ARBEJDSPUNKT 14
Klare hovedpunkter
Hebræerne 8:1
MÅL: Gør det let for tilhørerne at følge med i dit indlæg, og gør det klart hvordan hvert hovedpunkt knytter sig til målet med indlægget og dit tema.
HVORDAN DU GØR DET
-
Hav et mål med indlægget. Overvej om målet er at videregive informationer, overbevise tilhørerne eller motivere til handling, og byg så indlægget op efter det. Sørg for at hvert af dine hovedpunkter hjælper dig til at nå dit mål.
-
Fremhæv temaet. Henvis til temaet flere gange i løbet af dit indlæg ved at gentage temaets nøgleord eller bruge synonymer.
-
Hav enkle og klare hovedpunkter. Udvælg kun hovedpunkter der er forbundet med temaet, og ikke flere end du kan nå at behandle ordentligt inden for den tildelte tid. Begræns antallet af hovedpunkter, nævn hvert hovedpunkt direkte, gør et kort ophold imellem dem, og sørg for at der er en naturlig overgang mellem hovedpunkterne.