Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HISTORIE 47

Jehova styrkede Elias

Jehova styrkede Elias

Jezabel hørte hvad der var sket med Baals profeter, og hun blev rasende. Hun sendte en besked til Elias: ‘I morgen vil du være død ligesom Baals profeter.’ Elias blev meget bange og flygtede ud i ørkenen. Han bad: ‘Jeg kan ikke klare mere, Jehova. Lad mig bare dø.’ Elias var meget træt og faldt i søvn under et træ.

En engel vækkede ham og sagde blidt: ‘Stå op og spis.’ Elias så et rundt brød der lå på nogle varme sten, og en krukke med vand. Han spiste og drak og lagde sig til at sove igen. Englen vækkede ham en gang til og sagde: ‘Spis. Du har brug for kræfter til din rejse.’ Så spiste Elias noget mere. Bagefter rejste han i 40 dage og 40 nætter indtil han nåede til Horebs Bjerg. Der gik han ind i en hule for at sove. Jehova talte så til ham og sagde: ‘Hvorfor er du her, Elias?’ Elias svarede: ‘Israelitterne har brudt deres løfte til dig. De har ødelagt dine altre og dræbt dine profeter. Og nu prøver de også at slå mig ihjel.’

Jehova sagde til ham: ‘Gå ud og stil dig på bjerget.’ Først kom der en meget kraftig vind uden for hulen. Så kom der et jordskælv og bagefter ild. Til sidst hørte Elias en rolig, lav stemme. Han dækkede sit ansigt med sit tøj og stillede sig uden for hulen. Jehova spurgte ham så hvorfor han var flygtet. Elias svarede: ‘Jeg er den eneste der stadig tilbeder dig.’ Men Jehova sagde til ham: ‘Du er ikke alene. Der er stadig 7.000 i Israel der tilbeder mig. Gå hen og udnævn Elisa til at være profet efter dig.’ Elias gjorde med det samme det Jehova havde bedt ham om. Tror du Jehova også vil hjælpe dig når du gør det han gerne vil have? Dét vil han! Lad os nu høre om noget der skete mens der var tørke.

“I skal ikke være bekymret for noget, men uanset hvad det drejer sig om, skal I lægge jeres ønsker frem for Gud gennem bøn og anråbelse samtidig med at I siger tak.” – Filipperne 4:6