Ifølge Matthæus 4:1-25
Fodnoter
Studienoter
førte ånden: Eller “førte den virksomme kraft”. Det græske ord pneuma henviser her til Guds ånd, der kan virke som en drivkraft og få en person til at handle på en måde der er i overensstemmelse med Guds vilje. – Se Ordforklaring: “Ånd”.
Djævelen: Fra det græske ord diabolos, der betyder “bagtaler”. (Joh 6:70; 2Ti 3:3) Det beslægtede udsagnsord diaballo betyder “at anklage; rette en beskyldning mod” og bliver gengivet “blev anklaget” i Lu 16:1.
Der står skrevet: Jesus brugte dette udtryk tre gange da han citerede fra De Hebraiske Skrifter i forbindelse med at Djævelen fristede ham. – Mt 4:7, 10.
Jehovas: I dette citat fra 5Mo 8:3 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
hellige by: Henviser til Jerusalem, som ofte kaldes hellig fordi det var der Jehovas tempel var. – Ne 11:1; Esa 52:1.
toppen af tempelmuren: Eller “templets højeste punkt”. Bogst.: “templets vinge”. Det græske ord for “tempel” kan sigte til tempelhelligdommen eller til hele tempelkomplekset. Derfor kan udtrykket sigte til toppen af den mur der omgav tempelkomplekset.
Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:16 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
viste ham: Dæmonernes hersker viste åbenbart Jesus et syn der virkede meget virkelighedstro.
verdens: Gengivelse af det græske ord kosmos, som her henviser til det uretfærdige menneskesamfund.
riger: Bruges generelt om et hvilket som helst rige eller om alle menneskeskabte regeringer.
tilbeder mig én gang: Det græske udsagnsord der kan gengives med “at tilbede”, står her i aoristform, hvilket hentyder til en enkeltstående handling. Gengivelsen “tilbeder mig én gang” viser at Djævelen ikke bad Jesus om at tilbede ham hele tiden – Jesus blev kun bedt om at tilbede Djævelen “én gang”.
Satan: Fra det hebraiske ord satan, der betyder “modstander”.
Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:13 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for: Eller “og det er kun ham du må tjene”. Det græske udsagnsord latreuo betyder egentlig at tjene, men fordi det i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt i forbindelse med at tjene eller tilbede Gud, kan det meget passende oversættes med “at udføre hellig tjeneste for; at tilbede”. (Lu 1:74; 2:37; 4:8; ApG 7:7; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3) I 5Mo 6:13, det vers Jesus citerede, er det hebraiske ord der er oversat med “tjene”, avadh. Det betyder “at tjene” men kunne også sagtens oversættes med “at tilbede”. (2Mo 3:12, fdn.; 2Sa 15:8, fdn.) Jesus var besluttet på kun at tilbede Jehova.
og: Eller “og se”. Se studienote til Mt 1:20.
Da han hørte: Fra vers 11 og til dette vers er der gået omkring et år, og begivenhederne i Joh 1:29 til 4:3 finder sted i den periode. Johannes’ beretning tilføjer også den detalje at da Jesus rejste fra Judæa til Galilæa, rejste han gennem Samaria hvor han mødte en samaritansk kvinde ved en brønd i nærheden af Sykar. – Joh 4:4-43; se Tillæg A7: oversigten “Jesus’ tjeneste begynder” og Kort 2.
Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.
Zebulons og Naftalis egne: Henviser til områder V og N for Galilæas Sø i de nordligste egne af Israel og omfatter Galilæa. (Jos 19:10-16, 32-39) Naftalis område havde hele den vestlige bred af Galilæas Sø som grænse.
for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: Se studienote til Mt 1:22.
vejen til havet: Henviser muligvis til en af oldtidens veje der gik langs Galilæas Sø og førte til Middelhavet.
på den anden side af Jordanfloden: I denne sammenhæng henviser det åbenbart til den vestlige side af Jordanfloden.
nationernes Galilæa: Esajas brugte måske dette udtryk fordi Galilæa udgjorde grænsen mellem Israel og de omkringliggende nationer. Galilæas placering og de veje der gik igennem området, betød at der var større kontakt med disse nationer, og det gjorde at området var mere udsat for at blive invaderet og beboet af ikkeisraelitter. I det første århundrede boede der mange ikkejøder i området, hvilket gjorde beskrivelsen endnu mere passende.
et stort lys: Som en opfyldelse af Esajas’ messiasprofeti udførte Jesus meget af sin offentlige tjeneste i Galilæa, i Zebulons og Naftalis egne. (Mt 4:13, 15) På den måde gav Jesus åndelig oplysning til dem som mentes at være i åndeligt mørke, og som endda blev foragtet af deres jødiske landsmænd i Judæa. – Joh 7:52.
dødsskyggens: Dette udtryk indeholder åbenbart den tanke at døden i billedlig forstand kaster sin skygge over mennesker når den nærmer sig dem. Jesus bragte derimod lys der kunne fjerne den skygge og udfri mennesker fra døden.
forkynde: Dvs. bekendtgøre offentligt. – Se studienote til Mt 3:1.
himlenes rige er kommet nær: Dette budskab om en ny verdensregering var temaet for Jesus’ forkyndelse. (Mt 10:7; Mr 1:15) Johannes Døber var begyndt at forkynde et lignende budskab omkring seks måneder før Jesus blev døbt (Mt 3:1, 2), men Jesus kunne i højere grad sige at Riget var “kommet nær”, for han var nu til stede som den der var salvet og udpeget til at være Konge. Der står ikke nogen steder at Jesus’ disciple efter hans død fortsatte med at forkynde at Riget var “kommet nær”.
Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.
Simon, der bliver kaldt Peter: Hans navn var Simon. Peter (Petros) er den græske version af det semitiske navn Kefas, som Jesus gav ham. – Mr 3:16; Joh 1:42; se studienote til Mt 10:2.
kaste et net: En dygtig fisker der fiskede ved at stå i vandet eller befandt sig i en lille båd, kunne kaste et rundt net således at det landede fladt på vandets overflade. Nettet, der muligvis var 6-8 m i diameter, var forsynet med lodder i kanten så det ville synke ned og indfange fiskene.
fiskere: Fiskeri var et udbredt erhverv i Galilæa. Peter og hans bror Andreas fiskede ikke alene, de var en del af en fiskerivirksomhed, åbenbart sammen med Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner. – Mr 1:16-21; Lu 5:7, 10.
menneskefiskere: Et ordspil der relaterer til det erhverv Simon og Andreas havde. Det hentyder til at det nu var mennesker de skulle indsamle til Riget. (Lu 5:10) Det kan også hentyde til at det at gøre disciple kunne kræve anstrengelser, hårdt arbejde og udholdenhed, ligesom når man fisker, og det kunne være at det nogle gange ikke gav de store resultater.
fulgte ham: Peter og Andreas havde allerede været disciple af Jesus i omkring et halvt til et helt år. (Joh 1:35-42) Nu indbyder Jesus dem til at forlade deres fiskerivirksomhed for at følge ham på fuld tid. – Lu 5:1-11; se studienote til Mt 4:22.
Jakob og hans bror Johannes: Jakob bliver altid nævnt sammen med sin bror Johannes, og i de fleste tilfælde nævnes han først. Det kan indikere at han var den ældste af de to. – Mt 4:21; 10:2; 17:1; Mr 1:29; 3:17; 5:37; 9:2; 10:35, 41; 13:3; 14:33; Lu 5:10; 6:14; 8:51; 9:28, 54; ApG 1:13.
Zebedæus: Muligvis Jesus’ onkel fordi han var gift med Salome, der øjensynligt var søster til Jesus’ mor, Maria. Hvis det er tilfældet, var Jakob og Johannes fætre til Jesus. – Mt 27:55, 56; Mr 15:40, 41; Joh 19:25; se studienote til Mr 15:40.
Straks forlod de: Det græske ord eutheos, her gengivet med “straks”, forekommer både her og i vers 20. Ligesom Peter og Andreas reagerede Jakob og Johannes med det samme da Jesus indbød dem til at følge ham på fuld tid.
gik han omkring i hele Galilæa: Dette markerer begyndelsen på Jesus’ første forkyndertur gennem Galilæa sammen med hans fire nyligt udvalgte disciple: Peter, Andreas, Jakob og Johannes. – Mt 4:18-22; se Tillæg A7.
underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.
synagogerne: Se Ordforklaring: “Synagoge”.
den gode nyhed: Den første forekomst af det græske ord euaggelion, som gengives med “evangeliet” i nogle danske bibler. Et beslægtet græsk udtryk, euaggelistes, der gengives med ‘evangelieforkynder’, betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.
Syrien: Dvs. den romerske provins Syrien, et ikkejødisk område N for Galilæa mellem Damaskus og Middelhavet.
epileptikere: Det græske udtryk betyder bogstaveligt “at være behersket af månen”. (Nogle danske oversættelser bruger ordet “månesyg”). Men Matthæus brugte udtrykket i medicinsk forstand, ikke fordi han overtroisk forbandt sygdommen med månens faser. De symptomer Matthæus, Markus og Lukas beskriver, er netop dem der kendetegner epilepsi.
Dekapolis: Se Ordforklaring og Tillæg B10.
den anden side af Jordanfloden: I denne sammenhæng henviser det åbenbart til området Ø for Jordanfloden, også kendt som Peræa (fra det græske ord peran, der betyder “den anden side”).
Medieindhold
Ordene der i Bibelen er oversat med “ørken” (hebraisk: midhbar og græsk: eremos), sigter i almindelighed til et tyndt befolket, uopdyrket område, ofte busk- eller græsstepper, endda græsgange. Det bruges også om vandløse områder som kan kaldes rigtige ørkner. I evangelierne hentyder ørkenen primært til Judæas ørken. Det var i denne ørken Johannes boede og forkyndte og Jesus blev fristet af Djævelen. – Mr 1:12.
I dette øde område begyndte Johannes Døber sin tjeneste, og det var her Jesus blev fristet af Djævelen.
