Kapitel 29

Kan jeg begynde at komme sammen med en?

DET at to af hver sit køn kommer sammen, betragtes i mange lande som en nærmest uskyldig fornøjelse for unge. Det kan foregå under mange former. Hos nogle er det meget formelt: Man giver blomster, inviterer på restaurant, følger hjem og kysser godnat. I andre tilfælde er det mere uformelt og foregår ved at to der godt kan lide hinanden prøver at være så meget sammen som muligt. Der er endda nogle par der ustandselig ses sammen men stadig påstår at de ’bare er gode venner’. Men ligegyldigt hvad man kalder det, så drejer det sig som regel om det samme: At en ung mand og en ung pige er meget sammen, ofte uden at andre er til stede.

På Bibelens tid var det ikke skik at unge kom sammen parvis. Men hvis to unge i dag er modne nok til det, og hvis de bærer sig forstandigt og ærbart ad, er der ikke noget i vejen for at de kan komme sammen for at lære hinanden at kende, og de kan have det skønt i hinandens selskab. Men er det noget du skal gøre?

Skal man gøre det på grund af pres?

Man kunne let føle sig presset til at finde én at komme sammen med. Mange af dine skolekammerater kommer sikkert sammen parvis, og du vil nødig være alt for anderledes. Velmenende venner og slægtninge presser dig måske også. Mary Ann på 15 år blev inviteret ud, og hendes tante var begejstret: „Om du vil giftes med ham eller ej, har intet med sagen at gøre. At komme sammen med en dreng er en del af din naturlige udvikling som menneske. . . . Hvis du altid afviser drengene ender det med at du aldrig mere  bliver inviteret ud.“ Mary Ann tænker tilbage: „Min tantes ord gjorde dybt indtryk på mig. Var jeg ved at snyde mig selv for alle tiders chance? Han havde egen bil og masser af penge; og jeg vidste at han rigtig ville varte mig op. Skulle jeg begynde at komme sammen med ham eller ej?“

Nogle unge føler sig snarere presset af deres egen trang til varme og hengivenhed. „Jeg havde behov for at føle mig elsket og værdsat,“ forklarer Ann på 18 år. „Jeg havde ikke noget nært forhold til mine forældre, så jeg vendte mig til min ven for at finde tryghed og for at have én jeg kunne udøse mine følelser for, en som virkelig ville forstå mig.“

Som teenager bør man imidlertid ikke begynde at komme sammen med en af det andet køn på grund af pres! Det er en alvorlig sag. At indlede et fast bekendtskab er på sin plads hvis man vil lære hinanden at kende med henblik på at gifte sig. Gifte sig? De fleste unge i den situation tænker på alt andet end ægteskab. Men hvilken anden antagelig grund end dét at overveje ægteskab kunne to af hver sit køn egentlig have til at bruge deres tid på hinanden? Hvis der ligger andre motiver bag, vil det sandsynligvis, før eller siden, føre til noget der er alt andet end sjovt. Hvorfor det?

Bagsiden af medaljen

En af grundene er at man som ung befinder sig i den følsomme tid der kaldes „ungdommens vår“. (1 Korinther 7:36) Det er en periode hvor det seksuelle er en meget stærk faktor, og det er der ikke noget forkert ved, for det hører med til dét at blive voksen.

Men det kan blive til et problem hvis du som teenager begynder at koncentrere dig om en bestemt af det modsatte køn, for du har endnu ikke rigtig lært at styre kønsdriften. Du kender sikkert Guds love angående kønslivet og ønsker også oprigtigt at holde dem. (Se kapitel 23.) Men der er en biologisk ’naturlov’ der træder i kraft: Jo mere du er sammen med en af det modsatte køn, jo stærkere  kan kønsdriften blive — om du så vil det eller ej. (Se side 232-3.) Sådan er vi simpelt hen indrettet! Indtil du er blevet ældre og har fået mere hold på dine følelser kan du måske slet ikke administrere det at være meget alene med en af det andet køn. Det lærer mange unge desværre af bitter erfaring.

