Det første brev til Timotheus: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. For eksempel indeholder det velkendte håndskrift Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede e.v.t. titlen “Første til Timotheus” i slutningen af brevet. Andre tidlige håndskrifter bruger lignende titler.

Gud, vores Frelser: I 1. Timotheus og i Titus bruger Paulus udtrykket “Frelser” om Jehova Gud seks gange (i dette vers og i 1Ti 2:3; 4:10; Tit 1:3; 2:10; 3:4). Ud over det bliver udtrykket kun brugt to gange i resten af De Kristne Græske Skrifter. (Lu 1:47; Jud 25) I De Hebraiske Skrifter bliver Jehova ofte omtalt som sit folks, Israels, Frelser. (Sl 106:8, 10, 21; Esa 43:3, 11; 45:15, 21; Jer 14:8) Jesus bliver også kaldt “Frelser”, for det er gennem ham Jehova frelser mennesker fra synd og død. (ApG 5:31; 2Ti 1:10) Han kaldes også for “Hovedformidleren af … frelse”. (He 2:10) Navnet Jesus, som Guds Søn fik efter en engels anvisning, betyder “Jehova er frelse”, og navnet er passende fordi, som englen sagde, “han vil frelse sit folk fra deres synder”. (Mt 1:21 og studienote) Så selve Jesus’ navn understreger at det er Jehova der frelser, og at han gør det gennem Jesus. Derfor bruges “Frelser” både om Faren og Sønnen. (Tit 2:11-13; 3:4-6) Både det hebraiske og det græske (i Septuaginta) ord for “frelser” anvendes også om mennesker som Jehova bruger til at ‘befri’ sit folk fra deres fjender. – Ne 9:27; Dom 3:9, 15.

Kristus Jesus, vores håb: Paulus var klar over at det er Jehova der er den ‘Gud der giver håb’. (Ro 15:13) Men her minder han Timotheus om den rolle Jesus Kristus har i forbindelse med vores håb. Det er gennem ham at Jehova har sørget for at vi har et sikkert håb – han opfylder alle Jehovas løfter og giver mennesker mulighed for at få evigt liv. – Se 2Kt 1:20 og studienoter; 1Pe 1:3, 4.

Timotheus: Betyder “en der ærer Gud”. – Se studienote til ApG 16:1.

mit sande barn: Med disse kærlige ord giver Paulus udtryk for de varme faderlige følelser han havde for Timotheus. Bibelen fortæller ikke om det var Paulus der introducerede den gode nyhed for Timotheus og hans familie, men da Timotheus var ganske ung, tog Paulus ham med på en af sine rejser. (ApG 16:1-4) Så da Paulus skrev det her brev, betragtede han Timotheus som sit barn i troen, dvs. som sit åndelige barn. (Se også Tit 1:4). I løbet af de cirka ti år eller mere de havde kendt hinanden, var de blevet nære venner. – 1Kt 4:17; Flp 2:20-22.

Jeg ønsker dig ufortjent godhed, barmhjertighed og fred: Se studienote til Ro 1:7.

blive i Efesos: Det her vers indeholder vigtige oplysninger der fortæller noget om baggrunden for Paulus’ første brev til Timotheus. Da Timotheus modtog brevet, tjente han som tilsynsmand i menigheden i Efesos. Paulus kendte den menighed godt. (ApG 19:1, 9, 10; 20:31) Han opfordrer Timotheus til at blive i Efesos for at “befale visse personer ikke at sprede en anden lære”. Paulus skrev brevet omkring år 61-64 e.v.t., dvs. efter at han var blevet løsladt fra husarrest i Rom, men inden han kom i fængsel der for sidste gang. – Se Introduktion til 1. Timotheus og Mediegalleri: “Paulus’ rejser efter ca. 61 e.v.t.”

