Halvtreds år som porcelænsmaler

FORTALT AF ALFRED LIPPERT

MIN mor ville gerne have at jeg skulle være tømrer, men min skolelærer tilskyndede hende til at skaffe mig ind på porcelæns- og kunsthåndværksfabrikken i nærheden af vort hjem i Meissen, Tyskland. Hvorfor insisterede han på det? Skarpsindig som han var, havde han lagt mærke til at jeg havde særlige evner for at tegne. Jeg elsker min mor, men jeg er glad for at læreren fik trumfet sin idé igennem. Fjorten år gammel begyndte jeg derfor at lære hvordan man maler noget af verdens smukkeste håndlavede porcelæn.

Man har fremstillet porcelæn i Meissen i næsten 300 år. I 1710 grundlagde man den første fabrik i Europa som fremstillede ægte porcelæn. Cirka 30 år efter oprettede fabrikken en skole hvor unge mennesker kunne blive oplært i kunsten at male porcelæn. På denne skole, som stadig eksisterer og nu drives af Meissen Porcelænsfabrik, foretog jeg mine første ængstelige strøg som porcelænsmaler.

Det var også på denne skole jeg lærte de fine detaljer når man laver skitser og maler blomster, træer, dyr og fugle. Undervisningen lagde grunden til mit senere arbejde.

Glaseret eller uglaseret?

Porcelæn er et gennemskinneligt keramisk produkt der kan males efter to grundmetoder. Man kan godt male porcelænet inden det glaseres, men på det tidspunkt er det porøst og opsuger let dekorationsfarverne; det kræver derfor en høj grad af koncentration, da de færreste fejl kan rettes. Man kan dog også male porcelænet efter at det er blevet glaseret. Det blev mit speciale at male blomsterornamenter på glaseret porcelæn. Mit arbejde bestod ikke kun i at male, men også i at lave udkast til de forskellige blomster der skulle pryde de mange individuelle porcelænsgenstande. Ud over at maleren lærer at koncentrere sig, lærer han altså også at bruge sin fantasi og lave smukke kompositioner.

Efter at have malet blomsterornamenter i adskillige år kunne jeg endelig male det sværeste af alt — billeder af levende væsener. Her viste det sig at den tidligere undervisning og oplæring jeg havde fået i at male dyr og fugle, havde været sliddet værd.

 En spændende udfordring

At male dyr, fisk og fugle er en spændende udfordring fordi hver skabning skal virke levende, ikke stillestående som en blomst eller et træ. Kunstneren må vide noget om dyr og fugles anatomi og levevis for at kunne male dem. Jeg beskæftiger mig eksempelvis meget med at male vildt, deriblandt hjorte med enorme gevirer.

Der er intet der kan måle sig med ens egne iagttagelser når man skal lære noget om dyr. Da jeg for nogle år siden planlagde at male en hel serie med fisk, købte jeg et akvarium og fyldte alle slags fisk i det. Min kone og jeg sad i timevis ved akvariet og iagttog fiskenes særegne bevægelser og levevis. Jeg begyndte ikke at male fiskene før jeg havde gjort mig bekendt med dem.

Hvordan bliver man en dygtig porcelænsmaler?

Til tider spørger nogle venner mig hvordan man bliver en dygtig porcelænsmaler. Man skal naturligvis have kunstnerisk talent, et skarpt blik og en sikker hånd. Men der behøves mere end det. Hvis man skal blive en succesrig kunstner, må man have det rette syn på sig selv, sit arbejde og andre mennesker. En dygtig porcelænsmaler er en kunsthåndværker der arbejder hårdt på at forbedre sine færdigheder. Han er klar over at han må gøre brug af sine færdigheder for ikke at miste dem. Han holder aldrig op med at lære, for han lytter til hvad andre siger, og tager imod deres råd.

Et sidste punkt. En erfaren kunstner har en fin fornemmelse for kundernes ønsker. Folk der køber håndmalet porcelæn, ønsker sig ikke en hverdagsgenstand som kun skal bruges i en kort tid og derefter kasseres og erstattes af noget andet. De ønsker sig en kunstgenstand, en vare af kulturel værdi — noget der vækker opmærksomhed, varmer hjertet og beriger ejerens liv. Porcelænsmaleren vil med glæde gøre hvad han kan for at tilfredsstille disse ønsker.

Porcelænsmaling førte til troen på Gud

Mit arbejde som maler ansporede mig til at undersøge Bibelen nærmere og opdyrke en stærk tro på Gud. Hvordan det? Nu og da havde jeg arbejdet sammen med ornitologer, idet jeg lavede skitser og malede illustrationer til bøger som de arbejdede på. Da jeg begyndte på den slags arbejde, troede jeg på udviklingsteorien. Men det nære samarbejde med adskillige forfattere førte til samtaler om livets oprindelse; og sådanne samtaler ændrede mit livssyn.

Det der slog mig, var at alle disse sagkyndige troede på udviklingsteorien, men havde hver sin teori, der ofte var i modstrid med de andres. Så vidt jeg kunne se, var der ingen standardteori. Jeg sluttede at hvis ikke de sagkyndige kan blive enige om en enslydende redegørelse for udviklingsteorien, hvem kan så? Min tro på evolutionen gik lige så stille i sig selv. Det eneste alternativ til troen på en udvikling er troen på at livet på jorden er kommet ved en skabelse. Dette ræsonnement fik mig til at tro på en Skaber.

Det er en fornøjelse at lave noget der glæder folk, og det giver mig tilfredshed. Min kærlighed til porcelænsmaling kan ingen tage fra mig.

[Kildeangivelse på side 17]

Billeder på side 16 og 17: Mit freundlicher Genehmigung der Staatlichen Porzellan-Manufaktur Meissen GmbH