Første Kongebog 19:1-21
19 Akab+ fortalte Jezabel+ alt hvad Elias havde gjort, og hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværd.+
2 Det fik Jezabel til at sende bud til Elias og sige: “Lad guderne straffe mig hårdt hvis jeg ikke inden denne tid i morgen sørger for at du ender ligesom dem!”*
3 Så blev han bange og løb for livet.+ Han kom til Beersheba,+ der hører til Juda,+ og der efterlod han sin medhjælper.
4 Han gik en dagsrejse ud i ørkenen og satte sig under en gyvelbusk, og han bad om lov til at dø og sagde: “Jeg kan ikke mere! Jehova, tag mit liv,+ for jeg er ikke bedre end mine forfædre.”
5 Så lagde han sig under gyvelbusken og faldt i søvn. Men pludselig var der en engel som rørte ved ham+ og sagde: “Stå op og spis!”+
6 Han så op, og lige ved hans hoved var der et rundt brød, bagt på varme sten, og en krukke med vand. Han spiste og drak og lagde sig igen.
7 Senere kom Jehovas engel tilbage og rørte ved ham og sagde: “Stå op og spis, for ellers bliver rejsen for meget for dig.”
8 Så stod han op og spiste og drak, og styrket af maden gik han i 40 dage og 40 nætter indtil han kom til Horeb, den sande Guds bjerg.+
9 Der gik han ind i en hule+ og overnattede. Så kom Jehovas ord til ham: “Hvorfor er du her, Elias?”
10 Han svarede: “Jeg har ivrigt tjent Jehova, Hærstyrkers Gud.+ Israels folk har forladt din pagt+ og revet dine altre ned og dræbt dine profeter med sværd,+ og jeg er den eneste der er tilbage. Og nu vil de også slå mig ihjel.”+
11 Men Han sagde: “Gå ud og stil dig på bjerget foran Jehova.” Og Jehova gik forbi,+ og en voldsom og kraftig vind kløvede bjerge og knuste klipper foran Jehova,+ men Jehova var ikke i vinden. Efter vinden kom der et jordskælv,+ men Jehova var ikke i jordskælvet.
12 Efter jordskælvet kom der en ild,+ men Jehova var ikke i ilden. Efter ilden lød der en rolig og dæmpet stemme.+
13 Så snart Elias hørte den, viklede han ansigtet ind i sin embedsklædning+ og gik ud og stillede sig ved indgangen til hulen. En stemme spurgte ham: “Hvorfor er du her, Elias?”
14 Han svarede: “Jeg har ivrigt tjent Jehova, Hærstyrkers Gud. Israels folk har forladt din pagt+ og revet dine altre ned og dræbt dine profeter med sværd, og jeg er den eneste der er tilbage. Og nu vil de også slå mig ihjel.”+
15 Jehova sagde til ham: “Vend tilbage og gå til Damaskus’ ørken. Når du kommer dertil, skal du salve Hazael+ til konge over Aram.
16 Du skal salve Jehu,+ Nimshis barnebarn, til konge over Israel, og du skal salve Elisa,* Shafats søn, fra Abel-Mehola, til profet efter dig.+
17 Den der undslipper Hazaels sværd,+ skal Jehu dræbe,+ og den der undslipper Jehus sværd, skal Elisa dræbe.+
18 Og jeg har stadig 7.000 i Israel+ – alle dem der ikke har bøjet sig for Baal+ og kysset ham.”+
19 Så tog han derfra og fandt Elisa, Shafats søn, der var ved at pløje med 12 par okser foran sig og selv gik ved det 12. par. Elias gik over til ham og kastede sin embedsklædning+ over ham.
20 Han forlod så okserne og løb efter Elias og sagde: “Giv mig lov til at kysse min far og mor farvel. Så vil jeg følge dig.” Han svarede: “Gå tilbage, jeg vil ikke stoppe dig.”
21 Så gik han tilbage og tog et par af okserne og ofrede dem. Han brugte ploven og åget som brænde og kogte oksekødet og gav det til folkene, og de spiste. Derefter tog han afsted og fulgte Elias og begyndte at tjene ham.+