Satan har måske helt bogstaveligt stillet Jesus “på toppen af tempelmuren”, eller “templets højeste punkt” (studienoten), og sagt at han skulle kaste sig ned derfra, men det er usikkert hvor Jesus helt præcist stod. Ordet for tempel kan sigte til hele tempelkomplekset, så Jesus kan have stået på det sydøstlige hjørne (1) af tempelområdet. Han kan også have stået på et andet hjørne af tempelkomplekset. Et fald fra et af de steder ville betyde den sikre død medmindre Jehova greb ind.
1. Genesaretsletten. Et frugtbart trekantet stykke land der var ca. 5 km langt og 2,5 km bredt. Det var langs bredden i dette område at Jesus inviterede Peter, Andreas, Jakob og Johannes til at følge ham. – Mt 4:18-22.
2. Ifølge overleveringen var det her Jesus holdt Bjergprædikenen. – Mt 5:1; Lu 6:17, 20.
3. Kapernaum. Jesus bosatte sig i denne by, og det var i eller i nærheden af Kapernaum at Jesus mødte Matthæus. – Mt 4:13; 9:1, 9.
Bibelen nævner fisk, fiskeri og fiskere en række gange i forbindelse med Galilæas Sø. Der lever ca. 18 fiskearter i Galilæas Sø. Fiskere har kun været interesseret i ti af dem. De ti fiskearter kan deles op i tre grupper af kommerciel betydning. Den første gruppe er biny, også kendt som barben (billedet viser Barbus longiceps) (1). De tre arter inden for denne gruppe har skægtråde omkring munden, deraf det semitiske navn biny, der betyder “hår”. Barben lever af bløddyr, snegle og småfisk. Den langhovedede barbe kan blive 75 cm lang og veje 7 kg. Den anden gruppe kaldes musht (billedet viser Tilapia galilea) (2), der på arabisk betyder “kam”, og som sigter til den kamlignende rygfinne der karakteriserer de fem fiskearter i denne gruppe. En type musht kan blive en halv meter lang og veje et par kilo. Den tredje gruppe er sardinen (billedet viser Acanthobrama terrae sanctae) (3), som ligner en lille sild. Lige fra gammel tid har man konserveret denne sardin ved at marinere den.
Fiskere på Galilæas Sø brugte to former for kastenet; det ene var fintmasket og blev brugt til at fange små fisk, mens maskerne var større på det andet net, og det blev brugt til at fange større fisk. I modsætning til et vod, hvor man skulle have en båd og være flere til at håndtere det, kunne et kastenet håndteres af én person i en båd eller stående på eller nær ved land. Et kastenet kunne være 6 m eller mere i diameter og var forsynet med sten eller lodder i kanten. Hvis nettet blev kastet rigtigt, landede det fladt på vandets overflade. Den tunge kant sank først, og fiskene blev fanget når nettet ramte bunden. Fiskeren kunne så dykke ned og tage fiskene fra nettet, eller han kunne forsigtigt trække nettet ind til land. Det krævede gode evner og store anstrengelser at bruge nettet effektivt.
Fiskenet var dyre, og det var et krævende arbejde at vedligeholde dem. En stor del af fiskerens tid gik med at reparere, vaske og tørre nettene; det var noget han gjorde efter hver fisketur. (Lu 5:2) I Matthæusevangeliet er der brugt tre forskellige græske udtryk til at beskrive fiskenet. Den generelle beskrivelse, diktyon, kan henvise til forskellige typer net. (Mt 4:21) Udtrykket sagene henviser til et stort vod der blev sænket ned fra en båd. (Mt 13:47, 48) Fiskeren brugte også et mindre net, amfiblestron, der betyder “noget der kastes”, som han kastede ud i det lave vand mens han stod på eller lige ved bredden. – Mt 4:18.
Denne tegning er baseret på resterne af en fiskerbåd fra det første århundrede som blev fundet i mudderet ved bredden af Galilæas Sø, samt på en mosaik der blev fundet i et hus fra det første århundrede i kystbyen Migdal. Denne type båd har måske haft mast og sejl og et mandskab på fem personer – fire roere og en rorsmand der stod på det lille dæk ved agterstavnen. Båden var ca. 8 m lang, 2,5 m bred og 1,25 m dyb. Man mener at der kunne være 13 personer eller flere ombord.
En tørke i 1985/1986 fik vandstanden i Galilæas Sø til at falde, og resterne af en omkring 2.000 år gammel båd kom til syne i mudderet. Det der er tilbage af båden, er 8,2 m langt, 2,3 m bredt og 1,3 m på det højeste sted. Ifølge arkæologer er båden blevet bygget på et tidspunkt mellem det første århundrede f.v.t. og det første århundrede e.v.t. Animationen viser hvordan båden måske har set ud da den sejlede på søen for ca. 2.000 år siden. I dag er båden udstillet på et museum i Israel.
Denne tegning, der er baseret på nogle træk fra en synagoge fra det første århundrede som er blevet fundet i Gamla, ca. 10 km NØ for Galilæas Sø, giver et indtryk af hvordan en synagoge i fortiden kan have set ud.