1, 2. Hvad skete der på den mest begivenhedsrige dag i Elias’ liv?

 ELIAS løb gennem regnen mens himlen blev mørkere og mørkere. Der var endnu lang vej til Jizre’el, og han var ikke nogen ung mand. Men han blev ved med at løbe, for „Jehovas hånd“ var over ham. Elias mærkede en energi i sin krop som han sikkert aldrig havde oplevet før. Han var endda løbet fra de heste der trak kong Akab i hans stridsvogn. — Læs 1 Kongebog 18:46.

² Nu lå vejen foran Elias åben. Forestil dig hvordan han løb og løb med regnen piskende i ansigtet mens han tænkte tilbage på den mest begivenhedsrige dag i sit liv. Det var en storslået sejr for Elias’ Gud, Jehova, og for den sande tilbedelse. Langt bag ham, skjult af uvejrets mørke, lå Karmelbjergets stormomsuste højder. Dér havde Jehova brugt ham til at udføre et stort mirakel hvorved der blev rettet et voldsomt slag mod ba’alsdyrkelsen. I hundredvis af ba’alsprofeter var blevet afsløret som onde bedragere og var derfor helt med rette blevet henrettet. Derefter havde Elias bedt Jehova om at standse tørken, som havde hærget landet i tre og et halvt år. Så begyndte regnen at styrte ned! — 1 Kong. 18:18-45.

3, 4. (a) Hvorfor har Elias sikkert være optimistisk da han var på vej til Jizre’el? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?

³ Alt imens Elias løb af sted i regnen de 30 kilometer til Jizre’el, har han sikkert haft høje forventninger. Måske har han troet at der nu endelig ville ske nogle forandringer. Nu måtte Akab da ændre sig! Efter det Akab havde været vidne til, måtte han da holde op med at dyrke Ba’al, sætte en stopper for dronning Jesabels onde handlinger og ikke længere forfølge Jehovas tjenere.

⁴ Det er kun naturligt at vores forventninger stiger når tingene udvikler sig i den retning vi kunne tænke os. Vi tror måske at de omstændigheder vi lever under, fortsat vil blive bedre, måske endda at de værste problemer endelig er lagt bag os. Hvis det var sådan Elias tænkte, er det ikke så mærkeligt, for han var et menneske med de samme følelser som os. (Jak. 5:17) Men Elias’  problemer var dog langtfra overstået. Faktisk ville han inden for få timer blive så bange, så nedtrykt, at han ønskede at dø. Hvad skete der, og hvordan hjalp Jehova sin profet til at få styrket sin tro og sit mod? Lad os se.

5. Havde Akab fået større respekt for Jehova efter begivenhederne på Karmels Bjerg, og hvordan ved vi det?

⁵ Da Akab nåede sit palads i Jizre’el, viste han da nogen tegn på at have ændret sig? Vi læser: „Akab fortalte Jesabel alt hvad Elias havde gjort og alt om hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværdet.“ (1 Kong. 19:1) Læg mærke til at Akab ikke nævnte Elias’ Gud, Jehova, da han gengav dagens hændelser. Som det uåndelige menneske Akab var, kunne han udelukkende se dagens mirakuløse begivenheder fra et menneskes synspunkt — „hvad Elias havde gjort“. Han havde tydeligvis ikke fået respekt for Jehova Gud. Hvordan reagerede hans hævngerrige kone, Jesabel?

6. Hvilken erklæring sendte Jesabel til Elias, og hvad betød den?

⁶ Jesabel blev rasende! Glødende af raseri sendte hun denne erklæring til Elias: „Måtte guderne gøre således med mig, og måtte de føje mere til, om ikke jeg inden denne tid i morgen lader din sjæl blive som enhver af deres sjæle!“ (1 Kong. 19:2) Dette var en dødstrussel af værste slags. Jesabel svor faktisk at hun selv skulle dø hvis hun ikke inden for et døgn fik Elias slået ihjel som hævn for ba’alsprofeterne. Forestil dig hvordan han på denne uvejrsnat er blevet vækket på sit ydmyge overnatningssted i Jizre’el — kun for at høre dronningens sendebud overbringe dette forfærdelige budskab. Hvordan berørte det Elias?