ikke at sprede en anden lære: Paulus betror her Timotheus stor myndighed i menigheden i Efesos som han skulle bruge til at befale visse personer at holde op med at undervise i ting som afveg fra den sande lære der kom fra Jesus og dem han havde udnævnt. Det udtryk Paulus her bruger, som er oversat med “befale”, kan indeholde tanken om en forpligtelse der haster. Vejledningen i verset giver et indblik i Paulus’ vedvarende kamp mod frafald. (Se studienote til 2Ts 2:3). Nogle år tidligere, omkring år 56 e.v.t., talte Paulus til de ældste i Efesos og advarede dem om at “undertrykkende ulve” ville fremstå fra de mænd der havde ansvar i menigheden, og at de ville “fordreje sandheden for at få disciplene med sig”. (ApG 20:29, 30) I andre af sine inspirerede breve advarer Paulus de kristne mod at lytte til “et andet budskab som en god nyhed”. (Ga 1:6 og studienote; 2Kt 11:4) Det er tydeligt at nogle af dem der fremførte en fordrejet lære, nu fandtes i menigheden i Efesos.

opdigtede historier: I 2Ti 4:4 stiller Paulus “opdigtede historier” op som kontrast til “sandheden”. Et opslagsværk definerer det græske ord mythos, her gengivet med “opdigtede historier”, som “legende, fabel, … fiktion, myte”. I De Kristne Græske Skrifter bliver ordet altid brugt i negativ betydning. Måske tænkte Paulus på overdrevne rygter eller fantasifulde legender der indeholdt religiøse løgne. (Tit 1:14; 2Pe 1:16; se studienote til 1Ti 4:7). Han siger at kristne ikke skal være optaget af den slags opdigtede historier, for de gør ingen som helst nytte, og de kunne endda føre en kristen væk fra sandhederne i Guds ord. – 2Ti 1:13.

slægtsregistre: Paulus har måske tænkt på oversigter over enkeltpersoners afstamning. Han advarer de kristne mod at studere og diskutere den slags ting. Nogle i menigheden har måske gjort det på grund af stolthed over deres ophav eller for at prale af deres viden. Men det kunne få dem til at miste fokus, og det førte ikke til noget nyttigt. Jødiske kristne havde ingen grund til at undersøge deres slægtslinje; i Jehovas øjne var der nemlig ingen forskel på jøder og ikkejøder i den kristne menighed. (Ga 3:28) Der var dog ét slægtsregister der havde stor betydning for de kristne – det var vigtigt for dem at kunne bevise at Jesus tilhørte Davids slægtslinje. – Mt 1:1-17; Lu 3:23-38.

spekulationer: Paulus nævner her en af farerne ved at være optaget af opdigtede historier og af slægtsregistre. (Se studienoter til opdigtede historier og slægtsregistre i det her vers). Han bruger et græsk ord som et leksikon definerer som “ligegyldige spekulationer”. Et andet opslagsværk beskriver den slags spekulationer som “det at stille spørgsmål der ikke er noget svar på, eller som ikke er værd at svare på”. Paulus stiller “det der kommer fra Gud, og som styrker troen”, op som kontrast til “spekulationer”. Han taler altså ikke om det at ræsonnere sig frem til svaret på et spørgsmål ud fra Skrifterne, hvilket kan styrke ens tro. (ApG 19:8) Det Paulus advarer imod, er tomme spørgsmål og tvivlsomme svar der i stedet for at forene de kristne kunne skabe splittelser. – 1Kt 1:10.

Hensigten: Eller “Målet”. – Se studienote til Ro 10:4.

denne vejledning: Eller “denne befaling; dette bud”. Paulus henviser her til den vejledning han gav Timotheus om at “befale visse personer” i menigheden “ikke at sprede en anden lære eller at være optaget af opdigtede historier”. (1Ti 1:3, 4) Ifølge et leksikon indeholder det ord der bruges her, tanken om at “noget er nødt til at blive gjort”. Paulus bruger dette og beslægtede udtryk flere gange i sit brev. – 1Ti 1:18; 4:11; 5:7; 6:13, 17.

kærlighed der kommer af et rent hjerte: I det her vers knytter Paulus uselvisk kærlighed sammen med det at have “et rent hjerte”, “en god samvittighed” og “en tro der er uden hykleri”. En kristen der har et rent hjerte, er moralsk og åndeligt ren. Han har rene motiver og tjener Jehova helhjertet. (Mt 5:8 og studienote) Fordi han har et rent hjerte, viser han andre ægte kærlighed.

