KAPITEL SEKSTEN
Tag standpunkt for den sande tilbedelse
-
Hvad siger Bibelen om brugen af billeder i tilbedelsen af Gud?
-
Hvordan ser kristne på fejring af religiøse højtider?
-
Hvordan kan du forklare andre dine synspunkter på en taktfuld måde?
1, 2. Hvilket spørgsmål er det nødvendigt at stille sig selv når man har forladt falsk religion, og hvorfor mener du det er vigtigt at gøre det?
FORESTIL dig at du opdager at det område du bor i, er blevet kraftigt forurenet. En eller anden har i al hemmelighed nedgravet giftigt affald, og nu er situationen livstruende. Hvad vil du gøre? Du vil uden tvivl sørge for at komme væk. Men bagefter vil du bekymret spørge dig selv: ’Er jeg blevet forgiftet?’
2 Man kan befinde sig i en lignende situation i forbindelse med falsk religion. Ifølge Bibelen er den ’forurenet’ af urene lærepunkter og skikke. (2 Korinther 6:17) Derfor er det så vigtigt for dig at du forlader „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 18:2, 4) Har du gjort det? Hvis det er tilfældet, har du handlet klogt. Men det er ikke tilstrækkeligt at du melder dig ud af dit trossamfund eller på anden måde skiller dig ud fra falsk religion. Bagefter må du spørge dig selv: ’Er der stadig spor af falsk tilbedelse tilbage i det jeg gør?’ Lad os se på nogle eksempler.
BILLEDDYRKELSE OG FORFÆDREDYRKELSE
3. (a) Hvad siger Guds ord om det at bruge billeder og andre genstande i tilbedelsen, og hvorfor har nogle måske svært ved at acceptere Guds syn på det? (b) Hvad bør du gøre hvis du ejer noget som har forbindelse med falsk tilbedelse?
3 Nogle har i mange år haft helgenbilleder, altre eller ’hellige’ genstande i deres hjem. Hvis det gælder dig, føler du det måske mærkeligt eller direkte forkert at bede til Gud uden et sådant synligt hjælpemiddel. Du føler dig måske endda knyttet til nogle af disse genstande. Men Gud har selv fortalt hvordan han ønsker at blive tilbedt, og Bibelen siger at han ikke ønsker at vi bruger billeder eller andre genstande i den forbindelse. (2 Mosebog 20:4, 5; Salme 115:4-8; Esajas 42:8; 1 Johannes 5:21) Du kan altså vise at du tager standpunkt for den sande tilbedelse ved at tilintetgøre alt hvad du ejer som har forbindelse med falsk tilbedelse. Det er meget vigtigt at du får det samme syn på disse ting som Jehova har, og han betragter dem som „en vederstyggelighed“. — 5 Mosebog 27:15.
4. (a) Hvorfra ved vi at forfædredyrkelse er nytteløs? (b) Hvorfor forbød Jehova sit folk at deltage i okkultisme af enhver art?
4 Forfædredyrkelse er også almindeligt udbredt i mange kapitel 6, har de døde ikke en bevidst tilværelse et eller andet sted. Derfor er det nytteløst at prøve at komme i kontakt med dem. Ethvert budskab der kunne se ud som om det kom fra en afdød ven eller slægtning, stammer i virkeligheden fra dæmonerne. Det var af den grund Jehova forbød israelitterne at prøve at tale med de døde eller deltage i nogen anden form for okkultisme. — 5 Mosebog 18:10-12.
falske religioner. Nogle har, før de lærte hvad Bibelen siger, troet at de døde er ved bevidsthed i en usynlig verden, og at de kan hjælpe eller skade de levende. Måske har du førhen gjort meget for at formilde dine døde forfædre. Men som det blev forklaret i5. Hvad kan du gøre hvis billeddyrkelse eller forfædredyrkelse førhen har været en del af din tilbedelse?
5 Hvad kan du gøre hvis billeddyrkelse eller forfædredyrkelse førhen har været en del af din tilbedelse? Du kan læse og grunde over bibelske passager som viser dig hvordan Gud ser på disse ting. Bed til Jehova hver dag. Fortæl ham at du ønsker at tage standpunkt for den sande tilbedelse, og bed ham hjælpe dig til at få hans syn på tingene. — Esajas 55:9.
