Guds egen bog — en kostelig skat
Sang 180
Guds egen bog — en kostelig skat
1. Der er en bog som på hvert blad, hver side,
kan bringe fred og glæde til vort sind.
Dens tankevæld er fyldt med ånd og styrke,
som åbner sindet, giver syn til ’blind’.
Den dyrebare bog er vores Bibel,
som troens mænd har skrevet ved Guds ånd.
De elskede oprigtigt Gud Jehova
og lod sig villigt lede af hans hånd.
2. Om verdens skabelse de skrev sandfærdigt,
at jord og himmel har Jehova skabt,
at mennesket fra første færd var fuldendt,
og hvorfor Paradiset dog gik tabt.
En mægtig engel rejste sig til oprør,
af stolthed og begær var han gjort blind.
Og synd og død har siden præget livet,
men glæd jer! Snart Jehova griber ind!
3. I dag forkynder vi et glædens budskab:
Guds konge er på tronen som regent!
Som Bibelen har lovet vil Gud frelse
enhver hvis hjerte er mod Riget vendt.
Guds sandhed ved det bedste guld kan lignes;
til liv og frihed mange nu er ført.
Dens storhed kan vor tanke næppe fatte;
et større budskab aldrig før er hørt.