kærlighed der kommer … af en god samvittighed: Gud skabte mennesker med en samvittighed, dvs. evnen til at analysere sig selv og til at bedømme sine tanker, følelser og handlinger. Ufuldkomne mennesker har brug for Guds ord til at oplære deres samvittighed så den kan hjælpe dem til at bedømme ting rigtigt, altså ud fra Jehovas normer. En kristen der har en god samvittighed – en der er oplært i overensstemmelse med Guds vilje – behøver ikke at have det dårligt over tidligere synder, for han har angret og er holdt op med at gøre det forkerte. Han gør det der er godt. (1Pe 3:16, 21; se studienote til Ro 2:15). Paulus fremhæver her at en god samvittighed hjælper en til at vise uselvisk kærlighed.

kærlighed der kommer af … en tro der er uden hykleri: Paulus var godt kendt med farisæernes hykleri og de skadelige virkninger det havde. (ApG 26:4, 5; se også Mt 23:13). Han advarer Timotheus mod det at være falsk og dobbeltmoralsk. (1Ti 4:1, 2) De græske ord for hykler og hykleri blev oprindeligt brugt om skuespillere der dækkede deres ansigter til med masker så de kunne spille forskellige roller i løbet af et teaterstykke. (Se studienote til Mt 6:2). Det græske ord der er gengivet “uden hykleri”, er blevet defineret som “uden at spille skuespil”; “uden at foregive som en skuespiller”. Så Paulus understreger at ægte og oprigtig tro hjælper kristne til at vise uselvisk kærlighed.

De vil gerne undervise i Guds lov: De mænd Paulus taler om her, havde åbenbart et selvisk ønske om at få anseelse og myndighed, og det følte de at de kunne få ved at undervise i menigheden. Men den slags mænd var hverken kvalificeret eller udnævnt til at være hyrder for Guds hjord og undervise dem. Hvis en kristen derimod var motiveret af et uselvisk ønske om at tjene andre ved at undervise dem, og hvis han levede op til kvalifikationskravene til en tilsynsmand, ‘var det en smuk gerning han ønskede’. – 1Ti 3:1.

Loven er god hvis man bruger den rigtigt: På Paulus’ tid var der nogle der lærte andre at kristne nøje skulle holde sig til Moseloven, som om det stadig var nødvendigt for at blive frelst. Paulus vidste at de mennesker brugte Loven forkert. Kristne er ikke underlagt Moseloven, og det er deres tro på Kristus’ offer der fører til frelse. (Ga 2:15, 16) Men Moseloven er stadig gavnlig for kristne, hvis altså de bruger dens principper “rigtigt” (bogst.: “lovmæssigt”). Det er godt for dem at studere Loven, for den er “en skygge af de gode ting der vil komme” gennem Jesus Kristus. (He 10:1) Moseloven gør det også klart at mennesker har brug for det sonoffer Jesus Kristus har bragt. (Ga 3:19) Frem for alt viser den meget om Jehovas syn på forskellige ting. – 2Mo 22:21; 3Mo 19:15, 18; Ro 7:12.

en lov ikke er fremsat med henblik på dem der er retfærdige: De der blev kristne, begyndte at leve efter Guds normer for rigtigt og forkert, og derfor var de retfærdige. De lod sig villigt lede af Guds ånd. (Ga 5:16-23) Af den grund havde de ikke brug for en masse detaljerede love, som dem der var i Moseloven. I stedet fulgte de “Kristus’ lov”, der er langt bedre, og som bygger på kærlighed. – Ga 6:2 og studienote.

seksuelt umoralske mennesker: Se studienoter til 1Kt 5:9; Ga 5:19.

mænd der praktiserer homoseksualitet: Eller “mænd der har sex med mænd”. Bogst.: “mænd der ligger med mænd”. – Se studienote til 1Kt 6:9.

den herlige gode nyhed: Den gode nyhed kan virkelig beskrives som ‘herlig’ fordi det den handler om, er så storslået. Den fortæller om Jehova, der står bag den, og om hans smukke personlighed og egenskaber. Ved hjælp af den gode nyhed har “den lykkelige Gud” givet mennesker et storslået håb om frelse gennem Jesus Kristus. Det er derfor ikke underligt at Paulus følte at det var et privilegie at få betroet dette budskab. – Se studienoter til 2Kt 4:4, 6.