7. Hvilken virkning havde Jesabels trussel på Elias, og hvad gjorde han?

⁷ Hvis Elias havde haft nogen forhåbninger om at kampen mod ba’alsdyrkelsen nu næsten var forbi, faldt de i dette øjeblik fuldstændig til jorden. Jesabel lod sig ikke afskrække. Mange af de andre trofaste profeter var allerede på hendes ordre blevet henrettet, og nu så det ud til at Elias var den næste i rækken. Hvilken virkning havde Jesabels trussel på Elias? Bibelen fortæller at ’han blev bange’. Så Elias for sit indre blik hvilken forfærdelig død Jesabel havde tiltænkt ham? Hvis det var den slags tanker han dvælede ved, er det ikke så mærkeligt at modet svigtede ham. Under alle omstændigheder „begav [Elias] sig af sted for at redde sin sjæl“ — han løb for livet. — 1 Kong. 18:4; 19:3.

8. (a) Hvordan lignede Peters problem det Elias havde? (b) Hvad kan vi lære af Elias og Peter?

 ⁸ Elias var ikke den eneste gudhengivne mand der blev overvældet af frygt. Mange år senere havde apostelen Peter et lignende problem. Da Jesus for eksempel havde fået Peter til at gå sammen med sig på vandet, kom Peter på et tidspunkt til at ’se stormen’. Han mistede modet og begyndte at synke. (Læs Mattæus 14:30). Elias’ og Peters eksempel lærer os noget vigtigt. Hvis vi gerne vil bevare modet, må vi ikke lade vores tanker dvæle ved det der kunne skræmme os. Vi må sætte vores lid til ham der er kilden til håb og styrke.

9. Giv en beskrivelse af Elias’ rejse og hans sindstilstand under hans flugt.

⁹ Fordi Elias var bange, flygtede han omkring 150 kilometer mod sydvest til Be’er-Sjeba, en by nær Judas sydlige grænse. Der efterlod han sin medhjælper og begav sig alene ind i ørkenen. Beretningen fortæller at han gik „en dagsrejse“, så vi kan forestille os at han er taget af sted ved solopgang, åbenbart uden at have proviant med. Nedtrykt, drevet af frygt, kæmpede han sig gennem det barske og vilde terræn under den brændende sol. Da solen blev mere og mere rød og til sidst forsvandt i horisonten, forsvandt også Elias’ sidste kræfter. Udmattet satte han sig under en gyvelbusk — det nærmeste man kunne komme et ly i dette golde landskab. — 1 Kong. 19:4.

10, 11. (a) Hvad lå der i de ord Elias sagde i en bøn til Jehova? (b) Beskriv ved hjælp af de anførte skriftsteder følelserne hos andre gudfrygtige mennesker der var nedtrykte.

¹⁰ Elias bad til Gud i desperation. Han bad om at måtte dø. Han sagde: „Jeg er ikke bedre end mine forfædre.“ Han vidste at hans forfædre ikke var andet end støv og ben i graven, ude af stand til at hjælpe nogen. (Præd. 9:10) Elias følte sig lige så værdiløs. Det er ikke så mærkeligt at han udbrød: „Det er nok.“ Han kunne ikke se nogen grund til at blive ved med at leve.

¹¹ Skulle det chokere os at høre at en sådan gudfrygtig mand kunne blive meget nedtrykt? Ikke nødvendigvis. Bibelen omtaler flere trofaste mænd og kvinder der var så nedtrykte at de ønskede at dø — deriblandt Rebekka, Jakob, Moses og Job. — 1 Mos. 25:22; 37:35; 4 Mos. 11:13-15; Job 14:13.

