Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Herodes

Herodes

Navnet på en række herskere af samme slægt som var indsat af Rom til at regere over jøderne. Herodes den Store var den der genopbyggede templet i Jerusalem og gav ordre til et omfattende barnemord for at få Jesus fjernet. (Mt 2:16; Lu 1:5) Herodes Arkelaos og Herodes Antipas, sønner af Herodes den Store, blev sat til at herske over dele af deres fars område. (Mt 2:22) Antipas var tetrark, men folk omtalte ham i daglig tale som “konge”. Han herskede i løbet af de tre og et halvt år Kristus udførte sin tjeneste, og frem til de begivenheder der omtales i Apostlenes Gerninger, kapitel 12. (Mr 6:14-17; Lu 3:1, 19, 20; 13:31, 32; 23:6-15; ApG 4:27; 13:1) Derefter blev Herodes Agrippa I, Herodes den Stores barnebarn, slået ihjel af Guds engel efter at have regeret en kort periode. (ApG 12:1-6, 18-23) Hans søn, Herodes Agrippa II, blev hersker efter ham og regerede indtil jødernes oprør mod Rom. – ApG 23:35; 25:13, 22-27; 26:1, 2, 19-32.