Anden Kongebog 16:1-20

16  I Remaljas søn Pekas 17. år blev Akaz,+ kong Jotam af Judas søn, konge. 2  Akaz var 20 år da han blev konge, og han regerede 16 år i Jerusalem. Han gjorde ikke det der var rigtigt i Jehova hans Guds øjne, sådan som hans forfar David havde gjort.+ 3  Tværtimod fulgte han i Israels kongers fodspor,+ og han ofrede endda sin egen søn i ilden.*+ Han fulgte nationernes afskyelige skikke, de nationer+ som Jehova havde fordrevet foran israelitterne. 4  Han bragte også ofre på offerhøjene,+ på bakkerne og under alle frodige træer og lod røgen fra ofrene stige op.+ 5  Det var dengang kong Resin af Aram drog afsted sammen med kong Peka af Israel, Remaljas søn, for at angribe Jerusalem.+ De belejrede Akaz og hans folk, men de var ikke i stand til at indtage byen. 6  På den tid gav kong Resin af Aram Elat+ tilbage til Edom, hvorefter han fordrev jøderne* fra Elat. Og edomitterne kom til Elat, og de bor der den dag i dag. 7  Akaz sendte bud til assyrerkongen Tiglat-Pileser:+ “Jeg er din tjener og din søn. Kom op og red mig fra Arams konge og Israels konge, for de angriber mig.” 8  Så tog Akaz sølvet og guldet i Jehovas hus og i skatkamrene i kongens palads* og sendte det som bestikkelse til Assyriens konge.+ 9  Assyriens konge gjorde som han bad om, og han drog op mod Damaskus og erobrede den og førte indbyggerne i eksil til Kir,+ og han slog Resin ihjel.+ 10  Derefter tog kong Akaz til Damaskus for at møde assyrerkongen Tiglat-Pileser. Da kong Akaz så det alter der var i Damaskus, sendte han en detaljeret tegning af altrets konstruktion til præsten Urija.+ 11  Præsten Urija+ byggede så et alter+ efter de anvisninger kong Akaz havde sendt fra Damaskus. Urija var færdig med at bygge det før kong Akaz kom tilbage fra Damaskus. 12  Da kongen kom tilbage fra Damaskus og så altret, gik han hen til altret og ofrede på det.+ 13  På det alter bragte han sine brændofre og sine kornofre og lod røgen fra dem stige op. Han hældte også sine drikofre ud på det og stænkede blodet af sine fællesskabsofre på det. 14  Så flyttede han kobberaltret+ som stod foran Jehova, fra dets plads foran huset, mellem hans eget alter og Jehovas hus, og stillede det nord for sit eget alter. 15  Kong Akaz befalede præsten Urija:+ “Lad røgen fra morgenbrændofret stige op fra det store alter,+ også røgen fra aftenkornofret,+ fra kongens brændoffer og kornoffer og fra hele folkets brændofre, kornofre og drikofre. Du skal også stænke alt blodet fra brændofrene og alt blodet fra de andre ofre på det. Jeg beslutter senere hvad der skal ske med kobberaltret.” 16  Præsten Urija gjorde alt hvad kong Akaz havde befalet.+ 17  Desuden skar Akaz sidepanelerne på vognene+ i stykker og fjernede karrene fra dem,+ og han tog Havet ned fra kobberokserne+ som det hvilede på, og anbragte det på en stenbelægning.+ 18  Den overdækning som man havde bygget ved huset, og som blev brugt på sabbatten, samt kongens ydre indgang flyttede han væk fra Jehovas hus. Det gjorde han på grund af Assyriens konge. 19  Resten af Akaz’ historie, det han gjorde, er nedskrevet i bogen med Judas kongers historie.+ 20  Så lagde Akaz sig til hvile hos sine forfædre, og han blev begravet hos sine forfædre i Davidsbyen, og hans søn Hizkija*+ blev konge efter ham.

Fodnoter

Bogst.: “lod endda sin egen søn gå gennem ilden”.
Eller “Judas mænd”.
Bogst.: “hus”.
Betyder “Jehova styrker”.

Studienoter

Medieindhold