„Da vi begyndte at komme sammen . . . holdt vi ikke engang i hånd eller kyssede. Jeg havde bare lyst til at være sammen med hende og snakke med hende,“ fortæller en ung mand. „Men hun var meget hengiven og kunne lide at sidde tæt op ad mig. Vi begyndte så at holde i hånd og kysse. Det fremkaldte en endnu stærkere drift i mig. Det påvirkede mine tanker i den grad at jeg ønskede at være sammen med hende, ikke bare for at snakke, men for at holde om hende, røre ved hende og kysse hende. Jeg kunne ikke få nok! Jeg var bogstavelig talt ved at blive skør af lidenskab. Nogle gange blev jeg flov og følte mig billig.“

Det er ikke så mærkeligt at den slags bekendtskaber  ofte ender med umoralitet. Ved et rundspørge blandt flere hundrede teenagere sagde 87 procent af pigerne og 95 procent af drengene at sex enten var „temmelig vigtigt“ eller „meget vigtigt“ i deres faste bekendtskab. Men 65 procent af pigerne og 43 procent af drengene indrømmede også at de havde haft stævnemøder som endte med et seksuelt forhold selv om de ikke havde haft lyst til det!

Loretta på 20 år husker: „Jo mere vi var sammen, jo mere opslugt blev vi af hinanden. Efterhånden var det ikke nok at kysse hinanden, og vi begyndte at røre mere intimt ved hinanden. Jeg blev et nervevrag, fordi jeg følte mig så tilsmudset. Efterhånden forventede min kæreste også at jeg ’tog skridtet fuldt ud’ . . . Jeg var fortumlet og forvirret. Det eneste jeg tænkte på var: ’Jeg vil ikke miste ham.’ Hvor var jeg ulykkelig!“

 Det er selvfølgelig ikke alle bekendtskaber der fører til umoralitet; nogle par holder inde lige før det kommer så vidt. Men på det tidspunkt er følelserne helt i kog, og hvordan får man det så hvis spændingen ikke kan blive udløst på anstændig måde? Man bliver dybt frustreret. Og det går ud over hele ens følelsesliv.

Et ødelagt følelsesliv

En ung mand var i dette dilemma: ’I begyndelsen holdt jeg meget af Kathy. Jeg må desværre tilstå at jeg overtalte hende til noget hun syntes var forkert. Nu føler jeg mig tarvelig fordi jeg har mistet interessen. Hvordan kan jeg slå op med Kathy uden at såre hende?’ Sandelig en svær situation! Og hvordan ville du have det hvis du var Kathy?

Hjertesorger rammer mange teenagere. Det ser ganske vist sødt ud når to purunge går med hinanden i hånden. Men hvor stor er chancen for at de stadig går hånd i hånd næste år, eller bliver gift med hinanden? Meget  ringe. Teenageforelskelser er næsten altid dømt på forhånd. De ender sjældent med ægteskab, men ofte med hjertesorg.

Mens du er teenager er der endnu ingen der ved hvordan du vil blive som voksen. Du er selv først ved at finde ud af hvem du er, hvad du synes om, og hvordan du vil bruge dit liv. Den du synes er spændende i dag, keder dig måske i morgen. Men når to har givet de romantiske følelser frit løb, vil den ene af dem uvægerlig få et smæk. Adskillige undersøgelser viser, ikke overraskende, at „kærestesorger“ eller „et opgør med en veninde“ er årsag til mange selvmord blandt unge.

Er jeg moden nok?

„Fryd dig, unge mand [eller kvinde], i din ungdom,“ siger Gud, „og lad dit hjerte gøre dig veltilpas i din unge manddoms dage, og gå på dit hjertes veje og efter dét dine øjne ser.“ Som ung har man ganske rigtigt stor lyst til at følge sit eget hjertes veje. Det er bare sådan at de veje der kan virke tillokkende, ofte ender med græmmelse og ulykke. Derfor giver Bibelen i det følgende vers denne tilskyndelse: „Fjern græmmelse fra dit hjerte, og hold ulykke langt fra dit kød; for ungdom og livsmorgen er tomhed.“ (Prædikeren 11:9, 10) „Græmmelse“ hentyder til det at være nedtrykt eller dybt bekymret. Og „ulykke“ står for personlig ulykke. Begge dele kan gøre livet bittert.