12. Hvis du på et tidspunkt føler dig meget nedtrykt, hvordan kan du da efterligne Elias?

 ¹² I dag lever vi i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, så det er ikke overraskende at mange, selv nogle af Guds trofaste tjenere, indimellem føler sig nedtrykte. (2 Tim. 3:1) Hvis du nogen sinde kommer ud i en fortvivlet situation, følg da Elias’ eksempel og fortæl Gud om dine inderste følelser. Husk at Jehova er „al trøsts Gud“. (Læs 2 Korinther 1:3, 4). Trøstede han Elias?

13, 14. (a) Hvordan viste Jehova gennem en engel kærlig omsorg for sin betrængte profet? (b) Hvorfor er det trøstende at vide at Jehova ved alt om hver enkelt af os, også vores begrænsninger?

¹³ Hvordan tror du Jehova har følt det da han fra himlen så sin elskede profet ligge under en busk i ørkenen og tigge om at måtte dø? Vi behøver ikke at gætte. Da Elias var faldet i søvn, sendte Jehova en engel til ham. Englen rørte blidt ved Elias, vækkede ham og sagde: „Rejs dig, spis!“ Det gjorde Elias, for englen havde stillet et måltid bestående af et frisk, varmt brød og noget vand til ham. Sagde han tak til englen? Beretningen siger kun at profeten spiste og drak og lagde sig til at sove igen. Var han så fortvivlet at han ikke kunne tale? Uanset hvordan det forholdt sig, så vækkede englen ham igen, måske ved daggry. Endnu en gang sagde han til Elias: „Rejs dig, spis,“ og tilføjede disse bemærkelsesværdige ord: „For rejsen er for meget for dig.“ — 1 Kong. 19:5-7.

¹⁴ Gud havde ladet englen vide hvor Elias var på vej hen. Englen vidste også at Elias ikke kunne klare rejsen i egen kraft. Hvor er det betryggende at tjene en Gud der kender vores mål og begrænsninger bedre end vi selv gør. (Læs Salme 103:13, 14). Hvordan styrkede måltidet Elias?

15, 16. (a) Hvad satte det måltid Elias fik af Jehova, ham i stand til at gøre? (b) Hvorfor skulle vi værdsætte den åndelige føde Jehova giver sine tjenere i dag?

¹⁵ Bibelen siger: „Så rejste han sig og spiste og drak, og derpå gik han fyrre dage og fyrre nætter ved kraften af denne næring, helt til den sande Guds bjerg, Horeb.“ (1 Kong. 19:8) Elias fastede i 40 dage og 40 nætter ligesom Moses havde gjort omkring 600 år tidligere, og som Jesus gjorde næsten 1.000 år senere. (2 Mos. 34:28; Luk. 4:1, 2) Dette ene måltid fik ikke alle hans problemer til at forsvinde, men det styrkede ham mirakuløst. Forestil dig hvordan denne ældre mand har travet gennem den uvejsomme ørken dag efter dag, uge efter uge, i næsten halvanden måned.

¹⁶ Jehova sørger også for sine tjenere i dag, ikke ved mirakuløst at give dem bogstavelig mad, men på en langt vigtigere måde.  Han sørger for sine tjenere rent åndeligt. (Matt. 4:4) Når vi lærer om Gud igennem Bibelen og publikationer der er nøje baseret på Bibelen, bliver vi styrket åndeligt. At vi får denne åndelige føde, fjerner måske ikke alle vores problemer, men det kan hjælpe os til at udholde det der ellers ville være uudholdeligt. Det fører desuden til „evigt liv“. — Joh. 17:3.

