Ifølge Lukas 10:1-42

10  Derefter udvalgte Herren 70 andre og sendte dem to og to+ i forvejen til alle de byer og steder han selv ville komme til.+ 2  Han sagde til dem: “Ja, høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.+ 3  Gå! Jeg sender jer ud som lam blandt ulve.+ 4  Tag hverken pengepung, madpose eller sandaler med,+ og hils ikke på nogen undervejs.+ 5  Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: ‘Lad der være fred i dette hus.’+ 6  Og hvis der er en fredens ven der, vil jeres fred hvile over ham. Men hvis ikke, vil den vende tilbage til jer. 7  Bliv i det hus,+ spis og drik det de serverer,+ for den der arbejder, har fortjent sin løn.+ Flyt ikke hele tiden fra hus til hus. 8  Og når I kommer ind i en by og de tager imod jer, skal I spise det de serverer for jer, 9  helbrede de syge i den og sige til indbyggerne: ‘Guds rige er kommet nær til jer.’+ 10  Men når I kommer ind i en by og de ikke tager imod jer, skal I gå ud på hovedgaderne og sige: 11  ‘Selv det støv fra jeres by der klæber til vores fødder, børster vi af*+ så I kan få det tilbage. Men I skal vide at Guds rige er kommet nær.’ 12  Jeg siger jer at det vil være lettere for Sodoma end for den by at udholde dommens dag.+ 13  Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mirakler* der er sket i jer,+ var sket i Tyrus og Sidon, ville de for længst have angret, ja, være klædt i sæk og aske.+ 14  Det vil derfor være lettere for Tyrus og Sidon end for jer at udholde dommen. 15  Og du, Kapernaum,+ skal du måske ophøjes til himlen? Ned i Graven skal du komme! 16  Den der lytter til jer, lytter til mig.+ Og den der afviser jer, afviser også mig. Den der afviser mig, afviser også Ham der har sendt mig.”+ 17  Så vendte de 70 glade tilbage og sagde: “Herre, selv dæmonerne adlyder os når vi bruger dit navn.”+ 18  Han sagde til dem: “Jeg ser at Satan allerede er faldet+ ligesom et lyn fra himlen. 19  Og jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner+ og styrke til at overvinde fjenden,+ og intet som helst vil skade jer. 20  Men glæd jer ikke over at ånderne adlyder jer – glæd jer over at jeres navne er skrevet ind i himlene.”+ 21  I det samme blev han overvældet af glæde og fyldt med hellig ånd og sagde: “Jeg lovpriser dig offentligt, Far, himlens og jordens Herre, for du har omhyggeligt skjult dette for kloge+ og intellektuelle og gjort det kendt* for små børn. Ja, Far, for det er sådan du ville have det.+ 22  Alt har min Far overgivet til mig, og ingen ved hvem Sønnen er, undtagen Faren, og ingen ved hvem Faren er, undtagen Sønnen+ og enhver som Sønnen er villig til at åbenbare ham for.”+ 23  Så vendte han sig mod disciplene og sagde, kun til dem: “Lykkelige er de der ser det I ser.+ 24  For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det I ser, men de fik det ikke at se,+ og at høre det I hører, men de fik det ikke at høre.” 25  Nu rejste en lovkyndig sig for at udfordre ham og spurgte: “Lærer, hvad skal jeg gøre for at få* evigt liv?”+ 26  Jesus sagde til ham: “Hvad står der i Loven? Hvad læser du dér?” 27  Han svarede: “‘Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din styrke og hele dit sind’+ og ‘dit medmenneske som dig selv’.”+ 28  “Rigtigt svaret,” sagde Jesus. “Bliv ved med at gøre det, så vil du få evigt liv.”+ 29  Men manden ville gerne retfærdiggøre sig selv,+ så han sagde til Jesus: “Hvem er egentlig mit medmenneske?” 30  Han svarede: “En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og blev overfaldet af røvere, som rev tøjet af ham og slog ham, hvorefter de stak af og efterlod ham halvdød. 31  Tilfældigvis kom en præst ned ad samme vej, men da han så manden, gik han forbi på den anden side af vejen. 32  Da en levit kom til stedet og så ham, gik han også forbi på den anden side. 33  Men en samaritaner+ der var på rejse, kom forbi, så ham og fik ondt af ham. 34  Og han gik hen til ham, rensede hans sår med olie og vin og forbandt dem. Så løftede han ham op på sit eget æsel, førte ham til et herberg og tog sig af ham. 35  Næste dag tog han to denarer frem, gav dem til værten og sagde: ‘Tag dig af ham, og hvis det kommer til at koste mere, vil jeg betale dig når jeg vender tilbage.’ 36  Hvem af de tre mener du har opført sig som et sandt medmenneske+ over for* den mand der blev overfaldet af røverne?” 37  Han svarede: “Den af dem der var barmhjertig mod ham.”+ Jesus sagde: “Så gør som ham.”+ 38  De gik nu videre, og han kom ind i en landsby. Her tog en kvinde der hed Martha,+ imod ham i sit hjem. 39  Hun havde en søster ved navn Maria, som satte sig til rette ved Herrens fødder og lyttede til det han sagde.* 40  Martha, derimod, havde travlt med at tage sig af mange pligter, så hun kom hen til ham og sagde: “Herre, er du ligeglad med at min søster har overladt alt arbejdet til mig? Sig til hende at hun skal komme og hjælpe mig.” 41  Herren svarede hende: “Martha, Martha, du er bekymret og urolig over mange ting. 42  Kun få ting er nødvendige, eller blot én ting.+ Maria har valgt det bedste,+ og det skal ikke tages fra hende.”

