Ifølge Markus 4:1-41
Fodnoter
Studienoter
et stykke fra land: Se studienote til Mt 13:2.
lignelser: Se studienote til Mt 13:3.
En: Eller “Se, en”. Se studienote til Mr 1:2.
på klippegrund: Se studienote til Mt 13:5.
mellem tidsler: Se studienote til Mt 13:7.
Lad den der har ører at høre med, høre efter: Før Jesus fortalte lignelsen om landmanden der gik ud for at så, sagde han: “Hør!” (Mr 4:3) Han afsluttede sin lignelse med den opfordring vi finder her i vers 9. På den måde understregede han hvor vigtigt det er at hans disciple følger hans vejledning omhyggeligt. Lignende opfordringer findes i Mt 11:15; 13:9, 43; Mr 4:23; Lu 8:8; 14:35; Åb 2:7, 11, 17, 29; 3:6, 13, 22; 13:9.
denne verdens: Se studienote til Mt 13:22.
en olielampe: Se studienote til Mt 5:15.
et kar: Se studienote til Mt 5:15.
Det I udmåler til andre: Sammenhængen i vers 23 til 25 indikerer at hvis disciplene kun udmålte en begrænset interesse og opmærksomhed, kunne de ikke forvente at få meget ud af Jesus’ undervisning. Men hvis de derimod gav ham deres fulde opmærksomhed, ville han til gengæld give dem mere kundskab og oplysning end de havde forventet. På den måde ville de blive beriget og bedre i stand til at hjælpe andre til at få forståelse. I sin store gavmildhed ville Jesus give dem mere end de havde regnet med.
Guds rige er ligesom når et menneske tilsår jorden: Markus er den eneste evangelieskribent der gengiver den illustration vi finder her i vers 26 til 29.
sennepsfrø: Se studienote til Mt 13:31.
det mindste af alle frø: Se studienote til Mt 13:32.
forstå: Bogst.: “høre”. Det græske ord for “høre” kan indeholde tanken om “at lytte opmærksomt” og “at forstå (indse)”. – Se også studienoter til ApG 9:7; 22:9.
den anden bred: Se studienote til Mt 8:18.
et voldsomt stormvejr: Dette udtryk kommer af tre græske ord der bogstaveligt kan oversættes med “en kraftig stormvind”. (Se studienote til Mt 8:24). Markus var ikke selv til stede, så hans levende beskrivelse af stormvejret og de andre detaljer han kommer med i denne beretning, kan tyde på at han fik oplysningerne fra Peter. – Angående Peters indflydelse på Markus’ evangelium, se “Introduktion til Markus”.
pude: Eller “hynde”. Dette er det eneste sted hvor dette ord forekommer i De Kristne Græske Skrifter. På græsk står ordet i bestemt form, og det kan antyde at puden var en fast del af bådens udstyr. Det kan have været en sandsæk der blev anvendt som ballast under agterdækket, et sæde der var overtrukket med læder, til rorgængeren, eller et tæppe eller en pude som den der roede, kunne sidde på.
Medieindhold
Tegningen af denne lampestander (1) er baseret på arkæologiske fund i Efesos og Italien fra det første århundrede. En lampestander som denne blev sandsynligvis brugt i mere velstående hjem. I fattigere hjem hang lampen fra loftet, stod i en fordybning i væggen (2) eller stod på en lampestander af ler eller træ.
Denne tegning er baseret på resterne af en fiskerbåd fra det første århundrede som blev fundet i mudderet ved bredden af Galilæas Sø, samt på en mosaik der blev fundet i et hus fra det første århundrede i kystbyen Migdal. Denne type båd har måske haft mast og sejl og et mandskab på fem personer – fire roere og en rorsmand der stod på det lille dæk ved agterstavnen. Båden var ca. 8 m lang, 2,5 m bred og 1,25 m dyb. Man mener at der kunne være 13 personer eller flere ombord.
En tørke i 1985/1986 fik vandstanden i Galilæas Sø til at falde, og resterne af en omkring 2.000 år gammel båd kom til syne i mudderet. Det der er tilbage af båden, er 8,2 m langt, 2,3 m bredt og 1,3 m på det højeste sted. Ifølge arkæologer er båden blevet bygget på et tidspunkt mellem det første århundrede f.v.t. og det første århundrede e.v.t. Animationen viser hvordan båden måske har set ud da den sejlede på søen for ca. 2.000 år siden. I dag er båden udstillet på et museum i Israel.
En voldsom vind river og flår i båden, og disciplene bliver gennemblødte mens de kæmper for at krydse Galilæas Sø. Mændene frygter at de vil drukne, og de råber om hjælp. Jesus, der har ligget og sovet, vågner og befaler søen: “Stille! Fald til ro!” Straks lagde stormen sig, og “der blev helt stille”. (Mr 4:35-41) Dette mirakel viser at når Jesus hersker over jorden, vil han og hans Far aldrig tillade at ekstreme vejrforhold skader nogen indbyggere i Guds rige. (Åb 21:4) Markus er ikke selv til stede ved denne lejlighed, men alligevel beskriver han situationen på den begivenhedsrige og actionmættede måde der er karakteristisk for hans evangelium. Den levende og detaljerede beskrivelse i denne beretning indikerer at han har fået oplysningerne fra en der selv var ombord, muligvis Peter.