Jonas 2:1-10
2 Jonas bad så til Jehova sin Gud inde fra fiskens mave+
2 og sagde:
“I min fortvivlelse råbte jeg til Jehova, og han svarede mig.+
Fra Gravens* dyb* råbte jeg om hjælp.+
Du hørte mig.
3 Da du kastede mig i dybet, ned i hjertet af det åbne hav,opslugte strømmen mig.+
Alle dine brændinger og bølger skyllede ind over mig.+
4 Og jeg sagde: ‘Du har drevet mig væk fra dit blik!
Hvordan skal jeg få dit hellige tempel at se igen?’
5 Vandet opslugte mig og truede mit liv,*+det dybe vand lukkede sig over mig.
Tang viklede sig om mit hoved.
6 Til bjergenes fundamenter sank jeg ned.
Jordens porte lukkede sig bag mig for altid.
Men du hentede mit liv op fra gravens dyb, Jehova min Gud.+
7 Da mit liv var ved at ebbe ud, var det Jehova jeg huskede på,+og min bøn nåede dig inde i dit hellige tempel.+
8 De der tilbeder værdiløse afguder, svigter ham der viser dem loyal kærlighed.*
9 Men jeg vil bringe ofre til dig og udtrykke min taknemmelighed.
Hvad jeg har lovet, vil jeg holde.+
Frelsen kommer fra Jehova.”+
10 Efter noget tid gav Jehova fisken besked på at spytte Jonas op på det tørre land.
Fodnoter
^ Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
^ Bogst.: “bug”.
^ Eller “Vandet omsluttede mig lige til sjælen”.
^ Eller muligvis: “opgiver deres loyalitet”.