Betyder det så at man vil komme ud for græmmelse og ulykke hvis man kommer sammen med en? Ikke nødvendigvis. Men det kan blive resultatet hvis motivet er forkert (hvis det bare er ’for sjov’) eller hvis du ikke er moden til  det. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig til at bedømme dig selv:

Vil det fremme eller hæmme min følelsesmæssige udvikling? Hvis du begynder at komme sammen med en af det modsatte køn, bliver dit samvær med andre begrænset til én. Vil du ikke have større udbytte af at være sammen med flere? (Se Andet Korintherbrev 6:12, 13.) En ung kvinde som hedder Susan siger: „Jeg lærte at opdyrke nære venskaber med ældre kristne kvinder i menigheden. De havde behov for nogen at være sammen med, og jeg havde behov for deres stabiliserende indflydelse. Så jeg kiggede ind og fik en kop kaffe af og til. Vi kunne snakke og le sammen. På den måde fik jeg gode og varige venskaber.“

Når du er sammen med mange forskellige — unge og gamle, gifte og ugifte, mænd og kvinder — lærer du at omgås andre mennesker, også nogle af det modsatte køn, på en langt mere afslappet måde end hvis du kommer sammen med én bestemt. Hvis du også omgås ægtepar vil du desuden få et realistisk syn på ægteskabet. Så vil du være bedre udrustet til senere at vælge en god ægtefælle og til at udfylde din egen plads i et ægteskab. (Ordsprogene 31:10) En ung pige ved navn Gail er nået til denne slutning: „Jeg er endnu ikke parat til at gifte mig og stifte hjem. Jeg må stadig lære mig selv bedre at kende, og jeg har mange åndelige mål som jeg endnu ikke har nået. Så det jeg har brug for nu, er ikke at knytte nært venskab med en af det modsatte køn.“

Vil jeg såre en andens følelser? Det kan, rent følelsesmæssigt, blive et hårdt slag for både dig selv og den anden hvis du knytter en forbindelse uden henblik på ægteskab. Er det fair over for en anden at indlede et bekendtskab, hvis det kun er for at du kan „øve“ dig i at charmere nogen af det andet køn? — Se Mattæus 7:12.

 Hvad siger mine forældre? Forældre kan ofte se nogle farer som du måske er blind for. De har selv været unge. De ved at der kan være fare på færde når to unge af hver sit køn begynder at være meget sammen med hinanden! Hvis dine forældre siger nej, så lad være med at gøre oprør. (Efeserne 6:1-3) Sandsynligvis mener de blot at du skal vente til du er ældre.

Er jeg indstillet på at følge Bibelens moral? Man kan bedre styre sine seksuelle drifter når man er ude over sin ’ungdoms vår’ — og selv da er det ikke let. Er du allerede nu stærk nok til at knytte dig til en af det andet køn og beherske dig når I er sammen?

Interessant nok har mange unge stillet sig selv disse spørgsmål og er nået til samme konklusion som Mary Ann (nævnt tidligere). Hun siger: „Jeg besluttede mig til ikke at lade mig påvirke af andres mening. Jeg ville ikke komme sammen med nogen før jeg havde alderen og modenheden til at blive gift, og havde mødt en med de egenskaber jeg ønskede hos en ægtemand.“

Hun stillede sig selv det kritiske spørgsmål — det som du må stille dig selv før du begynder at komme sammen med en.

Oplæg til samtale

□ Hvad forstår du ved at to unge kommer sammen?

□ Hvorfor føler nogle sig presset til at komme sammen med en af det modsatte køn?

□ Hvorfor er det uklogt at begynde at komme sammen med en mens man er i „ungdommens vår“?

□ Hvordan kan man som ung ’undgå ulykke’ i forbindelse med et fast bekendtskab?

□ Hvilke problemer kan opstå når en ung mand og en ung pige kommer sammen, selv om de ’bare er gode venner’?

□ Hvordan kan du vide om du er moden nok til at indlede et fast bekendtskab?

[Tekstcitat på side 231]

„Efterhånden var det ikke nok at kysse hinanden, og vi begyndte at røre mere intimt ved hinanden. Jeg blev et nervevrag, fordi jeg følte mig så tilsmudset. Efterhånden forventede min kæreste også at jeg ’tog skridtet fuldt ud’“

[Tekstcitat på side 234]

’Hvordan kan jeg slå op med Kathy uden at såre hende?’

 [Ramme/illustration på side 232, 233]

Kan en dreng og en pige ’bare være gode venner’?

Et kærligt forhold mellem en mand og en kvinde hvori det seksuelle element ikke indgår, kaldes undertiden et platonisk venskab. Unge siger ofte at de har et sådant venskab med en af det andet køn. Gregory på 17 år hævder: „Jeg snakker bedre med piger, for de er som regel mere medfølende og følsomme.“ Andre unge påstår at sådanne venskaber hjælper dem til at udvikle en mere afrundet personlighed.