17. Hvor gik Elias hen, og hvorfor havde dette sted stor betydning?

¹⁷ Elias gik omkring 300 kilometer før han endelig nåede Horebs Bjerg (Sinaj Bjerg). Dette sted var af stor betydning, for det var her Jehova Gud mange år tidligere ved en engel havde vist sig for Moses i den brændende tornebusk, og her havde Jehova senere indgået Lovpagten med Israel. Elias søgte nu ly i en hule.

18, 19. (a) Hvilket spørgsmål stillede sendebuddet fra himlen, og hvordan svarede Elias? (b) Af hvilke tre grunde sagde Elias at han var nedtrykt?

¹⁸ Ved Horeb kom Jehovas „ord“ — formentlig overbragt af et sendebud fra himlen — med dette enkle spørgsmål: „Hvad er du her for, Elias?“ Spørgsmålet er nok blevet stillet på en venlig måde, for Elias så det som en indbydelse til at give udtryk for sine følelser. Og det var netop hvad han gjorde! Han sagde: „Jeg har virkelig været nidkær for Jehova, Hærstyrkers Gud, for Israels sønner har forladt din pagt; dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværdet, så kun jeg er tilbage; og de efterstræber min sjæl for at skaffe den af vejen.“ (1 Kong. 19:9, 10) Elias’ ord afslørede mindst tre grunde til at han var nedtrykt.

¹⁹ For det første følte Elias at hans arbejde havde været forgæves. På trods af at Elias i årevis havde „været nidkær“ i tjenesten for Jehova og altid havde sat Guds hellige navn og tilbedelsen af ham over alt andet, syntes han at forholdene så ud til kun at være blevet værre. Folket var stadig troløst og oprørsk, og den falske tilbedelse var blevet meget udbredt. For det andet følte Elias sig alene. Han sagde: „Kun jeg er tilbage,“ som om han var den eneste i hele landet der stadig tjente Jehova. For det tredje var Elias bange. Mange af de andre profeter var jo allerede blevet dræbt, og han var overbevist om at det nu var hans tur. Det har måske ikke været let for Elias at vedkende sig disse følelser, men han lod sig ikke holde tilbage af stolthed eller forlegenhed. Ved at udøse sit hjerte for Gud i bøn var han et godt eksempel for alle Guds tjenere. — Sl. 62:8.

20, 21. (a) Beskriv hvad Elias var vidne til ved indgangen til hulen på Horebs Bjerg. (b) Hvad lærte Elias af Jehovas magtdemonstration?

²⁰ Hvordan hjalp Jehova Elias med at overvinde sin frygt og bekymring? Englen bad ham om at stille sig ved indgangen til hulen. Det gjorde Elias uden at vide hvad der ville ske. Pludselig kom der  en stærk vind! Det må have givet et øredøvende brag, for vinden var så voldsom at den sønderrev bjerge og knuste klipper. Prøv at forestille dig hvordan Elias har forsøgt at beskytte sine øjne mens han holdt fast i sin tunge, simple klædning som vinden rev og sled i. Derefter måtte han kæmpe for at holde balancen, for jorden under hans fødder begyndte at ryste og skælve — et jordskælv ramte området. Han var knap nok kommet til hægterne igen før en voldsom ild kom farende og tvang ham tilbage til hulen, hvor han kunne finde beskyttelse mod den brændende hede. — 1 Kong. 19:11, 12.

²¹ I hvert af tilfældene minder beretningen os om at Jehova ikke var at finde i disse voldsomme udslag af naturens kræfter. Elias vidste at Jehova ikke var en eller anden mytisk naturgud, ligesom Ba’al, der blev tilbedt af sine vildledte tjenere som ’den der rider på skyerne’, eller den der bringer regn. Jehova er den virkelige kilde til al den ærefrygtindgydende kraft der findes i naturen, men han er samtidig meget større end noget af det han har skabt. Selv den fysiske himmel kan ikke rumme ham! (1 Kong. 8:27) Hvordan hjalp alt dette Elias? Husk hvor bange han var. Med en Gud som Jehova på sin side, en Gud med en sådan overvældende kraft til sin rådighed, havde Elias imidlertid intet at frygte fra Akab og Jesabel! — Læs Salme 118:6.

