Dommerne 19:1-30
19 På den tid, da der ikke var nogen konge i Israel,+ var der en levit som boede i en fjerntliggende del af Efraims bjergland.+ Han tog en kvinde fra Betlehem+ i Juda til medhustru.
2 Men hans medhustru var utro, og hun forlod ham og tog hjem til sin far i Betlehem i Juda. Hun var der i fire måneder.
3 Så rejste manden efter hende for at overtale hende til at komme tilbage; han havde sin medhjælper og et par æsler med. Hun inviterede ham så ind i sin fars hus. Og hendes far blev glad for at se ham.
4 Hans svigerfar, den unge kvindes far, overtalte ham til at blive hos ham i tre dage; og de spiste og drak, og han overnattede der.
5 Den fjerde dag, da de stod tidligt op om morgenen for at tage afsted, sagde den unge kvindes far til sin svigersøn: “Spis først noget så du kan få energi* til rejsen, og så kan I tage afsted.”
6 Så satte de sig, og de spiste og drak sammen; derefter sagde den unge kvindes far til manden: “Bliv dog natten over og slap af.”*
7 Da manden rejste sig for at gå, insisterede hans svigerfar, så han blev en nat mere.
8 Da han stod tidligt op om morgenen den femte dag for at tage afsted, sagde den unge kvindes far til ham: “Spis nu noget så du kan få energi* til rejsen.” Og de blev siddende indtil sidst på dagen, og de fortsatte begge med at spise.
9 Da manden rejste sig for at tage afsted sammen med sin medhustru og sin medhjælper, sagde hans svigerfar, den unge kvindes far: “Se! Det er næsten aften. Bliv dog natten over. Dagen er snart forbi. Bliv her natten over og slap af. I morgen kan I stå tidligt op og rejse hjem.”*
10 Men manden ville ikke blive endnu en nat, så han brød op og rejste helt til Jebus, som er Jerusalem.+ Han havde de to sadlede æsler, sin medhustru og sin medhjælper med sig.
11 Da de var i nærheden af Jebus, var der næsten ikke noget dagslys længere, så medhjælperen spurgte sin herre: “Skal vi gøre holdt i denne jebusitterby og overnatte der?”
12 Men hans herre svarede: “Vi gør ikke holdt i en by hvor der kun er fremmede og ingen israelitter. Vi tager videre til Gibea.”+
13 Og han sagde til sin medhjælper: “Kom, lad os prøve at nå frem til Gibea eller Rama og overnatte et af stederne.”+
14 De fortsatte så, og solen var ved at gå ned da de var i nærheden af Gibea, som hører til Benjamin.
15 Så gjorde de holdt og tog ind for at overnatte i Gibea. Inde i byen satte de sig på torvet, men ingen indbød dem til at overnatte i deres hjem.+
16 Sidst på aftenen kom en gammel mand ind fra sit arbejde på marken. Han var fra Efraims bjergland,+ og han boede midlertidigt i Gibea; men indbyggerne i byen var benjaminitter.+
17 Da den gamle mand fik øje på den rejsende på byens torv, spurgte han: “Hvor er du på vej hen, og hvor kommer du fra?”
18 Han svarede: “Vi er på rejse fra Betlehem i Juda til et fjerntliggende sted i Efraims bjergland, hvor jeg er fra. Jeg tog til Betlehem i Juda,+ og jeg er på vej til Jehovas hus,* men der er ikke nogen der inviterer mig med hjem.
19 Vi har halm og foder nok til vores æsler+ og brød+ og vin til mig, kvinden og vores medhjælper. Vi mangler ikke noget.”
20 Men den gamle mand sagde: “Fred være med dig! Lad mig sørge for alt hvad du har brug for. Bare du ikke overnatter på torvet.”
21 Så tog han ham med hjem og gav æslerne foder. Bagefter vaskede de fødderne og spiste og drak.
22 Mens de sad og hyggede sig, var der nogle onde mænd i byen der omringede huset, og de hamrede på døren og sagde igen og igen til den gamle mand der ejede huset: “Kom ud med den mand du har taget med hjem, så vi kan have sex med ham.”+
23 Så gik husets ejer ud og sagde til dem: “Nej, mine brødre, gør dog ikke noget der er så ondt. Manden er jo gæst i mit hus. Gør ikke noget der er så skandaløst.
24 Her er min datter, som er jomfru, og mandens medhustru. Lad mig bringe dem ud, og så kan I krænke dem hvis det er det I vil.*+ Men I må ikke gøre noget der er så skandaløst, mod denne mand.”
25 Men mændene ville ikke høre på ham, så levitten greb sin medhustru+ og førte hende ud til dem. De voldtog hende og mishandlede hende hele natten indtil om morgenen. Ved daggry sendte de hende væk.
26 Tidligt om morgenen kom kvinden og faldt om ved indgangen til den gamle mands hus hvor hendes herre var, og der blev hun liggende til det blev lyst.
27 Da hendes herre stod op om morgenen og åbnede dørene til huset for at rejse videre, så han kvinden, sin medhustru, ligge ved indgangen med hænderne på dørtrinnet.
28 Han sagde til hende: “Rejs dig; lad os gå.” Men der kom ikke noget svar. Manden løftede hende så op på æslet og begav sig hjemad.
29 Da han kom hjem, greb han slagterkniven og tog sin medhustru og skar hende i 12 stykker, kropsdel for kropsdel, og sendte et stykke til hvert område i Israel.
30 Alle der så det, sagde: “Sådan noget er aldrig tidligere sket, og ingen har set noget lignende lige siden den dag israelitterne drog ud af Egypten. Tænk over det,* tal med hinanden om det,+ og fortæl os hvad vi skal gøre.”
Fodnoter
^ Eller “for at styrke dit hjerte”.
^ Eller “og få dit hjerte til at føle sig godt tilpas”.
^ Eller “for at styrke dit hjerte”.
^ Bogst.: “til dit telt”.
^ Eller muligvis: “og jeg tjener ved Jehovas hus”.
^ Eller “mishandle dem og gøre hvad der er godt i jeres øjne”.
^ Eller “Lad jeres hjerte give agt på dette”.