Farisæerne hadede Jesus og ville gerne finde en grund til at arrestere ham. De sagde at han ikke måtte helbrede syge på sabbatten fordi man ikke måtte arbejde den dag. På en sabbat så Jesus en blind mand tigge på gaden. Jesus sagde til sine disciple: ‘Se hvordan Guds kraft vil hjælpe den her mand.’ Jesus blandede noget af sit spyt med jord og lavede mudder af det. Så kom han det på mandens øjne og sagde til ham: ‘Gå hen og vask dine øjne i Siloamdammen.’ Det gjorde manden, og så kunne han se for første gang i sit liv.

Folk var meget overraskede. De sagde: ‘Er det ikke ham der plejede at sidde og tigge, eller er det bare en der ligner ham?’ Manden sagde: ‘Det er mig.’ Folk spurgte ham så: ‘Hvorfor er du ikke blind mere?’ Da han fortalte dem hvad der var sket, tog de ham med hen til farisæerne.

Manden sagde til farisæerne: ‘Jesus kom mudder på mine øjne og sagde at jeg skulle gå hen og vaske det af. Det gjorde jeg, og nu kan jeg se.’ Farisæerne sagde: ‘Hvis Jesus helbreder på en sabbat, kan hans kraft ikke være fra Gud.’ Men andre sagde: ‘Hvis hans kraft ikke var fra Gud, kunne han slet ikke helbrede.’

 Farisæerne tilkaldte mandens forældre og spurgte: ‘Hvordan kan det være at jeres søn nu kan se?’ Hans forældre var bange fordi farisæerne havde sagt at alle der troede på Jesus, ville blive smidt ud af synagogen. Så de sagde: ‘Det ved vi ikke. Spørg ham selv.’ Farisæerne stillede manden flere spørgsmål, og til sidst sagde han: ‘Jeg har fortalt jer alt hvad jeg ved. Hvorfor bliver I ved med at spørge?’ Farisæerne blev vrede og smed ham ud.

Jesus fandt manden og spurgte ham: ‘Tror du på Messias?’ Manden svarede: ‘Det ville jeg hvis jeg vidste hvem han var.’ Jesus sagde: ‘Jeg er Messias.’ Var det ikke venligt af Jesus? Han helbredte ikke kun manden; han hjalp ham også til at få tro.