Fodnoter

^ At man børstede støvet af sine fødder, viste at man fralagde sig ansvar.
^ Bogst.: “magtfulde gerninger”.
^ Bogst.: “åbenbaret det”.
^ Bogst.: “arve”.
^ Eller “gjort sig selv til næste for”.
^ Eller “til hans undervisning (budskab)”. Bogst.: “hans ord”.

Studienoter

Derefter: De begivenheder der er omtalt fra Lu 10:1 til 18:14, bliver ikke nævnt i de andre evangelier. Dog bliver nogle af emnerne i disse kapitler behandlet af de andre evangelieskribenter, tydeligvis i forbindelse med tidligere hændelser i Jesus’ tjeneste. Det lader til at de begivenheder Lukas omtaler, fandt sted efter løvhyttefesten i efteråret år 32 e.v.t. (Se Tillæg A7). På det tidspunkt begyndte Jesus at lægge større vægt på at forkynde i den sydlige del af landet, i og omkring Jerusalem og i Judæa og Peræa. I det sidste halve år af sin tjeneste på jorden koncentrerede han sig om at forkynde i det område.

70: I nogle tidlige håndskrifter står der “72”, og dette tal bliver brugt i nogle bibeloversættelser. Men tallet “70” findes i mange andre tidlige pålidelige håndskrifter, deriblandt Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede og Codex Alexandrinus og Codex Ephraemi Syri rescriptus, begge fra det femte århundrede. Bibelkommentatorer er kommet med forskellige forklaringer, men denne mindre forskel i læsemåden har ingen indflydelse på selve budskabet. De mange gamle håndskrifter og oversættelser stemmer overens på alle vigtige punkter og bekræfter at Jesus sendte en stor gruppe disciple ud to og to for at forkynde.

70 andre: Det henviser tilsyneladende til 70 disciple foruden de 12 apostle, der tidligere var blevet oplært og sendt ud. – Lu 9:1-6.

sandaler: Der må tilsyneladende være tale om et ekstra par, for Jesus bad dem om ikke at tage sandaler med. Man tog ofte et ekstra par sandaler med på en lang rejse fordi sålerne på det ene par kunne blive slidte eller remmene gå i stykker. Da Jesus ved en tidligere lejlighed gav nogle lignende instrukser, sagde han at hans disciple skulle “tage” de sandaler på eller binde dem de allerede havde. (Mr 6:8, 9) Også i Mt 10:9, 10 giver han dem besked på ikke at ‘skaffe sig’ sandaler, dvs. skaffe sig sandaler ud over dem de allerede havde på.