den lykkelige Gud: Paulus viser her at lykke er et karakteristisk træk ved Jehovas personlighed. Gud har altid eksisteret, og han har altid været lykkelig, også da han var alene. (Mal 3:6) Hans nære forhold til sin førstefødte Søn gjorde ham endnu mere lykkelig. (Ord 8:30) Selvom Satans oprør og løgne har medført stor sorg og smerte, er Jehova stadig lykkelig, og han glæder sig over sine loyale tjeneres udholdenhed. (Ord 27:11) Da Paulus mødtes med de ældste fra Efesos, citerede han Jesus: “Der er større glæde ved at give end ved at få.” (ApG 20:35 og studienote) De ord giver én grund til at Jehova er “den lykkelige Gud” – han er den mest gavmilde i hele universet. (Sl 145:16; Esa 42:5) Jehovas tjenere efterligner ham og kan derfor også være lykkelige. (Ef 5:1) I Sl 1:1, 2 bliver den der læser i Jehovas lov hver dag, omtalt som “lykkelig”, og Septuaginta bruger samme græske ord som Paulus bruger her i verset. I Bjergprædikenen sagde Jesus gentagne gange at hans disciple kunne være lykkelige selv når de kom ud for forfølgelse og svære tider. – Mt 5:3-11; se studienoter til Mt 5:3; Ro 4:7.

Jeg er taknemmelig over for Kristus Jesus: Paulus betragtede det at han havde fået ‘betroet en tjeneste’, som et bevis på at Jesus viste ham barmhjertighed, kærlighed og tillid. Tidligere havde han ‘forfulgt Guds folk og været en uforskammet person’, og han havde endda billiget mordet på Stefanus. (1Ti 1:13; ApG 6:8; 7:58; 8:1, 3; 9:1, 2) For at vise sin taknemmelighed gjorde Paulus alt hvad han kunne, for at hjælpe andre til at få dækket deres åndelige behov, for eksempel forkyndte han ivrigt den gode nyhed. – Se studienote til Ro 11:13.

Den ufortjente godhed fra vores Herre: Paulus var meget bevidst om at han tidligere havde syndet groft ved at forfølge de kristne, men her vælger han at fokusere på det positive – nemlig at han på trods af det fik lov at mærke Jehovas ufortjente godhed. (Se studienoter til ApG 13:43; 1Kt 15:10; Ga 2:20). Det understreger han ved at sige at Jehovas godhed mod ham strømmede over. Han bruger et græsk udsagnsord der kan beskrive at en beholder bliver så fyldt at den flyder over. Et leksikon definerer ordet som “overflod ud over alle grænser”.

jeg er den største af dem: Det Paulus siger her om syndere, viser både hvor ydmyg han var, og hvor stærkt hans håb var. Ydmygt negligerede han ikke de alvorlige synder han havde begået ved at forfølge de kristne. Men trods hans tidligere synder havde han et sikkert håb fordi han vidste at “Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere”. – Se også Mt 9:13.

et eksempel: Paulus skifter her fokus fra hvordan han selv havde haft gavn af Kristus’ barmhjertighed, til hvordan andre kan få gavn af Paulus’ eksempel. Kristne der lærer om hvordan Paulus er blevet vist barmhjertighed, bliver forsikret om at det er muligt at få tilgivet sine synder. Han er “det tydeligste eksempel”, et levende bevis, på at den barmhjertighed Gud viser gennem Kristus, kan dække over selv alvorlige synder hvis synderen angrer oprigtigt.

evighedens Konge: Bogst.: “tidsaldrenes Konge”. Denne titel anvendes udelukkende om Jehova Gud. Han bliver også kaldt “Den Gamle af Dage”. (Da 7:9, 13, 22) Han er evig, dvs. han eksisterede en evighed før alle andre og alt andet i universet blev skabt, og han vil eksistere for evigt fremover. (Sl 90:2) Jehova er derfor den eneste der kan have en ‘evig hensigt’ og gennemføre den. (Ef 3:11 og studienote) Han er også den eneste der kan give “evigt liv”. (Joh 17:3; Tit 1:2) Titlen “evighedens Konge” findes også i Åb 15:3, i det der bliver kaldt “Moses’, Guds træls, sang og Lammets sang”. Ifølge 2Mo 15:18 sang Moses og israelitterne: “Jehova skal herske som konge til evig tid.” – Sl 10:16; 29:10; 146:10.

