Anden Kongebog 8:1-29

8  Elisa sagde til kvinden hvis søn han havde givet livet igen:+ “Bryd op og tag afsted sammen med din husstand, og slå jer ned som udlændinge hvor I kan, for Jehova har sagt at der skal komme hungersnød i landet,+ og den skal vare i syv år.” 2  Kvinden brød så op og gjorde som den sande Guds mand havde sagt. Hun tog afsted sammen med sin husstand og bosatte sig i filistrenes land+ i syv år. 3  Efter de syv år vendte kvinden hjem fra filistrenes land, og hun gik til kongen for at bede om hjælp til at få sit hus og sin mark tilbage. 4  Kongen var ved at tale med Gehazi, den sande Guds mands medhjælper. Han sagde: “Fortæl mig om alle Elisas store bedrifter.”+ 5  Mens han fortalte kongen om hvordan Elisa havde givet den døde dreng livet igen,+ kom drengens mor til kongen for at bede om hjælp til at få sit hus og sin mark tilbage.+ Straks sagde Gehazi: “Min herre og konge, dét er kvinden, og dét er hendes søn, som Elisa gav livet igen.” 6  Kongen spurgte kvinden hvad der var sket, og hun fortalte ham historien. Så sendte kongen en hofmand med hende og sagde til ham: “Giv hende alt hvad der er hendes, tilbage, og desuden det hun kunne have tjent ved sine afgrøder på marken fra den dag hun forlod landet, til nu.” 7  Elisa kom til Damaskus+ mens kong Ben-Hadad+ af Aram var syg. Man meddelte så kongen: “Den sande Guds mand+ er kommet hertil.” 8  Kongen sagde til Hazael:+ “Tag en gave med og gå hen og mød den sande Guds mand.+ Bed ham om at spørge Jehova om jeg bliver rask.” 9  Hazael gik så hen for at møde ham og tog en gave med, alt godt fra Damaskus, så meget som 40 kameler kunne bære. Han kom og stillede sig foran ham og sagde: “Din søn Ben-Hadad, Arams konge, har sendt mig til dig for at spørge: ‘Vil jeg blive rask?’” 10  Elisa svarede: “Gå hen og sig til ham: ‘Du vil blive rask.’ Men Jehova har vist mig at han vil dø.”+ 11  Den sande Guds mand blev ved med at stirre på ham til det blev pinligt, og begyndte så at græde. 12  Hazael spurgte: “Hvorfor græder du, min herre?” Han svarede: “Fordi jeg ved hvor meget ondt du vil gøre mod israelitterne.+ Du vil sætte ild til deres befæstede steder, du vil dræbe deres bedste mænd med sværdet, du vil knuse deres børn, og du vil sprætte deres gravide kvinder op.”+ 13  Hazael sagde: “Hvordan skulle din tjener, som bare er en hund, kunne udrette sådan noget?” Men Elisa sagde: “Jehova har vist mig at du vil blive konge over Aram.”+ 14  Han forlod så Elisa og vendte tilbage til sin herre, der spurgte: “Hvad sagde Elisa til dig?” “Han sagde at du vil blive rask,” svarede han.+ 15  Men næste dag tog Hazael et tæppe og dyppede det i vand og holdt* det over hans ansigt til han døde.+ Og Hazael blev konge efter ham.+ 16  I Akabs søn kong Joram+ af Israels femte år, mens Joshafat stadig var konge i Juda, blev Joram,+ der var søn af kong Joshafat af Juda, konge. 17  Han var 32 år da han blev konge, og han regerede otte år i Jerusalem. 18  Han fulgte i Israels kongers fodspor,+ sådan som Akabs hus havde gjort,+ for han havde giftet sig med Akabs datter.+ Og han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne.+ 19  Men for sin tjener Davids skyld ønskede Jehova ikke at ødelægge Juda,+ for han havde lovet at give ham og hans sønner en lampe*+ for altid. 20  På hans tid gjorde edomitterne oprør mod Juda+ og udnævnte deres egen konge.+ 21  Så Joram drog over til Sair med alle sine stridsvogne, og om natten brød han op og slog edomitterne, der havde omringet ham og dem der havde befalingen over stridsvognene. Og soldaterne flygtede til deres telte. 22  Men Edom har gjort oprør mod Juda lige siden. Libna+ gjorde også oprør på det tidspunkt. 23  Resten af Jorams historie, alt hvad han gjorde, er nedskrevet i bogen med Judas kongers historie. 24  Så lagde Joram sig til hvile hos sine forfædre, og man begravede ham hos hans forfædre i Davidsbyen.+ Hans søn Akazja+ blev konge efter ham. 25  I Akabs søn kong Joram af Israels 12. år blev Akazja, kong Joram af Judas søn, konge.+ 26  Akazja var 22 år da han blev konge, og han regerede ét år i Jerusalem. Hans mor hed Atalja+ og var kong Omri+ af Israels barnebarn.* 27  Han fulgte i Akabs+ families* fodspor, og han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, ligesom Akabs familie, for han havde giftet sig ind i Akabs familie.+ 28  Sammen med Joram, Akabs søn, drog han i krig mod Hazael, Arams konge, ved Ramot-Gilead.+ Men aramæerne sårede Joram.+ 29  Så kong Joram vendte tilbage til Jizreel+ for at komme sig efter de sår aramæerne havde givet ham i Rama da han kæmpede mod kong Hazael af Aram.+ Akazja, kong Joram af Judas søn, rejste til Jizreel for at se til Joram, Akabs søn, der var blevet såret.*

Fodnoter

Eller “lagde”.
Dvs. en efterkommer.
Bogst.: “datter”.
Bogst.: “Akabs hus’”.
Eller “var syg”.

Studienoter

Medieindhold