gerasenernes: I parallelberetningerne der beskriver denne hændelse (Mt 8:28-34; Mr 5:1-20; Lu 8:26-39), bliver der brugt forskellige navne for hvor den fandt sted. Der er også forskellige læsemåder i gamle håndskrifter for hver beretning. Ifølge de bedste tilgængelige håndskrifter anvendte Matthæus oprindeligt udtrykket “gadarenernes”, men Markus og Lukas skrev “gerasenernes”. Men som det fremgår af studienoten til gerasenernes område i dette vers, henviser begge udtryk til det samme område.

gerasenernes område: Et område på den anden (den østlige) bred af Galilæas Sø. I dag ved man ikke hvor dette områdes grænser gik, og man kan ikke med sikkerhed identificere det. Nogle forbinder “gerasenernes område” med egnen omkring Kursi, der ligger i nærheden af de stejle skråninger på østbredden af Galilæas Sø. Andre mener at der kan have været tale om det store område omkring byen Gerasa (Jerash), der ligger ca. 55 km SSØ for Galilæas Sø. I Mt 8:28 bliver det kaldt “gadarenernes område”. (Se studienote til gerasenernes i dette vers og studienote til Mt 8:28). Selvom der optræder flere forskellige navne, henviser de til det samme område på den østlige bred af Galilæas Sø, og de forskellige områder kan have overlappet hinanden. Så beretningerne modsiger altså ikke hinanden. – Se også Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.

en mand: Evangelieskribenten Matthæus (8:28) nævner to mænd, men Markus og Lukas (8:27) omtaler kun én. Markus og Lukas henleder sandsynligvis opmærksomheden på den ene dæmonbesatte mand fordi det var ham Jesus talte til, og fordi han var særligt hårdt ramt. Det er muligt at denne mand var mere voldsom og havde lidt under dæmonbesættelsen i længere tid. Efter at de to mænd var blevet helbredt, har det muligvis kun været denne mand der ville følge Jesus. – Mr 5:18-20.

gravene: Se studienote til Mt 8:28.

Hvad har jeg med dig at gøre, ...?: Eller “Hvad har jeg tilfælles med dig?” Ordret kan dette retoriske spørgsmål lyde: “Hvad til mig og til dig?” Dette semitiske idiom findes i De Hebraiske Skrifter (Jos 22:24; Dom 11:12, fdn.; 2Sa 16:10; 19:22; 1Kg 17:18; 2Kg 3:13; 2Kr 35:21; Ho 14:8), og et tilsvarende græsk udtryk bruges i De Kristne Græske Skrifter (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28; Joh 2:4). Den præcise betydning kan variere alt efter sammenhængen. I dette vers (Mr 5:7) udtrykker det fjendtlighed eller afvisning, og nogle har foreslået følgende oversættelser: “Lad være med at plage mig!” eller “Lad mig være i fred!” I andre sammenhænge bliver det brugt for at vise at man er af en anden mening eller nærer modvilje mod det der foreslås, og her er der ikke tale om foragt, arrogance eller fjendtlighed. – Se studienote til Joh 2:4.

pine mig: Et lignende græsk udtryk bliver brugt om “fangevogterne” i Mt 18:34 (se studienote), så i denne sammenhæng henviser “pine” til det at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”, som omtales i parallelberetningen i Lu 8:31.

Legion: Det er ikke sandsynligt at det var den dæmonbesatte mands rigtige navn, men navnet antyder at han var besat af mange dæmoner. Muligvis var det den øverste af disse dæmoner der fik manden til at sige at hans navn var Legion. I det første århundrede e.v.t. bestod en romersk legion som regel af omkring 6.000 soldater, og det kan indikere at et stort antal dæmoner var involveret. – Se studienote til Mt 26:53.

svin: Svin var ifølge Loven urene dyr (3Mo 11:7), men der var et marked for svinekød blandt de mange ikkejøder der boede i området Dekapolis, for både grækere og romere betragtede svinekød som en delikatesse. Beretningen oplyser ikke om svinehyrderne var jøder der overtrådte Loven. – Mr 5:14.

fortæl dem: Jesus’ plejede at sige til folk at de ikke skulle fortælle andre om hans mirakler (Mr 1:44; 3:12; 7:36), men denne mand fik besked på at fortælle sine slægtninge om hvad der var sket. Det kunne være fordi Jesus var blevet bedt om at forlade området og derfor ikke selv kunne forkynde dér, og det kunne også være en måde at imødegå eventuelle negative historier om tabet af svinene på.

alt det Jehova har gjort for dig: Da Jesus talte til manden der var blevet helbredt, tog han ikke selv æren for det mirakel der lige havde fundet sted, men gav sin himmelske Far æren for det. Denne konklusion støttes af at Lukas anvender det græske ord Theos (Gud) i sin beskrivelse af den samme hændelse. (Lu 8:39) Selvom der i de fleste græske håndskrifter står “Herren” (ho Kyrios) her i Mr 5:19, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Mr 5:19.

