Fredsfyrsten hersker midt blandt fjender
Kapitel 3
Fredsfyrsten hersker midt blandt fjender
1, 2. (a) Hvilke afskedsord henvendte Jesus Kristus til en skare af sine disciple? (b) Betød det at der skulle ske en verdensomvendelse før han ville begynde at herske som Fredsfyrste?
KORT før sin opstigen til himmelen for over 1900 år siden henvendte den da fremtidige Fredsfyrste, Jesus Kristus, disse afskedsord til en skare af sine trofaste disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn . . . Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 28:19, 20.
2 Betød disse ord af Jesus at der skulle ske en verdensomvendelse inden „afslutningen på tingenes ordning“, der begyndte i 1914? Nej. I dag, hvor vi nærmer os slutningen af det 20. århundrede, kan menneskehedens verden langtfra siges at have omvendt sig til Jesus Kristus og anerkendt ham som sin frelser og retmæssige konge. Men dette har på ingen måde forsinket gennemførelsen af det Jehova har forudsagt i Bibelens profetier. Det har aldrig været Guds hensigt at hele menneskehedens verden skulle omvende sig før Jesus Kristus begyndte at herske som Fredsfyrste. Tværtimod blev det forudsagt at han
skulle begynde at herske midt blandt sine fjender.3. Hvordan fremgår det af Salme 110, som Jesus henviste til, at han skulle herske midt blandt fjender?
3 Jesus var klar over dette allerede da han var på jorden. Kort før sin martyrdød havde han en ordstrid med sine religiøse modstandere og henviste da til Salme 110. Vi læser herom i Lukas 20:41-44: „Så sagde han til dem: ’Hvordan kan man sige at Messias er Davids søn? For David selv siger i Salmernes bog: „Jehova sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.“ David kalder ham altså „Herre“; hvordan er han så hans søn?’“
4-6. (a) Hvordan fremgår det også af Salme 2 at Jesus ikke skulle vente til der havde fundet en verdensomvendelse sted, før han begyndte at herske som Fredsfyrste? (b) Hvornår gik Salme 2:7 i opfyldelse?
4 Jesus Kristus, Davids søn, skulle altså ikke begynde at herske når alle fjenderne, hele verden, havde omvendt sig. Han skulle derimod begynde at herske ’midt blandt fjender’ (Salme 110:3) som Jehova Gud ville kæmpe imod og til sidst lægge som en skammel for sin regerende søns fødder. Salme 2 viser også at Fredsfyrsten skulle tiltræde sit herredømme midt blandt fjender. Denne salme lyder:
5 „Hvorfor er nationerne i oprør, og hvorfor mumler folkestammerne om tomme planer? Jordens konger tager opstilling, og magthaverne har samlet sig som én imod Jehova og imod hans salvede [Kristus]: ’Lad os sønderrive deres bånd og kaste deres reb af os!’ Han som sidder i himmelen
ler; Jehova gør nar af dem. Da taler han til dem i sin vrede, og i sin harmglød forfærder han dem: ’Jeg er den som har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.’6 Lad mig forkynde Jehovas forordning; han har sagt til mig [til Kristus]: ’Du er min søn; jeg er i dag blevet din fader. [Salme 2:7 gik i opfyldelse da Jehova oprejste sin søn fra de døde og således blev Jesu evige Fader. (Romerne 1:4)] Bed mig, så vil jeg give dig nationer i arv og den vide jord i eje. Du skal sønderslå dem med et jernscepter; som en pottemagers kar skal du knuse dem.’ Og nu, I konger, vis indsigt; lad jer tugte, I jordens dommere. Tjen Jehova med frygt og jubl med skælven. Kys sønnen, at Han ikke vredes og I går til grunde på jeres vej, for hans vrede kan let blusse op. Lykkelige er alle der søger tilflugt hos ham.“
