LEKTION 15
Guds venner gør det gode
En ven som man beundrer og respekterer, vil man gerne efterligne. „God og retskaffen er Jehova,“ siger Bibelen. (Salme 25:8) For at være ven med Gud må man være god og retskaffen. Bibelen siger: „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ (Efeserne 5:1, 2) Her er nogle måder man kan gøre det på:
Vær hjælpsom over for andre. „Lad os da gøre det der er godt mod alle.“ — Galaterne 6:10.
Arbejd flittigt. „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde.“ — Efeserne 4:28.
Hold dig fysisk og moralsk ren. „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ — 2 Korinther 7:1.
Vis andre kærlighed. „Lad os fortsat elske hinanden, for kærligheden er af Gud.“ — 1 Johannes 4:7.
Adlyd landets love. „Lad enhver sjæl underordne sig [regeringen] . . . Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat.“ — Romerne 13:1, 7.