Amen: Se studienote til Ro 1:25.

den vejledning: Eller “den befaling; det bud”. – Se studienote til 1Ti 1:5.

mit barn: Paulus brugte disse ord som et udtryk for varme følelser. – 2Ti 1:2; Tit 1:4; Flm 10; se studienoter til Mt 9:2; 1Ti 1:2.

i overensstemmelse med de profetier der er blevet fremsat om dig: Paulus minder Timotheus om de profetier der var blevet udtalt om ham, og som åbenbart handlede om den rolle han ville få i menigheden. Profetierne var blevet udtalt under indflydelse af Guds ånd. (Se studienote til 1Ti 4:14). Det ser ud til at profetierne også handlede om den myndighed Timotheus ville få i sin opgave, for Paulus siger at de, dvs. profetierne, vil hjælpe ham til at føre åndelig krig mod de falske lærere.

føre den gode krig: Ligesom i 2Kt 10:3 bruger Paulus krigsførelse til at illustrere den vedvarende kamp for at beskytte menigheden mod skadelig påvirkning. Timotheus’ rolle i den åndelige krig var at beskytte menigheden mod dem der prøvede at snige sig ind i den og sprede falsk lære. – 1Ti 1:3, 4; se studienote til 2Kt 10:3.

med det resultat at deres tro har lidt skibbrud: For at illustrere faren ved aktivt at skubbe sin tro og gode samvittighed fra sig bruger Paulus her et malende billede: En kristen kan miste sin tro ligesom et skib kan forlise. I et tidligere brev skrev han at han tre gange havde oplevet skibsforlis. (2Kt 11:25 og studienote) Da han skrev sit første brev til Timotheus, havde han været ude for i hvert fald et mere. (ApG 27:27-44) Så Paulus vidste af egen erfaring hvor farligt et skibbrud kan være. Der er derfor god grund til at han advarer om at en der bevidst giver afkald på sin tro, måske aldrig vil komme sig igen. Men et skibsforlis medførte ikke altid døden, og det samme kan man sige gælder for dem der har mistet deres tro. De befinder sig i en farlig situation, men de kan redde livet hvis de tager imod åndelig hjælp. – Ga 6:1; Jak 5:14, 15, 19, 20.

Til dem hører Hymenæus og Alexander: Disse mænds tro havde “lidt skibbrud” (1Ti 1:19), og de fremførte åbenbart falsk lære. For eksempel siger Paulus i 2Ti 2:16-18 at Hymenæus sammen med Filetus påstod at opstandelsen allerede havde fundet sted. Disse mænd ‘undergravede troen hos nogle’. (Se studienoter til 2Ti 2:18). Alexander er måske den kobbersmed der næves i 2Ti 4:14, 15, som ‘havde gjort Paulus meget ondt’, og var “indædt modstander” af det budskab som Paulus og hans medarbejdere forkyndte. (Se studienote til 2Ti 4:14). Udtrykket “til dem hører” indikerer at der allerede var op til flere kristne der ikke havde holdt fast ved deres tro, og som havde en negativ indflydelse på nogle i den kristne menighed.

jeg har overgivet dem til Satan: Udtrykket henviser åbenbart til det at udelukke dem fra menigheden. Det var nødvendigt fordi de mænd Paulus omtaler, med fuldt overlæg syndede uden at angre. – Se studienote til 1Kt 5:5.

gennem denne tugt kan lære: Paulus forklarer her en af grundene til at syndere der ikke angrer, bliver ‘overgivet til Satan’, eller udelukket af menigheden. (Se studienote til jeg har overgivet dem til Satan i det her vers). Hymenæus’ og Alexanders tro havde lidt skibbrud, og de var nødt til at blive udelukket så de kunne “lære ikke at være respektløse over for Gud”. (Se studienote til 1Ti 1:19). Så det var ikke kun straf men også oplæring Paulus havde i tanke. Som et opslagsværk siger: “Der er stadig håb for at de tager ved lære af det.”

respektløse over for Gud: Eller “blasfemiske”. – Se studienoter til Mt 12:31; Kol 3:8.