Et udtryk der som regel bruges om jøder der hævdede at være kristne, men som samtidig argumenterede for at man skulle overholde Moseloven og følge de jødiske skikke og overleveringer. De gik især op i omskærelse.

Med deres lære begrænsede judaisterne de kristnes frihed og skabte splittelser i den første kristne menighed. Apostlen Paulus argumenterede imod deres lære, især i brevet til galaterne, hvor han omtaler judaisterne som “falske brødre”. (Ga 1:7; 2:4, 5; 4:9, 10; 6:12, 13; se også ApG 15:1, 2). De “superapostle” der nævnes i 2. Korinther 11:5, 13, har måske også argumenteret for at man skulle overholde Moseloven. Judaisterne har sikkert gjort deres indflydelse gældende i flere år, for også i sine senere breve argumenterede Paulus imod deres lære. – Kol. 2:11, 16, 17; Tit. 1:10, 11.

Ordet “judaister” findes ikke i De Kristne Græske Skrifter, men den jødiske historiker Flavius Josefus fra det første århundrede bruger udtrykket i sine skrifter. (The Jewish War, II, 463 [xviii, 2]) Paulus brugte et beslægtet græsk udtryk i sit brev til galaterne. I Galaterne 2:11-14 skrev han om hvordan han havde irettesat Peter i Antiokia i Syrien for ikke at ville spise sammen med kristne der havde en ikkejødisk baggrund. I vers 14 bruges det græske udsagnsord ioudaizo sammen med det græske udsagnsord for “tvinge” i udtrykket “tvinge … til at følge jødisk skik”.