KAN du se hvad det er disse mennesker samler op fra jorden? Det ligner is eller rimfrost. Det er ligesom nogle tynde, hvide flager. Men det er ikke is; det er noget der kan spises.

Det er kun en måneds tid siden israelitterne forlod Ægypten. De er nu i ørkenen. Der vokser ikke ret meget man kan spise, så folket beklager sig: ’Bare Jehova dog havde dræbt os i Ægypten. Der havde vi i det mindste mad nok.’

Jehova siger nu: ’Jeg vil lade føde regne ned til jer fra himmelen.’ Og det gør han. Næste morgen ser de at der ligger noget hvidt på jorden, og de siger til hinanden: ’Hvad er mon det?’

Moses siger: ’Det er den mad Jehova har givet jer at spise.’ Folket kalder det MANNA. Det smager nærmest ligesom honningkager.

’Hver af jer må samle lige så meget han kan spise,’ siger Moses til folket. Hver morgen går de så ud og samler manna. Op ad dagen smelter resten af mannaen i solen.

Moses siger også: ’Ingen må gemme noget af mannaen til næste dag.’ Men nogle vil ikke høre på ham. Ved du hvad der så sker? Jo, næste morgen er den manna de har gemt, blevet fuld af orme, og den lugter fælt!

Men én dag om ugen skal de samle dobbelt så meget manna, siger Jehova. Det er den sjette dag. Og de skal gemme noget af det til dagen efter, for Jehova vil ikke lade noget manna falde på den syvende dag. Når de gemmer noget manna til den syvende dag, bliver det ikke fyldt med orme, og det kommer ikke til at lugte! Igen et mirakel!

Alle de år israelitterne er i ørkenen, giver Jehova dem manna at spise.