:18.
47. Hvem stod i virkeligheden bag de ’guder og herrer i himmelen og på jorden’ som folk dyrkede, ifølge det Paulus sagde?
47 Vi bør imidlertid lægge mærke til at selv om Paulus sagde at „en afgud intet er“, mente han ikke at de „guder“ og „herrer“ som folk henvendte sig til med deres magi, ofringer og spådomskunst, ikke eksisterede. Hvad mente han da? Det understregede han senere i det samme brev, idet han skrev: „Men jeg siger at det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud.“ (1 Korinther 10:20) Ja, gennem deres guder og herrer dyrkede nationerne i virkeligheden dæmonerne — det vil sige engle eller åndeskabninger der havde gjort oprør mod den sande Gud og havde sluttet op bag deres leder, Satan Djævelen. — 2 Peter 2:4; Judas 6; Åbenbaringen 12:7-9.
48. Hvilken fare er stadig forbundet med det okkulte, og hvordan kan man undgå den?
48 Nogle siger somme tider at man må have ondt af de såkaldt primitive folk der før i tiden trællede under frygt og overtro. Deres blodige offerhandlinger og vilde ritualer forekommer dem frastødende. Og det med rette. Men selv i dag hører man om voodoo, satankulter og endda menneskeofringer. Selv om dette måske er ekstreme tilfælde, viser det ikke desto mindre at interessen for det okkulte stadig lever i bedste velgående. Det kan begynde som ’harmløst tidsfordriv’ og nysgerrighed, men det ender ofte med tragedie og død. Det er derfor klogt at give agt på Bibelens advarsel: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ — 1 Peter 5:8; Esajas 8:19, 20.
49. Hvad vil vi komme ind på i de næste kapitler i denne bog?
49 Nu da vi har set hvordan religionen opstod og har betragtet de mangfoldige gamle mytologier og de forskellige former for spiritisme, magi og overtro, vil vi rette opmærksomheden mod de etablerede verdensreligioner — hinduismen, buddhismen, taoismen, kungfutsianismen, shintoismen, jødedommen, kristenhedens kirkeretninger og islam. Hvordan er disse religioner opstået? Hvad går deres lære ud på? Hvilken indflydelse øver de på de troende? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i de følgende kapitler.
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 76]
Nogle former for magi syntes at virke
[Ramme på side 85]
Er astrologien videnskabelig?
Astrologerne hævder at solen, månen, stjernerne og planeterne kan øve indflydelse på det der sker på jorden og at disse himmellegemers stilling i det øjeblik man fødes vil berøre ens liv. Men den videnskabelige forskning er kommet med nogle svære udfordringer:
▪ Astronomer som Kopernikus, Galilei og Kepler har tydeligt påvist at jorden ikke er universets centrum. Det har også vist sig at de stjerner der synes at høre sammen i et stjernebillede, i mange tilfælde slet ikke er forbundet med hinanden. Nogle af dem ligger langt ude i verdensrummet, mens andre er forholdsvis tæt på jorden. De forskellige stjernebilleders egenskaber er derfor fri fantasi.
▪ De tidligere astrologer kendte ikke noget til planeterne Uranus, Neptun og Pluto, for de blev først opdaget da man opfandt teleskopet. Hvordan tog man så deres „indflydelse“ i betragtning på de astrologiske kort der blev tegnet århundreder tidligere? Og hvorfor skulle én planets indflydelse være „god“ og en andens „ond“, når videnskaben ved at de alle stort set er masser af livløse klippe- eller gasarter der farer af sted i verdensrummet?
▪ Arvelighedsforskerne fortæller at grundlaget for vort personlighedsmønster ikke dannes ved fødselen, men ved undfangelsen, når en af de millioner af sædceller fra faderen forenes med en ægcelle fra moderen. Alligevel fastlægger astrologerne et menneskes horoskop efter fødselstidspunktet. Denne forskel på cirka ni måneder skulle, astrologisk set, give en helt anden personlighedsstruktur.
▪ Solens vandring gennem stjernebillederne som den ses af en iagttager på jorden er i dag en måned forsinket i forhold til for 2000 år siden, da de astrologiske kort og tabeller blev udarbejdet. Derfor vil astrologerne betegne en der er født i slutningen af juni eller begyndelsen af juli som Krebs (meget følsom, tungsindig, reserveret), mens solen i virkeligheden stod i stjernebilledet Tvilling på det tidspunkt, hvilket skulle gøre den pågældende udadvendt, vittig og snakkesalig.
Det er tydeligt at astrologien ikke har noget rationelt eller videnskabeligt grundlag.
[Illustrationer på side 71]
Ituslåede spejle, sorte katte og visse tal er forbundet med overtro. Det kinesiske skrifttegn for „fire“ udtales ligesom „død“ på kinesisk og japansk
[Illustrationer på side 74]
Til venstre: Vor Frue af Guadalupes Basilika i Mexico, hvor katolikker beder om mirakuløs helbredelse.
Til højre: Stonehenge i England, hvor fortidens druider siges at have dyrket solen
[Illustration på side 80]
Nogle mennesker rådspørger shamaner og heksedoktorer
[Illustrationer på side 81]
Andre har deres seancer, ’Ouija’-brætter, krystalkugler, tarokkort og spåkoner
[Illustrationer på side 82]
Den orientalske spådomskunst, med brug af beskrevne skildpaddeskjolde og yin-og-yang-symbolet, har en lang historie bag sig
[Illustrationer på side 87]
Mange rådfører sig med horoskoper i den tro at solens, månens, planeternes og stjernernes stilling i fødselsøjeblikket indvirker på deres liv
[Illustrationer på side 90]
Ved at ryste en lykkepind ud af beholderen får udøveren et budskab og en udlægning
