anbefalingsbreve: I det første århundrede e.v.t. var folk afhængige af breve fra pålidelige afsendere som introducerede dem for en fremmed der ankom, og bekræftede hans eller hendes identitet eller bemyndigelse. (ApG 18:27; se studienote til Ro 16:1). Sådan nogle breve var almindelige, og der fandtes standarder for hvordan man udfærdigede dem. (ApG 28:21) I 2Kt 3:1 fremhæver Paulus at han ikke havde brug for sådan nogle breve fra korintherne for at bevise at han var en tjener fra Gud. Han havde hjulpet dem til at blive kristne og kunne derfor sige: “I er selv vores brev.” – 2Kt 3:2.

I er selv vores brev: Det er Paulus’ svar på det spørgsmål han stillede i det foregående vers. Han siger egentlig: “Nej, vi har ikke brug for nogen skriftlig anbefaling der viser at vi er tjenere for Gud. I er vores levende anbefalingsbrev.” Menigheden i Korinth var et bevis på at Paulus var en tjener for Gud.

skrevet i vores hjerter: Paulus havde stor kærlighed til brødrene og søstrene i menigheden. Han havde oplært dem til at forkynde offentligt om Gud og Kristus, så de var et åbent brev som ‘var kendt og blev læst af alle mennesker’.

et brev fra Kristus, skrevet af os som tjenere: Jesus udvalgte Paulus som et redskab ‘til at bringe sit navn ud til de ikkejødiske nationer’ (ApG 9:15), og han brugte Paulus som sin tjener ved at lade ham skrive sådan et anbefalingsbrev. Hver sabbat forkyndte Paulus i Korinth for at overbevise både jøder og grækere. (ApG 18:4-11) Paulus kunne ikke have skrevet sådan et brev på sit eget initiativ, for Jesus havde sagt til sine disciple: “Skilt fra mig kan I slet ikke gøre noget.” – Joh 15:5.

på tavler af kød, nemlig på hjerter: Eller “på tavler; på kødhjerter” eller “på tavler af menneskehjerter”. Moseloven var skrevet på tavler af sten. (2Mo 31:18; 34:1) Her bliver Lovpagten sammenlignet med den nye pagt, som bliver omtalt i Jeremias’ profeti, hvor Jehova erklærede: “Jeg vil lægge min lov i deres indre, og jeg vil skrive den i deres hjerte.” (Jer 31:31-33) Ezekiel profeterede om udfrielsen af Guds folk fra Babylon, og han skrev at Jehova ville “tage stenhjertet ud af deres krop”, dvs. det uimodtagelige hjerte, og “give dem et hjerte af kød”, dvs. et blødt, føjeligt og lydigt hjerte der var modtageligt over for Guds vejledning. – Eze 11:19; 36:26.

Det at vi er kvalificerede, skyldes udelukkende Gud: I den her sammenhæng har det græske ord der er oversat med kvalificerede, grundbetydningen “nok; tilstrækkelig; egnet”. Når det bliver brugt om mennesker, kan det betyde “kvalificeret; egnet; dygtig”. (Lu 22:38; ApG 17:9; 2Kt 2:16; 3:6) Hele sætningen kunne gengives: “Det er Gud der gør os egnede til at udføre dette arbejde.” Et af de græske ord findes i Septuaginta-oversættelsen af 2Mo 4:10, hvor der står at Moses ikke følte sig kvalificeret til at træde frem for Farao. Ifølge den hebraiske tekst siger Moses: “Jeg har aldrig været en veltalende mand [bogst.: “en mand af ord”].” Men i Septuaginta oversættes det med: “Jeg er ikke tilstrækkeligt kvalificeret.” Men Jehova gjorde Moses egnet til opgaven. (2Mo 4:11, 12) På samme måde er Guds tjenere kvalificerede på grund af “en levende Guds ånd”. – 2Kt 3:3.

tjenere: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. (Se studienote til Mt 20:26). Her omtaler Paulus sig selv, Timotheus og alle salvede kristne som “tjenere for en ny pagt”. (2Kt 1:1) Det betyder blandt andet at de var tjenere ved at forkynde om den gode nyhed for at hjælpe andre til at blive en del af den nye pagt og få gavn af den. – Se studienote til Ro 11:13.

en ny pagt: Gennem profeten Jeremias forudsagde Jehova at der ville blive oprettet “en ny pagt” der ville være forskellig fra Lovpagten. (Jer 31:31-34) Lovpagten var en pagt mellem Jehova og det bogstavelige Israel; den nye pagt er en pagt mellem Jehova og det åndelige Israel. Moses var mellemmand for Lovpagten; Jesus er mellemmand for den nye pagt. (Ro 2:28, 29; Ga 6:15, 16; He 8:6, 10; 12:22-24) Lovpagten blev gjort gyldig i kraft af dyreblod; den nye pagt blev gjort gyldig i kraft af Jesus’ blod, som Jesus sagde da han nævnte den nye pagt aftenen før sin død den 14. nisan år 33. – Lu 22:20 og studienote; 1Kt 11:25.

