2. DEL
Riget forkyndes — Den gode nyhed forkyndes globalt
DU HAR fri fra dit arbejde, og tidligt om morgenen forbereder du dig til tjenesten. Du er lidt træt og tøver et øjeblik. Hvor ville det være skønt bare at hvile sig lidt i stedet. Men du beder en bøn og beslutter dig for at tage af sted. Du arbejder sammen med en trofast ældre søster, og hendes udholdenhed og venlighed gør dybt indtryk på dig. Mens I går fra hus til hus og fortæller andre om sandhedens budskab, slår det dig at dine brødre og søstre i hele verden går ud med det samme budskab, bruger den samme litteratur og har fået den samme oplæring. Da du kommer hjem, har du fået ny energi. Hvor var det godt du ikke bare blev hjemme!
Forkyndelsen af den gode nyhed er på nuværende tidspunkt Guds riges vigtigste opgave. Jesus forudsagde at forkyndelsesarbejdet ville få en kolossal udbredelse i de sidste dage. (Matt. 24:14) Hvordan er den forudsigelse gået i opfyldelse? I denne del af bogen vil vi se på de mennesker, metoder og redskaber der har haft stor betydning for den kristne forkyndelse, et arbejde som hjælper millioner af mennesker i hele verden til at indse at Guds rige er noget virkeligt.
I DENNE SEKTION
KAPITEL 6
De mennesker der forkynder — Guds folk møder villigt frem
Hvorfor havde Jesus tillid til at han ville have en hær af villige forkyndere i de sidste dage? Hvordan kan du vise at du søger dette rige først?
KAPITEL 7
Forkyndelsesmetoder — Alle midler tages i brug for at nå ud til folk
Lær om de nye teknologier Guds folk har benyttet for at nå så mange som muligt med den gode nyhed inden enden kommer.
KAPITEL 8
Forkyndelsesredskaber — Litteratur til hele verden
Hvordan fremgår det af vores oversættelsesarbejde at vi har Jesu opbakning? Hvilke kendsgerninger vedrørende vores publikationer viser dig at Riget er noget virkeligt?
KAPITEL 9
Resultater af forkyndelsen — „Markerne ... er hvide til høst“
Jesus lærte sin disciple to vigtige ting om den store åndelige høst. Hvordan påvirker det os i dag?