Refererer til de folk, sprog og kulturer der stammer fra Noas søn Sem, hvis efterkommere er kendt som semitterne. – 1Mo 10:21-31.

De første semitter indbefattede forskellige arabiske stammer såvel som aramæerne (syrerne), assyrerne, de oprindelige kaldæere, elamitterne, hebræerne og andre. De var bosat i det meste af det sydvestlige hjørne af det asiatiske kontinent, deriblandt store dele af Den Frugtbare Halvmåne og Den Arabiske Halvø.

På Bibelens tid bestod de semitiske sprog af akkadisk (der blev talt i Assyrien og Babylon), arabisk, aramæisk, hebraisk og de sprog der blev talt af Israels omkringboende nationer, som for eksempel ammonitterne og moabitterne. (1Mo 11:27; 19:30, 37, 38) Ingen anden sprogfamilie kan dokumentere sit sprog så langt tilbage i historien.

Når betegnelsen “semitisk” anvendes om et ord, navn eller idiom, betyder det at det stammer fra et semitisk sprog, eller at dets karakteristika kan spores tilbage til et semitisk sprog.