ikke for en skriftlig lovsamling: De salvede kristne er ikke tjenere for Lovpagten, som var delvist skrevet på tavler og senere afskrevet på skriftruller. Men de var tjenere for ånden, dvs. Guds ånd. Den skriftlige lovsamling dømte israelitterne til døden, men tjenere for den nye pagt bliver ført af Guds ånd til evigt liv. Ånden hjælper dem til at være trofaste og til at opdyrke de egenskaber der er nødvendige for at de kan få deres evige belønning. – 2Kt 1:21, 22; Ef 1:13, 14; Tit 3:4-7.

den lovsamling som fører til død: Dette udtryk henviser til Moseloven. Denne lov gjorde overtrædelser, eller synder, tydelige. (Ga 3:19) Derfor kunne man sige at den “dømmer til døden”. (2Kt 3:6; Ga 3:10) Lovpagten forudskildrede den nye pagt som blev forudsagt af Jeremias (Jer 31:31-33), og som Paulus kalder “det ånden kan udrette” (2Kt 3:8). Den nye pagt er bedre end Lovpagten fordi de der er en del af den nye pagt, er disciple af livets Hovedformidler, Jesus Kristus. Så den nye pagt fører ikke til død, men til liv. – ApG 3:15.

med en sådan stråleglans: I denne passage (2Kt 3:7-18) beskriver Paulus den større glans den nye pagt har i forhold til den gamle pagt. Det er temaet for denne del af hans brev, hvilket ses af at han i disse vers bruger det græske ord for “glans” eller “at stråle” 13 gange. Det græske navneord der gengives med “glans”, betyder oprindeligt “mening; omdømme”, men i De Kristne Græske Skrifter fik det betydningen “glans; herlighed; pragt”.

den lovsamling der fører til fordømmelse: Her henviser Paulus igen til Moseloven, som “dømmer til døden”. (2Kt 3:6; se studienote til 2Kt 3:7). Paulus siger at den nye pagt fører til retfærdighed. De salvede kristne, som er en del af den nye pagt, stråler med en åndelig glans der er meget større end den bogstavelige glans der kom med Moseloven. Det gør de ved at afspejle Guds egenskaber. Den nye pagt sørger for “tilgivelse for synder” og “et kongeligt præsteskab” der vil medføre velsignelser for hele menneskeheden, så den nye pagt har langt flere fordele end Lovpagten, som ikke kunne føre til retfærdighed. – ApG 5:31; 1Pe 2:9; Mt 26:28.

der lagde et slør over sit ansigt: Paulus forklarer at Moses havde et slør over sit ansigt på grund af israelitternes uåndelige tankegang og dårlige hjerteindstilling. (2Kt 3:7, 14) Israelitterne var Jehovas udvalgte folk, og han ønskede at de skulle komme nær til ham. (2Mo 19:4-6) Men modsat Moses, der talte med Jehova “ansigt til ansigt” (2Mo 33:11), havde de ikke engang lyst til at se på en refleksion af Guds glans. I stedet for loyalt at rette deres sind og hjerte mod Jehova vendte de sig i overført forstand væk fra ham.

Israels sønner: Eller “Israels folk; israelitterne”. – Se Ordforklaring: “Israel.”

deres sind blev sløvet: Fordi israelitterne ved Sinajs Bjerg ikke havde rettet deres hjerte mod Jehova, var deres sind ‘blevet sløvet’, eller bogst.: ‘blevet hårdt’. Det samme gjaldt de jøder som blev ved med at leve efter Loven efter at Gud gennem Jesus havde afskaffet den. De indså ikke at Loven pegede frem til Jesus. (Kol 2:17) Paulus bruger ordet slør overført i betydningen at noget forhindrer folk i at se eller forstå. Det var kun ved hjælp af Kristus, dvs. kun ved at anerkende ham som Messias og have tro på ham, at dette slør kunne blive fjernet så de kunne få en klar forståelse af Guds hensigter. – Lu 2:32.

når den gamle pagt bliver læst højt: Paulus taler om Lovpagten, der er nedskrevet i 2. Mosebog til 5. Mosebog, og som kun udgør en del af De Hebraiske Skrifter. Han kalder det “den gamle pagt” fordi den blev erstattet af “en ny pagt” og blev ophævet i forbindelse med Jesus’ død på torturpælen. – Jer 31:31-34; He 8:13; Kol 2:14; se studienoter til ApG 13:15; 15:21.