hils ikke på nogen: Eller “omfavn ikke nogen til hilsen”. I visse situationer kan det græske ord aspazomai (“hilse på”) have omfattet mere end blot at sige “hej” eller “goddag”. Det kunne indbefatte omfavnelser eller en lang samtale, hvilket er almindeligt når venner mødes. Jesus tilskyndede ikke sine disciple til at være uhøflige. I stedet understregede han at hans disciple skulle udnytte tiden bedst muligt og undgå unødigt at lade sig distrahere. Profeten Elisa gav engang sin tjener Gehazi en lignende vejledning. (2Kg 4:29) I begge tilfælde hastede det med at få opgaven udført, og der var ingen tid at spilde.

fredens ven: Bogst.: “fredens søn”. Selvom det er skrevet på græsk, er der tilsyneladende tale om et hebraisk idiom der indeholder tanken om en fredselskende og fredelig person. I denne sammenhæng beskriver det en der ønsker at blive forligt med Gud, og som lytter til “den gode nyhed om fred” og tager imod den og derved opnår fred med Gud. – ApG 10:36.

Flyt ikke hele tiden fra hus til hus: Jesus havde ved en tidligere lejlighed givet sine 12 apostle lignende instruktioner. (Mt 10:11; Mr 6:10; Lu 9:4) Nu gav han de 70 forkyndere besked om at når de kom til en by, skulle de blive der hvor man viste dem gæstfrihed. Ved ikke at flytte fra hus til hus og prøve at finde frem til et sted hvor de kunne få flere bekvemmeligheder, bedre mad eller flere materielle ting, viste disciplene at disse ting var mindre vigtige i forhold til deres opgave med at forkynde.

det vil være lettere for Sodoma: Jesus indikerer at i hvert fald nogle af dem der døde i ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, kan være blandt dem der bliver oprejst på dommens dag. (Mt 10:15; 11:22, 24; Lu 10:14) I så fald vil de være nogle af de “uretfærdige [der] vil blive oprejst”. (ApG 24:15) Det er Jehova, “hele jordens Dommer”, og hans Søn der afgør om alle i Sodoma og Gomorra vil få en opstandelse. – 1Mo 18:25; Joh 5:22; se også studienote til Joh 5:29.

Tyrus og Sidon: Det var ikkejødiske byer i Fønikien, langs Middelhavets kyst. – Se Tillæg B10.

Jeg ser at Satan allerede er faldet ligesom et lyn fra himlen: Jesus taler åbenbart profetisk om Satan og kunne se hans nedstyrtning fra himlen som om den allerede havde fundet sted. Åb 12:7-9 beskriver krigen i himlen og forbinder Satans nedstyrtning med det messianske riges fødsel. Jesus satte her fokus på hvor sikkert det var at Satan og hans dæmoner ville lide nederlag i den fremtidige krig, for Gud havde lige givet de 70 disciple, der blot var ufuldkomne mennesker, magt til at uddrive dæmoner. – Lu 10:17.

slanger og skorpioner: I denne sammenhæng omtalte Jesus i overført betydning disse dyr som symbol på skadelige ting. – Se også Eze 2:6.

for små børn: Se studienote til Mt 11:25.

Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:5 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

hjerte ... sjæl ... styrke ... sind: Her citerer en lovkyndig fra 5Mo 6:5, hvor der i den oprindelige hebraiske tekst står tre ord – hjerte, sjæl og styrke. Men ifølge Lukas’ beretning, som er skrevet på græsk, henviser manden til fire udtryk: hjerte ... sjæl ... styrke og sind. Mandens svar indikerer at det på Jesus’ tid åbenbart var almindeligt anerkendt at alle fire græske udtryk var indbefattet i de tre hebraiske ord i det originale citat. – En mere detaljeret behandling af emnet findes i studienoten til Mr 12:30.

hele din sjæl: Eller “hele dit væsen (liv)”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

dit medmenneske: Se studienote til Mt 22:39.

