Lyset vokser til højlys dag
Sang 111
Lyset vokser til højlys dag
1. Ordet fra Gud, hvis lys vort liv beriger,
i stråleglans det stiger indtil højlys dag.
Sandhedens lys Jehova ikke dølger
hvis vi hans vilje følger som vor hjertesag.
Babels falske gudelære,
byrdefuld den var at bære.
Lyset så smukt
drev mørket på flugt.
Lys er brudt frem som solens lys ved daggry.
Ved retfærd kan vi vandre frit i sandhedens lys,
i sandhedens lys.
2. Lyset fra Gud bli’r gradvis åbenbaret
og retfærds vej forklaret ved hans omsorg stor.
Guds eget folk får langsomt lov at
fatte hans visdoms dybe skatte,
hvorved troen gror.
Hvis vor vej fra kursen viger,
rettes det når solen stiger.
Synet fornys ved sandhedens lys.
Kærligt vor Gud får lyset til at vokse.
Tålmodigt hjælper han os til at se mere klart.
Vi ser mere klart.
3. Klart er det lys der viser vej i vrimlen,
som solen højt på himlen
på en skyfri dag.
Gud er vort lys, vor visdom og vor kundskab,
som værner os mod ondskab og mod nederlag.
Hvis af tvivl vort hjerte føres,
sandhedslyset snart vil sløres.
Hold skridt for skridt med sandheden trit.
Lys er brudt frem. Følg med mens lyset vokser.
På retfærds vej vi glædes over lyset fra Gud,
ja, lyset fra Gud.