Flotte skibe for fulde sejl

AFSPIL

Flotte skibe for fulde sejl

AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I FRANKRIG

I juli 1999 anløb 30 af verdens flotteste sejlskibe den nordfranske havneby Rouen til en prægtig begivenhed der blev kaldt „århundredets armada“ og „årtusindets maritime opvisning“. Programmet omfattede koncerter, fyrværkeri, opvisninger og udstillinger af marinemalerier og -fotografier.

De store sejlskibe lagde til ved kajer der var specielt indrettet til begivenheden. Fartøjerne optog tilsammen seks kilometer kajplads.

Fredag den 9. juli stod skibene i majestætisk konvoj ind i havnen. I de ti følgende dage strømmede millioner af besøgende til fra Frankrig og andre lande i Europa.

Nogle af skibene, for eksempel Dar Młodziezy fra Polen, Khersones fra Ukraine, Statsraad Lehmkuhl fra Norge og Libertad fra Argentina er oceangående kæmpeskibe på næsten 100 meters længde. Den højeste af masterne rager små 50 meter i vejret.

De store sejlskibe kom fra 16 lande, for eksempel Belgien, Irland, Portugal, Rusland, Tyskland, Uruguay og Venezuela. Holland var talstærkest repræsenteret med seks skibe, deriblandt den smukke tremastede bark Europa og den veltjente Oosterschelde, en tremastet topsejlskonnert søsat i 1918. Den sejlede engang i langfart mellem Afrika, Middelhavslandene og Nordeuropa med træ, saltede sild, ler, kornprodukter, hø og frugt.

Begivenheden gav de videbegærlige en sjælden lejlighed til at tilfredsstille deres nysgerrighed. Alle skibene havde sat landgangen og holdt „åbent skib“ med gratis adgang.

Nogle af skibene har optrådt på film. Det gælder således det norske skib Christian Radich, der spillede en hovedrolle i filmen Windjammer fra 1958. Det danske træskib Kaskelot har også medvirket i adskillige film, deriblandt den franske film Beaumarchais l’insolent og en genindspilning af Skatteøen.

Den polske tremaster Iskra har noget så usædvanligt som forskellig rigning på sine tre master. Fokken fører råsejl, stormasten har trapezformede gaffelsejl, og mesanmasten bærer trekantede bermudasejl.

Enkelte af de gamle skibe var blevet bjærget efter forlis. For eksempel var det målbevidste skibsentusiaster der sikrede det uruguayanske fartøj Capitán Miranda for eftertiden. Også Étoile Molène, der sank først i 1980’erne i havnen ved Douarnenez i Bretagne, var blevet bragt flot og kunne, takket være en stor indsats, atter sætte sejl.

Under dette træf besluttede en lokal forening af radioamatører sig for at etablere radiokontakt mellem skibet Mir og den russiske rumstation af samme navn. Den 17. juli klokken 22.27 blev der forbindelse mellem det tremastede skib og „søsterskibet“ i rummet, og kaptajn Zorokhov kunne tale med kommandant Afanasjev på rumstationen, der befandt sig i cirka 350 kilometers højde.

Højdepunktet indtraf søndag den 18. juli med en parade ned ad Seinen fra Rouen til havet. Hundredtusinder af tilskuere havde taget opstilling langs det 120 kilometer lange sejlløb og vinkede til besætningerne efterhånden som de passerede egnens gamle landsbyer, klostre og slotte.

Nogle af de statelige sejlskibe skulle deltage i en regatta, andre skulle til filmoptagelse, og atter andre skulle til sejlskibstræf i en fjern havn. Det blev atter hverdag på havneterrænet, men Rouens borgere vil huske at byen i ti dage lagde havn til en armada af sejlskibe.

[Kort på side 10]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Seinen

Rouen

Honfleur

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 10]

Den tremastede mexicanske bark „Cuauhtemoc“

[Illustration på side 10]

Det elegante „Étoile Molène“ var blevet hævet fra bunden af en havn

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 10]

Et maleri fra 1855 af Rouens havn dengang sejlskibene færdedes på Seinen

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 11]

En veritabel masteskov prægede Rouen, „byen med de hundrede spir“

[Kildeangivelse]

VÅGN OP!