Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 10

Hvordan man finder den sande tro

Hvordan man finder den sande tro

Hvis du vil være ven med Gud, må du have den tro som Gud godkender. Jesus sagde at „de sande tilbedere“ ville tilbede Gud ’i sandhed’. (Johannes 4:23, 24) Der er kun én rigtig måde at tilbede Gud på. (Efeserne 4:4-6) Sand religion fører til evigt liv, og falsk religion fører til undergang. — Mattæus 7:13, 14.

Man kan finde den sande tro ved at betragte dem der praktiserer den. Da Jehova er god, må hans sande tilbedere være gode mennesker. Ligesom et godt appelsintræ bærer gode appelsiner, frembringer den sande tro gode mennesker. — Mattæus 7:15-20.

Jehovas venner har dyb respekt for Bibelen. De ved at Bibelen stammer fra Gud. De følger det den siger, og det hjælper dem til at løse deres problemer. Bibelen hjælper dem også til at lære mere om Gud. (2 Timoteus 3:16) De forsøger at leve efter det de forkynder.

Jehovas venner viser hinanden kærlighed. Jesus viste folk kærlighed ved at lære dem om Gud og ved at helbrede de syge. De der praktiserer den sande tro, elsker også deres næste. Ligesom Jesus ser de ikke ned på dem der er fattige, eller dem der har en anden etnisk baggrund. Jesus sagde at man ville kunne kende hans disciple på at de viste hinanden kærlighed. — Johannes 13:35.

Guds venner ærer Guds navn, Jehova. Ville du betragte en der nægtede at bruge dit navn, som en af dine nære venner? Nej, vel? Når man har en ven, bruger man hans eller hendes navn og taler pænt om vedkommende. De der vil være venner med Gud, bør derfor bruge hans navn og fortælle andre om ham. Det ønsker Jehova at vi skal gøre. — Mattæus 6:9; Romerne 10:13, 14.

Guds venner underviser folk om Guds rige ligesom Jesus gjorde. Guds rige er en himmelsk regering som vil omdanne jorden til et paradis. Guds venner fortæller andre den gode nyhed om Guds rige. — Mattæus 24:14.

Jehovas Vidner bestræber sig for at være Guds venner. De respekterer Bibelen og har indbyrdes kærlighed. De anvender og ærer Guds navn og lærer andre om Guds rige. Jehovas Vidner praktiserer den sande tro på jorden i dag.