22. (a) Hvordan forsikrede den ’rolige, sagte stemme’ Elias om at han bestemt ikke var værdiløs? (b) Hvem kan den ’rolige, sagte stemme’ være kommet fra? (Se fodnoten).

²² Efter at ilden var forsvundet, blev der meget stille, og Elias hørte „en rolig, sagte stemme“. a Den tilskyndede ham igen til at sige noget, og han gav for anden gang udtryk for sine bekymringer. Måske har det beroliget ham yderligere. Men uden tvivl blev Elias trøstet endnu mere af det ’den rolige, sagte stemme’ nu sagde til ham. Jehova forsikrede Elias om at han bestemt ikke var værdiløs. Hvordan? Gud åbenbarede meget af det han ville gøre for at bekæmpe ba’alsdyrkelsen i Israel. Det er helt klart at Elias’ arbejde ikke havde været forgæves, for intet kunne hindre Guds hensigt i at blive gennemført.  Desuden ville Elias stadig være en del af den hensigt, for Jehova sendte ham tilbage og gav ham nogle meget specifikke instruktioner. — 1 Kong. 19:12-17.

23. Hvilke to ting gjorde Jehova for at afhjælpe Elias’ ensomhedsfølelse?

²³ Hvad med Elias’ ensomhedsfølelse? Jehova gjorde to ting for at hjælpe ham. For det første fortalte han Elias at han skulle salve Elisa til profet, og at Elisa senere skulle være hans efterfølger. Denne yngre mand skulle være Elias’ medarbejder og medhjælper i en del år. En sådan praktisk hjælp var til stor trøst og opmuntring. For det andet gav Jehova Elias denne opmuntrende oplysning: „Jeg har ladt syv tusind tilbage i Israel — alle knæ som ikke har bøjet sig for Ba’al, og hver mund som ikke har kysset ham.“ (1 Kong. 19:18) Elias var bestemt ikke alene. Hvor må det have varmet hans hjerte at høre om de tusinder af trofaste mennesker som nægtede at tilbede Ba’al. De havde brug for at Elias fortsatte sin trofaste tjeneste så han kunne være et eksempel i ubrydelig loyalitet over for Jehova i denne mørke tid. Elias må være blevet dybt bevæget over at høre disse ord gennem Guds sendebud. Det var som om det var Guds ’rolige, sagte stemme’ han hørte.

24, 25. (a) I hvilken forstand kan vi lytte til Jehovas ’rolige, sagte stemme’ i dag? (b) Hvordan kan vi være sikre på at Elias tog imod den trøst Jehova gav ham?

²⁴ Vi bliver måske ligesom Elias slået med ærefrygt over de vældige naturkræfter som tydeligt ses i skaberværket, og det med god grund. Det skabte genspejler meget tydeligt Skaberens kraft. (Rom. 1:20) Jehova gør stadig brug af sin ubegrænsede magt til at hjælpe sine trofaste tjenere. (2 Krøn. 16:9) Han taler imidlertid mere specifikt og udførligt til os gennem siderne i sit ord, Bibelen. (Læs Esajas 30:21). På en måde kan Bibelen være som denne ’rolige, sagte stemme’ hvis vi lader os lede af den i dag. På dens sider vejleder, retleder og opmuntrer Jehova os og forsikrer os om sin kærlighed.

²⁵ Tog Elias imod den trøst han fik fra Jehova på Horebs Bjerg? Ja, det har han helt sikkert gjort, for snart var han igen optaget af sin tjeneste og var atter den frimodige og trofaste profet som bekæmpede den falske tilbedelse. Hvis vi også tager Guds inspirerede udtalelser, „Skrifternes trøst“, til hjerte, vil vi kunne efterligne Elias’ tro. — Rom. 15:4.