Johannes’ Første Brev 1:1-10

1  Det som var fra begyndelsen, som vi har hørt, og som vi har set med egne øjne, som vi har betragtet, og som vores hænder har følt på, nemlig livets ord+ 2  (ja, livet blev gjort kendt, og vi har set det og vidner om det+ og fortæller jer om det evige liv+ som var hos Faren, og som blev gjort kendt for os), 3  det som vi altså har set og hørt, det fortæller vi også jer om+ for at I kan være med i det fællesskab vi har, fællesskabet med Faren og med hans Søn, Jesus Kristus.+ 4  Og vi skriver dette for at vores glæde kan være fuldstændig. 5  Dette er det budskab vi har hørt fra ham og forkynder for jer: Gud er lys,+ og der er ikke noget som helst mørke i* ham. 6  Hvis vi siger: “Vi har fællesskab med ham” og alligevel fortsætter med at vandre i mørket, lyver vi og lever ikke efter sandheden.+ 7  Men hvis vi vandrer i lyset ligesom han selv er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og hans Søn Jesus’ blod renser os for al synd.+ 8  Hvis vi siger: “Vi har ingen synd”, bedrager vi os selv,+ og sandheden er ikke i os. 9  Hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig så han tilgiver vores synder og renser os for al uretfærdighed.+ 10  Hvis vi siger: “Vi har ikke syndet”, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

Fodnoter

Eller “forbundet med”.

Studienoter

Medieindhold