DER var gået omkring 350 år efter vandfloden på Noas tid. Patriarken Abraham boede i den blomstrende by Ur i det der i dag kaldes Irak. Abraham var en mand med en usædvanlig tro. Men nu blev hans tro sat på prøve.

Jehova befalede Abraham at forlade sit fødeland og flytte til et fremmed land, som viste sig at være Kana’an. Abraham adlød uden tøven og tog hele sin husstand, deriblandt sin hustru, Sara, og sin nevø Lot med sig. Efter den lange rejse begyndte han at bo i telte i Kana’an. I en pagt som Jehova indgik med Abraham, lovede han at han ville gøre ham til en stor nation, og at alle jordens slægter ville blive velsignet gennem ham, og at hans afkom ville tage Kana’ans land i besiddelse.

Abraham og Lot blev velhavende og samlede sig store fåreflokke og kvæghjorde. Uselvisk lod Abraham Lot frit vælge hvilket område han gerne ville have. Lot valgte den frugtbare Jordanegn og slog sig ned i nærheden af byen Sodoma. Mændene i Sodoma var imidlertid umoralske og syndede groft mod Jehova.

Jehova Gud forsikrede senere Abraham om at hans efterkommere ville blive lige så talrige som himmelens stjerner. Abraham troede på dette løfte, men hans elskede hustru, Sara, forblev barnløs. Da han så var blevet 99 år gammel og Sara nærmede sig de 90, sagde Gud til ham at han og Sara ville få en søn. Som Gud havde lovet, fødte Sara sønnen Isak. Abraham fik også andre børn, men det var gennem Isak at den befrier der var blevet givet løfte om i Eden, ville komme.

Lot og hans familie boede nu i Sodoma, men den retfærdige Lot lod sig ikke forme af de umoralske indbyggere i byen. Da Jehova besluttede at eksekvere sin dom over Sodoma, sendte han engle i forvejen for at advare Lot om den kommende ødelæggelse. Englene rådede indtrængende ham og hans familie til at flygte fra byen og ikke se sig tilbage. Gud lod derpå ild og svovl regne ned over Sodoma og den nærliggende ugudelige by Gomorra og tilintetgjorde alle indbyggerne i de to byer. Lot og hans døtre slap bort, men Lots hustru så sig tilbage, måske af længsel efter de ting hun havde forladt. Denne ulydighed kostede hende livet.

— Baseret på Første Mosebog 11:10–19:38.