Bibelen opfordrer unge mænd til at betragte „yngre kvinder som . . . søstre i al renhed“. (1 Timoteus 5:2) Når man følger dette princip kan det godt lade sig gøre at være ven med medlemmer af det andet køn uden at noget urent kommer ind i billedet. Apostelen Paulus, der var ugift, nød venskab med mange kristne kvinder. (Se Romerbrevet 16:1, 3, 6, 12.) Han skrev om to kvinder som havde ’kæmpet skulder ved skulder med ham i forbindelse med den gode nyhed’. (Filipperne 4:3) Også Jesus Kristus kunne på en sund og ligevægtig måde være sammen med kvinder. Ved flere lejligheder nød han Martas og Marias gæstfrihed og havde glæde af at tale med dem. — Lukas 10:38, 39; Johannes 11:5.

Imidlertid er et „platonisk“ venskab ofte kun en maskeret forelskelse eller et påskud for at kunne være meget sammen med en af det andet køn uden at forpligte sig. Og da følelserne hurtigt kan skifte karakter, er der grund til at være på vagt. Dr. Marion Hilliard har advaret: „Et uskyldigt kammeratskab der bevæger sig stille og roligt med femten kilometer i timen kan helt uden varsel skifte til en rasende lidenskab der farer af sted med 150 kilometer i timen.“

Mike på 16 år fandt ud af dette da han opbyggede et „venskab“ med en pige på 14: „Jeg opdagede hurtigt at to mennesker ikke kan nøjes med bare at være venner hvis de bliver ved med kun at omgås hinanden. Vores venskab blev mere og mere inderligt. Vi følte snart noget særligt for hinanden, og det gør vi stadig.“ Da ingen af dem er gamle nok til at gifte sig, er disse følelser årsag til megen frustration.

Alt for nært samvær kan have andre, endnu sørgeligere konsekvenser. En ung mand prøvede  at trøste en kvindelig bekendt som betroede ham nogle problemer. Inden længe blev det til intime kærtegn. Hvad blev resultatet? De fik dårlig samvittighed, og venskabet gik i stykker. For andre har det ført til umoralitet. Bladet Psychology Today foretog en undersøgelse der afslørede følgende: „Næsten halvdelen (49 procent) af dem der indgav svar havde oplevet at et venskab var resulteret i et seksuelt forhold. . . . Næsten en tredjedel (31 procent) fortalte at de havde haft seksuelt samvær med en ven inden for den sidste måned.“

’Jamen, jeg føler mig ikke tiltrukket af min ven. Jeg kunne ikke drømme om at lægge noget seksuelt i vores forhold.’ Måske ikke. Men ved du om dine følelser vil ændre sig? „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe.“ (Ordsprogene 28:26) Vort hjerte kan forråde og bedrage os; det kan gøre os blinde for vore egne egentlige motiver. Og hvordan ved du forresten hvad din ven føler for dig?

I sin bog The Friendship Factor giver Alan Loy McGinnis rådet: „Stol ikke for meget på dig selv.“ Tag dine forholdsregler, måske ved kun at komme sammen med andre unge i grupper, under passende tilsyn. Undgå at give upassende udtryk for hengivenhed eller at være alene med en anden i romantiske omgivelser. Hvis du har bekymringer, så betro dig til dine forældre eller andre som er ældre end dig — ikke til en ung af det modsatte køn.

Hvad så hvis du, på trods af al forsigtighed, bliver genstand for en andens romantiske følelser? „Så tal sandhed,“ og lad den anden vide hvordan du stiller dig. (Efeserne 4:25) Hvis sagen ikke dermed er ude af verden, kan det være bedst at holde afstand. „Den kloge ser ulykken og skjuler sig.“ (Ordsprogene 22:3) Eller som bogen The Friendship Factor siger: „Se at komme ud af det, om nødvendigt. Uanset hvor meget man anstrenger sig, vil et venskab med en af det modsatte køn løbe løbsk af og til, og vi ved hvor det fører hen.“ Ja, så er det på tide at „bakke ud“.

 [Illustrationer på side 227]

Unge føler sig ofte presset til at begynde at komme sammen med en bestemt

[Illustration på side 228]

Når unge kommer sammen føler de sig tit presset til at vise en hengivenhed de egentlig ikke føler

[Illustration på side 229]

Man kan godt omgås nogle af det modsatte køn uden at komme sammen med én bestemt

[Illustration på side 230]

De såkaldte platoniske venskaber ender ofte med hjertesorg