en samaritaner: Jøderne så almindeligvis ned på samaritanerne og nægtede at have noget med dem at gøre. (Joh 4:9) Nogle brugte endda ordet “samaritaner” som et skældsord og som et udtryk for foragt. (Joh 8:48) I Mishnah er en rabbi citeret for at have sagt: “En der spiser samaritanernes brød, er som en der spiser svinekød.” (Shebiith 8:10) Mange jøder ville ikke tro på et vidneudsagn fra samaritanere eller tage imod hjælp fra dem. Jesus kendte til denne nedladende og udbredte holdning blandt jøderne, og han understregede en vigtig lære i lignelsen, som ofte bliver kaldt lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

rensede hans sår med olie og vin og forbandt dem: Lægen Lukas sørgede omhyggeligt for at få detaljerne med under nedskrivningen af Jesus’ lignelse og beskrev hvordan et sår blev behandlet. Den behandling var i overensstemmelse med de metoder man brugte dengang. Man behandlede almindeligvis sår med både olie og vin, som var en del af husholdningen. Olie blev nogle gange brugt som et lindrende middel i forbindelse med sår (se også Esa 1:6), og vin har en vis medicinsk værdi fordi den er antiseptisk og mildt desinficerende. Lukas beskriver også at sårene blev forbundet, og det forhindrede at tilstanden blev forværret.

et herberg: Det græske ord betyder bogstaveligt “et sted hvor alle modtages eller lukkes ind”. Her kunne rejsende og deres dyr overnatte. Ejeren af herberget sørgede for de mest nødvendige ting til de rejsende, og for et vist beløb kunne man også få ham til at tage sig af det der blev overladt i hans varetægt.

denarer: Se Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.

Den af dem der var barmhjertig mod ham: Den lovkyndige kan have været tilbageholdende med at bruge ordet “samaritaner”. Under alle omstændigheder fremgår det tydeligt af hans svar og af Jesus’ afsluttende kommentar at et sandt medmenneske er en der viser barmhjertighed.

en landsby: Det henviser tilsyneladende til Betania, en landsby der lå på Oliebjergets østsydøstlige skråning omkring 3 km fra Jerusalem. (Se studienote til Joh 11:18). Martha, Maria og Lazarus boede her. Og ligesom Kapernaum var Jesus’ hjemsted i Galilæa (Mr 2:1), så kan Betania kaldes hans hjemsted i Judæa.

Martha: Ifølge beretningen er det her kun Martha der tager imod Jesus i sit hjem. Det var almindeligvis Martha der tog initiativet når der skulle ske noget (Lu 10:40; Joh 11:20), og det kan tyde på at hun var været Marias storesøster. – Lu 10:39.

Kun få ting er nødvendige, eller blot én ting: I nogle gamle håndskrifter er der en kortere formulering som kan gengives: “Men én ting er nødvendig.” Nogle bibeloversættelser bruger denne ordlyd. Men den ordlyd som er brugt i hovedteksten her, finder støtte i pålidelige håndskrifter. Uanset hvilken læsemåde man foretrækker, betyder Jesus’ råd stort set det samme, nemlig at man skal prioritere åndelige interesser højest. Jesus roser derefter Maria fordi hun valgte “det bedste” ved at sætte det åndelige først.

det bedste: Eller “den gode del”. I Septuaginta bliver det græske ord meris, som i fodnoten er gengivet med “del”, brugt om en “andel”, eller en “portion”, mad (1Mo 43:34; 5Mo 18:8) og også om en “andel”, eller portion, i åndelig forstand (Sl 16:5; 119:57). I Marias tilfælde indbefattede “det bedste” at hun modtog åndelig føde fra Guds søn.

Medieindhold

Ulv
Ulv

Ulve (Canis lupus) i Israel går hovedsageligt på jagt om natten. (Hab 1:8) Ulve er glubske, forslugne, dristige og grådige, og de dræber ofte flere får end de kan spise eller slæbe med sig. I Bibelen bliver dyr og deres karakteristiske træk og vaner ofte brugt i overført betydning for at skildre både gode og dårlige egenskaber. I den profeti som Jakob udtalte på sit dødsleje, bliver Benjamins stamme for eksempel omtalt i overført betydning som en der kæmper som en ulv. (1Mo 49:27) Men i de fleste tilfælde bruges ulven til at skildre dårlige træk, som vildskab, grådighed, ondskab og snuhed. Blandt dem der bliver beskrevet som ulve, er falske profeter (Mt 7:15), ondskabsfulde modstandere af de kristnes forkyndelse (Mt 10:16; Lu 10:3) og falske lærere der indefra ville udgøre en trussel mod den kristne menighed (ApG 20:29, 30). Hyrder var meget opmærksomme på at ulve var farlige. Jesus talte om en “lejet mand” der “ser ulven komme og forlader fårene og flygter”. I modsætning til den lejede mand der ‘ikke bekymrede sig om fårene’, er Jesus “den rigtige hyrde” der “giver sit liv for fårene”. – Joh 10:11-13.