ligger der et slør over deres hjerte: Jøderne afviste den gode nyhed Jesus forkyndte. Det betød at når Loven blev læst op, forstod de ikke at den førte dem til Kristus. Selvom de havde læst de inspirerede Skrifter, havde de hverken den rigtige hjerteindstilling eller tro og ydmyghed. Den eneste måde de kunne få “sløret fjernet” på, ville være hvis de ydmygt og oprigtigt vendte sig til Jehova og helhjertet underordnede sig ham og anerkendte at en ny pagt var trådt i kraft. – 2Kt 3:16

når en vender om til Jehova: I denne passage (2Kt 3:7-18) taler Paulus om den større glans som den nye pagt har i forhold til Lovpagten, der blev indgået med Israel med Moses som mellemmand. Paulus hentyder til det der står beskrevet i 2Mo 34:34. Det græske udsagnsord der i 2Kt 3:16 gengives med “vender om”, kan også betyde “vender tilbage”. (ApG 15:36) Når det bruges i åndelig forstand, kan det betyde at vende om, eller vende tilbage, til Jehova og ikke længere følge en forkert vej. (ApG 3:19; 14:15; 15:19; 26:18, 20) I denne sammenhæng betyder det at man vender om til Jehova, at man ydmygt og oprigtigt vender sig til Jehova og helhjertet underordner sig ham og anerkender at en ny pagt er trådt i kraft. Eftersom 2Kt 3:14 viser at det symbolske slør ‘kun kan fjernes ved hjælp af Kristus’, betyder det at vende om til Jehova at man også anerkender Jesus Kristus’ rolle som mellemmand for den nye pagt. – Se Tillæg C3 introduktion; 2Kt 3:16.

Jehova er Ånden: Denne udtalelse ligner Jesus’ udtalelse ifølge Joh 4:24: “Gud er en ånd.” Det græske ord pneuma bruges her i betydningen åndevæsen, altså en usynlig ånd der har en personlighed. – Se Ordforklaring: “Ånd”; og studienote til Joh 4:24; se også Tillæg C3 introduktion; 2Kt 3:17.

der hvor Jehovas ånd er, er der frihed: Her fortæller Paulus sine trosfæller hvem der er kilden til ægte frihed, Skaberen af alle ting, den eneste der har absolut og ubegrænset frihed. For at få ægte frihed må man ‘vende om til Jehova’, dvs. få et personligt forhold til ham. (2Kt 3:16) Den frihed Jehovas ånd giver, er ikke kun frihed fra fysisk trældom. Den frihed Jehovas ånd giver, er frihed fra synd og død samt fra falsk religion og dens skikke. (Ro 6:23; 8:2) Guds hellige ånd giver også frihed ved at hjælpe kristne til at få de egenskaber der er nødvendige for at få frihed. – Ga 5:22, 23.

Jehovas ånd: Dvs. Jehovas aktive kraft. (Se studienote til ApG 5:9). Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger Guds navn i hovedteksten, bliver beskrevet i Tillæg C1 og C3 introduktion; 2Kt 3:17.

genspejler: Oldtidens håndspejle var lavet af metaller som bronze og kobber, og mange af dem var pudset så de havde en spejlblank overflade. Ligesom spejle reflekterer salvede kristne Guds glans der skinner på dem gennem Jesus Kristus. Og ved hjælp af Kristus er de kommet til at “ligne hans [Jehovas] strålende billede”. (2Kt 4:6; Ef 5:1) Gud ifører dem “den nye personlighed”, der er en afspejling af hans egne egenskaber, ved hjælp af den hellige ånd og Bibelen. – Ef 4:24; Kol 3:10.

Jehovas glans: Det græske ord der her er gengivet med “glans” (doxa), betød oprindeligt “mening; omdømme”, men i De Kristne Græske Skrifter fik det betydningen “glans; herlighed; pragt”. Det tilsvarende hebraiske udtryk (kavohdh) har grundbetydningen “tyngde” og kan henvise til noget der giver en person eller en ting vægt eller betydning. Så Guds glans kan henvise til et stærkt bevis på hans store kraft. I Bibelen bliver det hebraiske udtryk for glans brugt sammen med tetragrammet mere end 30 gange. Eksempler på det findes i 2Mo 16:7; 3Mo 9:6; 4Mo 14:10; 1Kg 8:11; 2Kr 5:14; Sl 104:31; Esa 35:2; Eze 1:28; Hab 2:14. – Se Tillæg C3 introduktion; 2Kt 3:18.

kommer til at ligne hans strålende billede mere og mere: Bogst.: “forvandles til det samme billede fra herlighed til herlighed”. Salvede kristne genspejler mere og mere af Jehovas glans efterhånden som de gør åndelige fremskridt. De “kommer til at ligne” Guds billede, der genspejles af hans Søn, “Kristus, der er Guds billede”. (2Kt 4:4) Det er værd at lægge mærke til at Paulus også bruger det græske udsagnsord der er gengivet med “kommer til at ligne” (metamorfoo), i sit brev til romerne. – Se studienote on Ro 12:2.

Det er Jehova, Ånden: Denne gengivelse er i overensstemmelse med første del af 2Kt 3:17, hvor der står: “Jehova er Ånden.” (Se studienote). Men det kan også oversættes med: “Det er Jehovas ånd.” Begge gengivelser er grammatisk korrekte. – Se Tillæg C3 introduktion; 2Kt 3:18.