Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 29

Fester som Gud kan godkende

Fester som Gud kan godkende

Hvorfor havde denne fest Guds godkendelse?

KAN du lide at hygge dig sammen med andre og at være til fest? — Det kan være rigtig sjovt. Tror du den store Lærer ville sige det var i orden at vi gik med til en fest? — Han gik selv engang med til en fest. Det var et bryllup, og nogle af disciplene var med ham. Jehova er ’den lykkelige Gud’, så han er glad for at vi kommer sammen og har det rart på en måde han kan godkende. — 1 Timoteus 1:11; Johannes 2:1-11.

På side 29 her i bogen læste vi om dengang Jehova delte Det Røde Hav sådan at israelitterne kunne komme over. Kan du huske det? — Da israelitterne var kommet over, holdt de en fest. De sang og dansede og takkede Jehova. Det gjorde de fordi de var så glade. Vi kan være sikre på at Jehova også var glad. — 2 Mosebog 15:1, 20, 21.

Knap 40 år senere var israelitterne med til en anden stor fest. Men denne gang blev den holdt af nogle som ikke tilbad Jehova. De der indbød israelitterne, bøjede sig endda ned for andre guder, og de havde sex med mennesker de ikke var gift med. Tror du at Jehova var glad for den fest? — Det var han bestemt ikke, og han straffede israelitterne fordi de var med til den. — 4 Mosebog 25:1-9; 1 Korinther 10:8.

Bibelen fortæller også om to fødselsdagsfester. Blev en af dem holdt for Jesus? — Nej. De to fester blev holdt for mænd der ikke tjente Jehova. Den ene blev holdt da Herodes Antipas havde fødselsdag. Han regerede over Galilæa dengang Jesus boede dér.

Kong Herodes gjorde mange onde ting. Han giftede sig med sin brors kone, Herodias. Guds tjener Johannes Døber fortalte Herodes hvor forkert det var at gøre sådan. Dét kunne Herodes ikke lide at høre, så han fik Johannes sat i fængsel. — Lukas 3:19, 20.

Mens Johannes nu sad i fængsel, kom den dag hvor Herodes havde fødselsdag. Han fejrede det med en stor fest og indbød en masse fine folk. De spiste og drak og morede sig. Så kom Herodias’ datter ind og dansede for dem. Alle blev begejstrede for at se hende danse, og kong Herodes besluttede at hun skulle have en særlig gave. ’Bed mig om lige hvad du vil, og jeg vil give dig det,’ sagde han, ’om så det er halvdelen af mit rige!’

Hvad ville hun nu bede om? Penge? Flot tøj? Et helt slot? Pigen kunne ikke finde ud af hvad hun skulle vælge. Derfor gik hun hen til sin mor, Herodias, og spurgte: „Hvad skal jeg bede om?“

Herodias hadede Johannes Døber. Hun sagde til sin datter at hun skulle bede om Johannes’ hoved. Så skyndte pigen sig tilbage til kongen og sagde: „Jeg ønsker at du med det samme giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.“

Kong Herodes havde ikke lyst til at slå Johannes ihjel, for han vidste at Johannes var en god mand. Men nu var han bange for hvad hans gæster ville sige hvis han ikke opfyldte sit løfte. Han sendte derfor en vagt ned i fængselet for at hugge Johannes Døbers hoved af. Vagten kom straks tilbage med Johannes’ hoved på et fad. Det gav han til pigen, og pigen gav det til sin mor. — Markus 6:17-29.

Den anden fødselsdagsfest som Bibelen fortæller om, var ikke spor bedre. Det var kongen af Ægypten der holdt festen. Også ved den fest var der én som blev halshugget. Han blev bagefter hængt op sådan at fuglene kunne æde ham! (1 Mosebog 40:19-22) Tror du de to fester havde Guds godkendelse? — Kunne du have tænkt dig at være med til en af dem? —

Hvad skete der under den fest Herodes holdt på sin fødselsdag?

Nu ved vi at alt det vi læser i Bibelen, står der fordi vi kan lære af det. Den fortæller altså kun om to fødselsdage. Og ved dem begge to skete der noget meget slemt som en del af selve festen. Hvad tror du at Gud vil fortælle os om dét at holde fødselsdag? —

Det er rigtigt at folk i dag ikke hugger hovedet af nogen når de holder fødselsdag. Men selve den skik at holde fest på ens fødselsdag stammer fra folk som ikke tilbad den sande Gud. I forbindelse med de fødselsdagsfester Bibelen nævner, siger et leksikon: „Det er kun syndere . . . der holder store fester på den dag de blev født.“ (The Catholic Encyclopedia) Og dem vil vi ikke ligne, vel? —

Men hvad med den store Lærer? Holdt han fødselsdag? — Nej, Bibelen siger ikke noget om at der blev holdt fødselsdag for Jesus. Hans første disciple gjorde ikke noget ud af hans fødselsdag. Senere fandt man på at fejre Jesu fødselsdag den 24. december, det man i dag kalder julen. Ved du hvorfor man gjorde det? —

Det var noget man fandt på fordi folk i Rom i gamle dage allerede holdt en fest på den dato. Folk der ikke tilbad Jehova, fejrede „solens fødselsdag“ den dag. (The World Book Encyclopedia) Og nogle valgte så at fejre fødselsdag for Jesus på den dag hvor folk som ikke var kristne, allerede holdt en fest!

Men Jesus blev slet ikke født i december. Hvordan ved vi det? — Det ved vi fordi Bibelen siger at hyrderne lå ude på marken den nat Jesus blev født. (Lukas 2:8-12) Det kunne de ikke i december, for i det område er der regn og kulde på den årstid.

Hvordan ved vi at Jesus ikke blev født den 24. december?

Mange er godt klar over at Jesus ikke blev født ved juletid. De ved også godt at folk som ikke var kristne, holdt en fest på den tid i gamle dage. Det var en fest som Gud ikke godkendte. Men mange holder alligevel jul. De går mere op i at holde fest og få gaver end i at vide hvad Gud mener om julen. For os er det vigtigst at gøre det Jehova siger er rigtigt, ikke? —

Når vi har gæster eller besøger vores venner, må vi sørge for at opføre os på en måde som Jehova kan godkende. Vi kan være sammen når som helst året rundt. Det behøver ikke at være på en bestemt dato. Vi kan invitere gæster, spise god mad og have det sjovt lige når vi vil. Kunne du godt tænke dig at der snart kom nogle gæster på besøg? — Hvis du kunne tænke dig det, så prøv at høre far og mor om det kan lade sig gøre. Så kan I snakke om hvem der skal komme, og hvad I skal foretage jer. Du skal bare huske at når man har gæster eller er på besøg hos andre, skal alting foregå på en måde som Gud kan godkende.

Hvad kan vi gøre for at de fester vi holder, kan have Guds godkendelse?

Se også her hvor vigtigt det er at alt hvad vi gør, er noget som Gud kan godkende: Ordsprogene 12:2, Johannes 8:29, Romerne 12:2, 1 Johannes 3:22.