7. Hvordan henviste Jesu Kristi apostle til Salme 2 efter Pinsedagen?
7 Ifølge Apostelgerninger 4:24-27 henviste Jesu Kristi apostle til denne anden salme efter pinsedagen i år 33. Der siges her: „De [hævede] alle som én deres stemmer til Gud og sagde: ’Suveræne Herre, du er den der frembragte himmelen og jorden og havet og alt hvad der er i dem, og som ved hellig ånd sagde gennem vor forfader, din tjener Davids mund: „Hvorfor kom nationer i oprør og pønsede folkeslag på tomme planer? Jordens konger stillede sig op og lederne samlede sig som én imod Jehova og imod hans salvede.“ Ja, både Herodes og Pontius Pilatus sammen med folk fra nationerne og Israels folkegrupper samlede sig i sandhed i denne by imod din hellige tjener Jesus, som du salvede.’“
Den større opfyldelse af Salme 2
8. (a) Hvornår fandt den første opfyldelse af Salme 2:1, 2 sted? (b) Siden hvornår har den større opfyldelse af Salme 2 fundet sted?
8 Det der fandt sted dengang, i år 33, var den første opfyldelse af disse profetiske ord i Salme 2:1, 2. Den indtraf i forbindelse med mennesket Jesus Kristus, der var blevet salvet med Jehovas hellige ånd ved sin dåb i Jordanfloden. Den større opfyldelse af Salme 2 har imidlertid fundet sted siden udløbet af hedningernes tider i 1914. (Lukas 21:24) Det er til fulde blevet bekræftet at „nationernes fastsatte tider“, der begyndte ved byen Jerusalems første ødelæggelse i 607 f.v.t., udløb i året 1914. * Da begyndte dødsklokkerne at ringe for denne verdens nationer, også dem i kristenheden.
9. Hvad skete der ved Jerusalems første ødelæggelse med Guds kongedømme som blev udøvet af Davids kongelige slægt?
9 Ved Jerusalems første ødelæggelse, der fandt sted for babyloniernes hånd, blev Jehova Guds kongedømme over Israels nation som var blevet udøvet af Davids kongeslægt, bragt til ophør. Siden har de kødelige jøder ikke haft nogen konge af Davids slægt over sig. Men den højeste Guds kongedømme, udøvet af en efterkommer af kong David, med hvem Jehova havde indgået en
pagt om et evigt rige i hans slægt, skulle ikke ligge i grus for evigt.10, 11. (a) Hvad sagde Gud ved profeten Ezekiel om Davids trone? (b) Hvem havde „retten“ til Davids trone? (c) Hvad sagde skaren af jøder da han fremstillede sig som den retmæssige arving?
10 Kort før Jerusalems første ødelæggelse lod Jehova sin profet Ezekiel henvende disse ord til dets konge: „Og du, du dødeligt sårede, Israels ugudelige høvding, hvis dag er kommet på det tidspunkt da brøden er endelig, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fjern turbanen, løft kronen af. Dette skal ikke mere være det samme. Gør det lave højt, gør det høje lavt. En ruin, en ruin, en ruin gør jeg det til. Heller ikke dette skal blive nogens, før han kommer som har retten til det, og ham vil jeg give det.’“ — Ezekiel 21:25-27.
11 Den der havde „retten til det“ kom i skikkelse af Jesus Kristus, og hans afstamning fra David er bekræftet i Mattæus 1:1-16 og Lukas 3:23-31. Han blev i almindelighed tiltalt som „Davids søn“. Da han red ind i Jerusalem i triumf, siddende på et æsel, sådan som det var forudsagt i profetien, råbte den jublende skare af jøder der ledsagede ham og hans apostle: „Frels dog Davids søn! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Frels dog, i det højeste!“ — Mattæus 21:9.
„Davids søn“ indsættes på tronen i himmelen
12. Hvor blev Jesus Kristus indsat på tronen som Davids evige arving ved udløbet af hedningernes tider i 1914?
12 De 2520 år hvori hedningerne fik lov til at Daniel 7:9, 10, 13, 14.
nedtræde Guds rige, repræsenteret ved Davids hus, udløb i 1914. Da var tiden inde til at Jesus Kristus, „Davids søn“, skulle indsættes, ikke på en jordisk trone, men på en trone i de højeste himle ved Jehova Guds højre hånd! —13. (a) Siden hvornår var 1914 blevet udpeget som det år da hedningernes tider ville udløbe, og af hvem? (b) Hvordan stillede jordens nationer sig til den nyindsatte „Davids søn“?