Stav og madpose
Stav og madpose

Kæppe, stokke eller stave blev ofte brugt af fortidens hebræere til forskellige formål, for eksempel som støtte (2Mo 12:11; Zak 8:4; He 11:21), til at forsvare og beskytte sig med (2Sa 23:21), til at tærske med (Esa 28:27) og til at høste oliven. (5Mo 24:20; Esa 24:13) En madpose var en slags taske der som regel var af læder, og som man bar over skulderen. Rejsende, hyrder, landmænd og andre havde mad, tøj og andre ting i den. Da Jesus sendte sine apostle ud på en forkyndertur, gav han dem blandt andet instruktioner angående stave og madposer. Apostlene skulle tage af sted uden at lade sig distrahere ved at fremskaffe ekstra ting at tage med; Jehova ville sørge for dem. – Se studienoter til Lu 9:3 og 10:4 for at få en forklaring på hvordan detaljerne i Jesus’ instruktioner skal forstås.

Kapernaum, Korazin og Betsajda
Kapernaum, Korazin og Betsajda

Panoramabilledet i videoen er taget fra udsigtspunktet Ofir, i nærheden af den nordøstlige bred af Galilæas Sø. Korazin (2) lå kun 3 km fra det sted hvor man mener at fortidens Kapernaum (1) var placeret. Jesus havde tilsyneladende base i Kapernaum under sin omfattende forkyndervirksomhed i Galilæa der varede i mere end to år. Apostlene Peter og Andreas boede i Kapernaum, og Matthæus’ skattekontor lå der eller tæt ved. (Mr 1:21, 29; 2:1, 13, 14; 3:16; Lu 4:31, 38) Peter og Andreas, og også Filip, var oprindelig fra den nærliggende by Betsajda (3). (Joh 1:44) Jesus udførte mange mirakler i eller i nærheden af disse tre byer. – Se Tillæg A7-D, Kort 3B og A7-E, Kort 4.

Vejen fra Jerusalem til Jeriko
Vejen fra Jerusalem til Jeriko

Vejen (1) der bliver vist i denne korte video, følger sandsynligvis omtrent samme rute som den vej der før i tiden gik fra Jerusalem til Jeriko. Vejen var over 20 km lang og gik stejlt nedad eftersom Jerusalem ligger 1 km højere end Jeriko. Det var så almindeligt med røverier i det øde og ubeboede landskab at man måtte anbringe en garnison dér for at beskytte de rejsende. Den romerske by Jeriko (2) lå der hvor vejen kom ud fra Judæas ørken. En ældre Jeriko (3) lå knap 2 km fra den romerske by.

Fra oliven til olie
Fra oliven til olie

Siden oldtiden har folk der bor i iddelhavsområdet, betragtet olivenolie som en vigtig del af dagligdagen. De har brugt det i mad, som medicin, som brændsel og endda i kosmetik og parfumer. En moden olivens kød indeholder 20 til 30 procent olie. For at udvinde det fineste olie blev de modne oliven stødt i en morter. Den slags olie blev brugt i lamperne i telthelligdommen. (2Mo 27:20, 21) Større mængder oliven kunne moses til en pasta i en mølle der for eksempel blev drevet af et æsel (1). Derefter kom man pastaen i sække eller på runde vævede måtter som blev stablet, hvorefter der blev lagt en bjælke med lodder ovenpå (2). Bjælken pressede en vandig væske ud af pastaen. Olien kunne let blive opsamlet når den skilte sig fra vandet og flød op til overfladen (3). I en af sine lignelser henviste Jesus til olivenoliens medicinske egenskaber da han sagde at den barmhjertige samaritaner hældte olie på de sår som jøden der var blevet overfaldet, havde fået. (Lu 10:34) Og Jakob brugte olie til at illustrere den helbredende virkning de ældstes hjælp har på en der er åndeligt syg. Deres kærlige vejledning ud fra Bibelen og deres bønner for den der er åndeligt syg, kan trøste ham og hjælpe ham til at genoprette sit forhold til Jehova. ­– Jak 5:14, 15.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Lukas 10
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty