Dommerne 20:1-48
20 Derfor kom alle israelitterne, fra Dan+ til Beersheba og fra hele Gileads land,+ og forsamlingen mødtes og stod samlet* foran Jehova i Mispa.+
2 Folkets høvdinger og alle Israels stammer mødte altså frem i Guds folks menighed – 400.000 soldater til fods bevæbnet med sværd.+
3 Benjaminitterne hørte at Israels mænd var draget op til Mispa.
Så sagde Israels mænd: “Fortæl os hvordan denne forfærdelige handling blev begået.”+
4 Levitten,+ den myrdede kvindes mand, svarede: “Jeg kom til Gibea+ i Benjamin sammen med min medhustru for at overnatte.
5 Og Gibeas indbyggere* vendte sig imod mig og omringede huset om natten. De ville slå mig ihjel, men i stedet voldtog de min medhustru, og hun døde.+
6 Så tog jeg min medhustrus lig og skar det i stykker og sendte stykkerne til hvert område Israel har fået i arv.+ Det gjorde jeg fordi de havde begået en skammelig og skandaløs handling i Israel.
7 Alle jer i Israel, kom nu med forslag til hvad der skal gøres+ i denne sag.”
8 Så rejste hele folket sig, alle som én, og sagde: “Ikke en eneste af os vil gå til sit telt eller vende hjem til sit hus.
9 Dette er hvad vi vil gøre ved Gibea: Vi vil trække lod+ og gå imod den.
10 Vi vil tage 10 mand ud af hver 100 fra alle Israels stammer, 100 ud af hver 1.000 og 1.000 ud af hver 10.000 til at samle proviant til hæren så den kan skride til handling mod Gibea i Benjamin, i betragtning af den skandaløse handling de har begået i Israel.”
11 Altså sluttede mændene i Israel sig sammen mod byen, alle som én.
12 Så sendte Israels stammer mænd afsted til alle medlemmer af Benjamins stamme, og de sagde: “Hvad er det for en forfærdelig handling der er blevet begået iblandt jer?
13 Udlevér nu de onde mænd fra Gibea+ så vi kan slå dem ihjel og fjerne det der er ondt, fra Israel.”+ Men benjaminitterne ville ikke høre på deres israelitiske brødre.
14 Så samlede benjaminitterne sig fra byerne og kom til Gibea for at rykke ud til kamp mod Israels mænd.
15 Den dag mønstrede benjaminitterne fra deres byer 26.000 mand bevæbnet med sværd, foruden de 700 udvalgte mænd fra Gibea.
16 I denne hær var der 700 udvalgte mænd som var venstrehåndede. Hver eneste af dem kunne slynge en sten og ramme på et hår, og ingen af dem ramte ved siden af.
17 Israels mænd uden benjaminitterne mønstrede 400.000 mand bevæbnet med sværd,+ og de var alle rutinerede krigere.
18 De tog nu op til Betel for at spørge Gud til råds.+ Så sagde Israels folk: “Hvem af os skal gå forrest i kampen mod benjaminitterne?” Jehova svarede: “Juda skal gå forrest.”
19 Derefter brød israelitterne op om morgenen og belejrede Gibea.
20 Israels mænd rykkede nu ud til kamp mod Benjamin; de stillede sig op i kampformation mod dem ved Gibea.
21 Så kom benjaminitterne ud fra Gibea, og den dag huggede de 22.000 af Israels mænd ned.
22 Men mændene i Israels hær var modige og stillede sig igen op i kampformation, samme sted som den første dag.
23 Så gik israelitterne op og græd foran Jehova indtil det blev aften, og de spurgte Jehova til råds: “Skal vi igen gå i kamp mod vores brødre, Benjamins folk?”+ Til det svarede Jehova: “Ryk ud mod dem.”
24 Så rykkede israelitterne frem mod benjaminitterne den anden dag.
25 Og Benjamin rykkede ud fra Gibea for at møde dem den anden dag og huggede yderligere 18.000 israelitter ned,+ alle bevæbnet med sværd.
26 Så drog alle Israels mænd op til Betel. Der sad de og græd foran Jehova,+ og de fastede+ den dag lige til det blev aften, og de ofrede brændofre+ og fællesskabsofre*+ foran Jehova.
27 Derefter rådspurgte Israels mænd Jehova,+ for på den tid stod den sande Guds pagts ark dér.
28 Det var Pinehas,+ søn af Arons søn Eleazar, der gjorde tjeneste* foran den på det tidspunkt. De spurgte: “Skal vi endnu en gang gå i kamp mod vores brødre, Benjamins mænd, eller skal vi stoppe?”+ Jehova svarede: “Ryk ud, for i morgen vil jeg give jer sejren over dem.”
29 Så lagde israelitterne nogle mænd i baghold+ hele vejen rundt om Gibea.
30 Israelitterne drog op mod benjaminitterne den tredje dag, og de stillede op i formation mod Gibea ligesom de andre gange.+
31 Da benjaminitterne rykkede ud for at møde hæren, blev de trukket væk fra byen.+ Ligesom de andre gange begyndte de at angribe og dræbe nogle af mændene på landevejene, hvoraf den ene vej fører op til Betel og den anden til Gibea, og omkring 30 af Israels mænd lå døde på marken.+
32 Derfor sagde benjaminitterne: “De lider nederlag foran os ligesom før.”+ Men israelitterne sagde: “Vi vil trække os tilbage og lokke dem væk fra byen og ud på landevejene.”
33 Så brød alle Israels mænd op fra deres pladser og stillede op i formation ved Baal-Tamar mens de israelitter der lå i baghold, gik til angreb fra deres pladser i nærheden af Gibea.
34 Altså rykkede 10.000 mand, udvalgt fra hele Israel, frem mod Gibea, og kampen var hård. Men benjaminitterne vidste ikke at ulykken var ved at ramme dem.
35 Jehova lod Benjamin+ lide nederlag foran Israel, og den dag dræbte israelitterne 25.100 mand i Benjamin, som alle var bevæbnet med sværd.+
36 Benjaminitterne så altså for sig at Israels mænd ville lide nederlag da de trak sig tilbage+ fordi de stolede på det baghold der var lagt mod Gibea.+
37 De mænd der lå i baghold, reagerede hurtigt og angreb Gibea. Så spredte de sig og huggede alle indbyggerne ned med sværd.
38 Nu havde Israels mænd aftalt at de mænd der lå i baghold mod byen, skulle lade et røgsignal stige op derfra.
39 Da israelitterne lod som om de flygtede, angreb og dræbte Benjamins mænd omkring 30 af Israels mænd,+ og de sagde: “De lider helt klart nederlag foran os, ligesom i den forrige kamp.”+
40 Men signalet begyndte at stige op fra byen som en røgsøjle. Da Benjamins mænd vendte sig om, så de at hele byen stod i flammer og røgen steg op mod himlen.
41 Israels mænd vendte nu omkring, og Benjamins mænd blev skrækslagne, for de så at ulykken havde ramt dem.
42 Derfor trak de sig tilbage fra Israels mænd i retning mod ørkenen, men kampen indhentede dem; de mænd der kom ud fra byerne, var med til at nedkæmpe dem.
43 De omringede benjaminitterne og forfulgte dem uden at standse. De trampede dem ned lige foran Gibea mod øst.
44 Til sidst faldt 18.000 af Benjamins mænd, alle sammen dygtige krigere.+
45 Benjamins mænd vendte altså om og flygtede ud i ørkenen til Rimmons klippe,+ og israelitterne dræbte* 5.000 af dem på landevejene, og de forfulgte dem helt til Gidom og slog yderligere 2.000 mand ihjel.
46 Alle de benjaminitter der faldt den dag, udgjorde 25.000 mand bevæbnet med sværd,+ alle sammen dygtige krigere.
47 Men 600 flygtede ud i ørkenen til Rimmons klippe, og de boede på Rimmons klippe i fire måneder.
48 Israels mænd vendte tilbage til benjaminitterne og huggede dem der var i byen, ned med sværd, både mennesker og dyr, alt hvad der var tilbage. Desuden satte de ild til alle de byer de kom til.
Fodnoter
^ Bogst.: “som én mand”.
^ Eller muligvis: “jordejere”.
^ Se Ordforklaring.
^ Bogst.: “stod”.
^ Bogst.: “de gjorde en efterhøst af”.