13 Vågne kristne som blev knyttet til Watch Tower Bible and Tract Society havde peget frem til dette betydningsfulde år siden 1876. Men jordens nationer, endog de der hørte til kristenheden, nægtede at anerkende at tiden da var inde til at de burde overgive deres jordiske suverænitet til den nyindsatte „Davids søn“. De anerkendte ikke at han havde den gudgivne ret til det suveræne herredømme over hele jorden, som er Jehova Guds fodskammel. (Mattæus 5:35) At de forkastede den retmæssige konge kom åbenlyst til udtryk ved at de deltog i den første verdenskrig.
14. (a) Hvordan stillede de krigsførende lande sig under den første verdenskrig til de kristne der var knyttet til Vagttårnets selskab? (b) Hvad er verdensbegivenhederne således et tydeligt vidnesbyrd om?
14 I alle de krigsførende lande blev der lagt et stærkt pres på de indviede kristne som var knyttet til Vagttårnets selskab, for at få dem til at opgive deres beslutning om at holde sig fri for blodskyld. De forstod endnu ikke fuldt ud kravet om kristen neutralitet. De profetiske ord som „Davids søn“, Jesus Kristus, havde henvendt til sine disciple angående „afslutningen på tingenes Mattæus 24:9) Dette had er ikke blevet mindre siden den første verdenskrig. Hvad er disse begivenheder som har udspillet sig på verdensskuepladsen i dette århundrede, et tydeligt vidnesbyrd om? Dette: At Fredsfyrsten hersker midt blandt fjender som befinder sig her på jorden!
ordning“ viste sig at være smerteligt sande: „I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (15. Hvad skete der med Satan Djævelen og hans dæmonhorder da der udbrød krig i himmelen, og i hvilket år må dette have været fuldført?
15 På trods af de mange fjender både i himmelen og på jorden lod den almægtige Gud det lovede messiasrige føde til den fastsatte tid. Ifølge Åbenbaringen 12:1-9 blev Riget i symbolsk forstand født som „et drengebarn“ af Jehovas hustrulignende organisation, og straks derefter udbrød der krig i himmelen. De hellige himle havde ikke længere plads til den symbolske drage, Satan Djævelen, og hans dæmonengle. I denne krig på det usynlige plan kæmpede den kongelige „Davids søn“ sejrrigt og kastede Satan Djævelen og hans dæmonhorder ud af himmelen og begrænsede deres virkeområde til jordens nærhed. Denne fornedrelse af de sataniske styrker var øjensynlig fuldført i 1918, det år den første verdenskrig sluttede.
Den nedstyrtede djævel fører krig
16, 17. (a) Hvem fører den nedstyrtede Satan Djævelen krig imod? (b) Hvem benytter han til at føre denne krig?
16 Efter sin nedstyrtelse har Satan Djævelen, den symbolske drage, været særlig rasende på Åbenbaringen 12:17) Derfor kæmper han forbitret mod den åndsavlede rest af indviede kristne som har fået vidnesbyrd om at hun er deres åndelige moder. — Galaterne 4:26.
Jehova Guds hustrulignende organisation. (17 Satan fører også krig mod de „andre får“, som lydigt samarbejder med den salvede rest i forbindelse med at vidne om Rigets fødsel. (Johannes 10:16) Han bruger ikke alene sine nedstyrtede dæmonhorder, der nu virker i jordens nærhed, men også den synlige del af sin organisation i denne krig mod ’resten’ og de „andre får“.
18. (a) Hvilken beskyttelse har de salvede kristne og deres medarbejdere under den forbitrede krig som Djævelen fører imod dem? (b) Hvilken del af Fredsfyrstens herredømme nærmer sig nu sin afslutning?
18 Fredsfyrstens herredømme midt blandt sine jordiske fjender nærmer sig nu sin afslutning. Han har hele tiden haft situationen under kontrol. Hans loyale hellige engle står rede dag og nat, parate til at modtage hans kongelige ordrer og udføre dem i samme øjeblik. De tjener som en beskyttende hær for den salvede rest og dens medarbejdere, ’den store skare’ af „andre får“, mens disse fortsat tjener Rigets interesser i denne hastigt svindende tid hvor Fredsfyrsten hersker midt blandt sine fjender. — Åbenbaringen 7:9.
[Fodnote]
^ par. 8 En grundig behandling af dette findes på siderne 138-141 i bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, udgivet af Vagttårnets selskab.
[Studiespørgsmål]