Dekapolis: Eller “De Ti Byers Område”. – Se Ordforklaring og Tillæg B10.

forstanderne for synagogen: Det græske ord archisynagogos betyder bogstaveligt “leder af en synagoge”. – Se studienote til Mt 9:18.

er meget syg: Eller “er ved at dø”.

konstante blødninger: Se studienote til Mt 9:20.

den alvorlige sygdom: Bogst.: “piskeslagene”. – Se studienote til Mr 5:34.

Datter: Det eneste nedskrevne eksempel på at Jesus direkte tiltaler en kvinde som “datter”, måske på grund af den vanskelige situation og fordi hun trådte “skælvende” frem. (Mr 5:33; Lu 8:47) Ordet blev brugt som en kærlig tiltaleform og siger ikke noget om kvindens alder. Jesus understreger på denne måde sin inderlige medfølelse med hende.

Gå med fred: Dette idiom forekommer ofte i både De Græske og De Hebraiske Skrifter og har betydningen “må det gå dig godt”. (Lu 7:50; 8:48; Jak 2:16; se også 1Sa 1:17; 20:42; 25:35; 29:7; 2Sa 15:9; 2Kg 5:19). Det hebraiske ord der ofte oversættes med “fred” (shalom), har en bred betydning. Det betegner en tilstand hvor der ikke er krig eller uro (Dom 4:17; 1Sa 7:14; Præ 3:8), og det kan også indeholde tanken om et godt helbred, sundhed, sikkerhed (1Sa 25:6; 2Kr 15:5, fdn.; Job 5:24, fdn.), velfærd (Est 10:3, fdn.) og venskab (Sl 41:9). I De Kristne Græske Skrifter bliver det græske ord for “fred” (eirene) anvendt i den samme brede betydning som det hebraiske ord og udtrykker et ønske om velfærd, frelse og harmoni, foruden at man er forskånet for konflikter.

din alvorlige sygdom: Bogst.: “dine piskeslag”. Den bogstavelige betydning af ordet refererer til en form for piskning der ofte blev anvendt i forbindelse med tortur. (ApG 22:24; He 11:36) Her bruges det i overført betydning og beskriver levende de store smerter kvindens sygdom påførte hende.

du skal blot tro: Eller “bliv blot ved med at have tro”. Den form det græske udsagnsord står i, kan indikere at der er tale om en fortsat handling. Jairus havde udvist tro ved at opsøge Jesus (Mr 5:22-24), og nu bliver han tilskyndet til at holde fast ved sin tro efter at have fået meddelelsen om sin datters død.

er ikke død, men sover: I Bibelen sammenlignes døden ofte med søvn. (Sl 13:3; Joh 11:11-14; ApG 7:60; 1Kt 7:39; 15:51; 1Ts 4:13) Jesus ville give pigen livet igen, og han kan have udtrykt sig på denne måde for at vise at ligesom mennesker kan blive vækket af en dyb søvn, kan de blive bragt tilbage fra døden. Jesus’ kraft til at oprejse pigen kom fra hans Far, “der gør de døde levende og taler om det der ikke er her, som om det allerede var her”. – Ro 4:17.

Talitá kum: Matthæus og Lukas fortæller også om opstandelsen af Jairus’ datter i deres beretning (Mt 9:23-26; Lu 8:49-56), men det er kun Markus der medtager disse ord af Jesus og oversætter dem. I nogle græske håndskrifter gengives dette semitiske udtryk Talitá kumi. Nogle bibelforskere mener at ordene er aramæiske, men andre mener at de både kan være hebraiske og aramæiske. – Se studienote til Mr 7:34.

glæde: Eller “stor henrykkelse”. Det græske ord ekstasis (fra ek, der betyder “ud af”, og stasis, der betyder “det at stå”) henviser til det at en person bliver bragt ud af sin normale sindstilstand på grund af begejstring, forbløffelse eller et syn fra Gud. Det græske ord er gengivet med “stærkt bevægede” i Mr 16:8 og “ude af sig selv af begejstring” i Lu 5:26. I Apostlenes Gerninger bruges ordet i forbindelse med noget Gud står bag, og er gengivet med “trance” i ApG 10:10; 11:5; 22:17. – Se studienote til ApG 10:10.