DE FØRSTE KRISTNE FEJREDE IKKE JUL
6, 7. (a) Hvad er efter sigende grunden til at man fejrer jul, og fejrede Jesu disciple i det første århundrede denne højtid? (b) Hvad blev fejring af fødselsdage forbundet med på de første kristnes tid?
6 Et menneskes tilbedelse af Gud kan være ’forurenet’ af falsk religion i forbindelse med populære højtider. Lad os for eksempel se på julen. Man siger jo at julen er en fest til minde om Kristi fødsel, og næsten alle trosretninger som hævder at være kristne, fejrer jul. Men intet tyder på at Jesu disciple i det første århundrede fejrede sådan en højtid. Bogen Sacred Origins of Profound Things siger: „I de første to hundrede år efter Jesu fødsel var der ingen som vidste, og kun få der bekymrede sig om, hvornår han helt nøjagtig blev født.“
1 Mosebog 40:20; Markus 6:21) Man holdt også fødselsdagsfester til ære for hedenske guder. Romerne fejrede for eksempel den 24. maj som gudinden Dianas fødselsdag. Den følgende dag fejrede man solguden Apollons fødselsdag. Fejring af fødselsdage havde altså forbindelse med hedenskab, ikke med kristendom.
7 Og selvom Jesu disciple havde vidst nøjagtig hvornår han blev født, ville de ikke have fejret hans fødselsdag. Hvorfor ikke? Den Store Danske Encyklopædi siger: „Oldkirken anså skikken [at fejre fødselsdag] for hedensk.“ De eneste fødselsdage Bibelen omtaler, blev fejret af to herskere som ikke tilbad Jehova. (8. Forklar hvilken forbindelse der er mellem overtro og fejring af fødselsdage.
8 Der er endnu en grund til at de kristne i det første århundrede ikke ville have fejret Jesu fødselsdag. Sandsynligvis vidste de at fejring af fødselsdage blev forbundet med overtro. Mange grækere og romere i oldtiden troede for eksempel at hvert enkelt menneskes fødsel blev overværet af en ånd som beskyttede den pågældende hele livet. „Denne ånd havde en mystisk forbindelse med den gud der havde fødselsdag samme dag som den nyfødte,“ siger bogen The Lore of Birthdays. Jehova ville bestemt ikke finde behag i at man fejrede noget der kunne forbinde Jesus med overtro. (Esajas 65:11, 12) Men hvad er så grunden til at så mange fejrer jul?
JULENS OPRINDELSE
9. Hvorfor har man valgt at fejre Jesu fødsel den 25. december?
9 Først flere hundrede år efter at Jesus havde levet på jorden, begyndte man at fejre hans fødselsdag den 25. december. * Men Jesus blev ikke født den dato. * Hvorfor valgte man så den 25. december? Sandsynligvis fordi nogle som senere hævdede at de var kristne, „ønskede at dagen skulle falde sammen med datoen for fejringen af ’den uovervindelige sols fødselsdag’, en hedensk romersk fest“. (The New Encyclopædia Britannica) Om vinteren, hvor solen syntes svagest, afholdt hedenske folkeslag ceremonier for at få denne kilde til lys og varme til at vende tilbage fra sine rejser i det fjerne. Man mente at den 25. december var den dag solen begyndte at vende tilbage. I bestræbelserne for at omvende hedninger overtog de religiøse ledere denne fest og prøvede at få den til at se „kristen“ ud. *
10. Hvorfor har nogle tidligere i historien afholdt sig fra at fejre jul?
10 At julen er af hedensk oprindelse, har man længe været klar over. I det 17. århundrede var det på grund af julens ubibelske baggrund forbudt at fejre jul i England og i nogle af de amerikanske kolonier. Enhver som blot blev hjemme fra arbejde juledag, fik en bøde. Men de gamle skikke vendte hurtigt tilbage, og nye blev føjet til. Julen blev igen en populær højtid, og det er den stadig i mange lande. Men på grund af julens forbindelse med falsk religion vil de der ønsker at behage Gud, afholde sig fra at fejre både den og enhver anden højtid som har sine rødder i hedensk gudsdyrkelse. *
ER EN HØJTIDS OPRINDELSE VIRKELIG SÅ AFGØRENDE?
11. Hvad er ofte grunden til at folk fejrer højtider, men hvad bør være det vigtigste for os?
11 Nogle indrømmer at højtider som julen har en hedensk oprindelse, men mener alligevel ikke at det er forkert at fejre dem. De fleste tænker jo ikke på falsk tilbedelse når de fejrer sådanne højtider. Og helligdagene giver familierne lejlighed til at være sammen. Er det også sådan du tænker? Hvis det er tilfældet, er det sikkert kærlighed til din familie, ikke til falsk religion, der kan gøre det vanskeligt for dig at tage standpunkt for den sande tilbedelse. Men du kan være sikker på at Jehova, som indstiftede familieordningen, ønsker at du skal have et godt forhold til din familie. (Efeserne 3:14, 15) Og du kan styrke familiebåndene på andre måder som Gud ikke har noget imod. Apostelen Paulus skrev om dét der bør være det vigtigste for os: „Bliv ved med at forvisse jer om hvad der er velbehageligt for Herren.“ — Efeserne 5:10.
12. Forklar ved hjælp af en illustration hvorfor vi bør undgå skikke og højtider som stammer fra noget urent.
12 Måske synes du ikke at højtidernes oprindelse har meget at gøre med den måde man fejrer dem på i dag. Betyder deres oprindelse virkelig så meget? Ja! Lad os bruge en illustration. Forestil dig at du så noget slik ligge i rendestenen. Kunne du finde på at samle det op og spise det? Selvfølgelig ikke. Det er jo ulækkert! På samme måde kan højtider umiddelbart virke indbydende, men de stammer fra noget urent. For at tage standpunkt for den sande tilbedelse må vi have det samme syn på disse ting som profeten Esajas, der sagde følgende til de sande tilbedere: „Rør ikke noget urent.“ — Esajas 52:11.
UDVIS DØMMEKRAFT I DIT FORHOLD TIL ANDRE
13. Hvilke problemer kan opstå fordi du ikke vil deltage i fejringen af forskellige højtider?
13 Når du vælger at lade være med at deltage i fejringen af forskellige højtider, kan det godt give nogle problemer.
For eksempel vil nogle af dine kolleger måske undre sig over at du ikke i forbindelse med højtiderne vil være med i forskellige aktiviteter på dit arbejde. Og hvad vil du gøre hvis en eller anden vil forære dig en julegave? Vil det være forkert at tage imod den? Hvad gør du hvis din ægtefælle ikke har samme tro eller livssyn som dig? Hvordan kan du sikre dig at dine børn ikke føler at de går glip af noget fordi I ikke fejrer de forskellige højtider?14, 15. Hvad kan du gøre hvis en eller anden kommer med en julehilsen eller vil forære dig en gave i anledning af en højtid?
14 God dømmekraft er nødvendig for at kunne afgøre hvordan hver enkelt situation skal gribes an. Hvis man får en tilfældig julehilsen (eller en hilsen i forbindelse med en anden højtid), kan man blot sige tak. Men lad os sige at den kommer fra en du arbejder sammen med eller tit møder. I sådan et tilfælde vil du måske vælge at sige noget mere. Under alle omstændigheder skal du være taktfuld. Bibelen giver os rådet: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kolossenserne 4:6) Vær ikke taktløs eller respektløs over for andre. Forklar venligt din holdning. Gør det klart at du ikke har noget imod selskabelige sammenkomster eller dét at få og give gaver. Du foretrækker bare at det sker på andre tidspunkter.
15 Hvad skal du gøre hvis en eller anden vil forære dig en gave? Det afhænger af omstændighederne. Måske siger giveren: „Jeg ved godt at du ikke fejrer jul, men jeg vil alligevel gerne give dig den her gave.“ Måske vælger du at tage imod gaven fordi du under de omstændigheder ikke føler at det vil være ensbetydende med at du deltager i fejringen af højtiden. Hvis giveren ikke kender noget til din tro, kan du naturligvis fortælle at du ikke fejrer jul. Det vil hjælpe vedkommende til at forstå hvorfor du tager imod en gave uden selv at komme med en ved samme lejlighed. På den anden side vil det være klogt at sige nej tak hvis gaven bliver givet med det klare formål at vise at du ikke holder fast ved din tro,
eller at du er villig til at gå på kompromis blot for materiel vindings skyld.HVAD MED DIN FAMILIE?
16. Hvordan kan du være taktfuld når det drejer sig om fejringen af højtider?
16 Hvad nu hvis din familie ikke deler din tro? Også her må du være taktfuld. Der er ingen grund til at gøre et stort nummer ud af hver eneste skik din familie gerne vil følge, eller hver eneste højtid de vælger at fejre. Vis i stedet at du respekterer deres ret til at have en mening, ligesom du ønsker at de skal respektere din ret til at have dit synspunkt. (Mattæus 7:12) Undgå alt hvad der har at gøre med fejringen af de forskellige højtider. Men vær samtidig rimelig når det drejer sig om ting der ikke har noget med selve fejringen at gøre. Selvfølgelig skal du altid handle på en sådan måde at du bevarer en god samvittighed. — 1 Timoteus 1:18, 19.
17. Hvordan kan du hjælpe dine børn så de ikke føler at de går glip af noget når de ser andre fejre de forskellige højtider?
17 Hvordan kan du sikre dig at dine børn ikke føler at de går glip af noget fordi I ikke fejrer de ubibelske højtider? Om børnene vil føle det sådan, afhænger meget af hvad I foretager jer på andre tidspunkter af året. Nogle forældre sørger for forskellige arrangementer i løbet af året hvor de giver deres børn gaver. En af de bedste gaver du kan give dine børn, er din tid, din kærlighed og din opmærksomhed.
DELTAG AKTIVT I DEN SANDE TILBEDELSE
18. Hvordan kan overværelse af de kristne møder hjælpe dig i din beslutning om at tage standpunkt for den sande tilbedelse?
18 For at behage Gud må du afvise falsk tilbedelse og tage standpunkt for den sande tilbedelse. Hvad indebærer det? Bibelen siger: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ Hebræerne 10:24, 25) De kristne møder er glædelige begivenheder hvor du kan tilbede Gud på den måde han ønsker. (Salme 22:22; 122:1) Ved sådanne møder har trofaste kristne lejlighed til at „opmuntres ved hinandens tro“. — Romerne 1:12.
(19. Hvorfor er det vigtigt at du taler med andre om de ting du har lært ved at undersøge Bibelen?
19 Du kan også vise at du tager standpunkt for den sande tilbedelse ved at tale med andre om de ting du har lært mens du har studeret Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Der er mange der „sukker og stønner“ over alt det onde der finder sted i den verden vi lever i. (Ezekiel 9:4) Måske kender du nogle der har det på den måde. Hvorfor ikke fortælle dem om det håb Bibelen har givet dig om en lykkelig fremtid? Det vil styrke din tro at komme sammen med sande kristne og at fortælle andre om de vidunderlige sandheder du har lært at kende fra Bibelen. Du vil opdage at ethvert ønske der måtte være tilbage i dit hjerte om at følge de skikke som knytter sig til falsk tilbedelse, efterhånden vil forsvinde. Hvis du tager standpunkt for den sande tilbedelse, kan du være sikker på at få et lykkeligt liv og modtage mange velsignelser. — Malakias 3:10.
^ par. 9 Efter tysk og nordisk skik begynder festen aftenen før, den 24. december.
^ par. 9 Saturnalierne spillede også en rolle i forbindelse med valget af den 25. december. Denne fest til ære for den romerske gud for udsæd og høst fandt sted fra 17. til 24. december. Højtiden var præget af festivitas og lystighed, og man gav hinanden gaver.
^ par. 10 En behandling af hvordan sande kristne betragter andre populære højtider, findes på side 222-23 i tillægget.