I De Hebraiske Skrifter var dette begreb forbundet med ofre som man bragte for at kunne nærme sig Gud og tilbede ham. Under Moseloven blev der bragt ofre, især på den årlige forsoningsdag, for at folket kunne komme i et godt forhold til Gud selvom de som enkeltpersoner og som nation havde syndet. Disse ofre pegede frem til Jesus’ offer, der fuldstændigt sonede menneskers synder én gang for alle og gjorde det muligt at blive forsonet med Jehova. – 3Mo 5:10; 23:28; Kol 1:20; He 9:12.