Dyreunger i naturen
Dyreunger i naturen
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I KENYA
EN UNGE kommer til verden på Afrikas vidtstrakte græssletter. Med et bump falder den til jorden i den tidlige morgensol. Moderen bøjer sig forsigtigt ned og hjælper sin våde og skinnende nyfødte op på de vaklende ben. Andre mødre og søstre strømmer til for at se den lille unge tæt på og for at røre den og lugte til den. En elefantunge på kun 120 kilo, som ikke er højere end 90 centimeter, skaber begejstring blandt de andre medlemmer af flokken.
Tusinder af kilometer borte, på det amerikanske kontinent, kan man se en rede på størrelse med et fingerbøl der hænger fast på en gren. Her holder et par af prinsesse Helenas pragtalfer til, fugle som ikke er større end flyvende insekter. De passer godt på deres to unger. Disse farverige fugle er modige forældre der kan flyve forbløffende hurtigt, og de vil gøre et bravt forsøg på at jage større dyr, ja, selv mennesker, væk hvis de nærmer sig deres bittesmå unger.
De fleste er vilde med dyreunger, og det er dybt fascinerende for børn at se dem blive født. Hvem synes ikke at det er underholdende at se en killings kåde leg, en lille abe der klynger sig til sin mor, eller en ugleunge der med store øjne kigger ud fra sin trygge rede?
Dyrebørn er ikke altid lige så hjælpeløse som menneskebørn. Nogle af dem er i stand til at løbe så snart deres små ben rører jorden. Andre bliver overladt fuldstændig til sig selv og må kunne forsvare sig for at overleve. Men mange dyrs og insekters overlevelse afhænger af forældrenes pasning, beskyttelse, fodring, oplæring og omsorg. Alt dette udspringer af et nært forhold mellem forældre og deres afkom.
Overraskende gode forsørgere
Med få bemærkelsesværdige undtagelser interesserer insekter, fisk, padder og krybdyr sig ikke meget for deres afkoms ve og vel. Men den frygtindgydende nilkrokodille er et eksempel på en overraskende god forsørger. Dette koldblodede krybdyr viser i særlig grad omsorg for sine unger. Efter at æggene er blevet lagt i det varme sand, holder forældrene sig i nærheden for at beskytte deres fremtidige afkom. De små krokodiller begynder at pibe lige inden æggene klækkes, og giver på den måde tegn til moderen om at grave dem frem. Senere samler moderen de nyudklækkede unger op med sine kraftige kæber og bærer dem hen til vandkanten for at vaske sandet af dem. Nogle har også set hannen gøre det. I de næste par dage følger ungerne efter deres mor som ællinger i vandet og holder sig nær til hende for at blive beskyttet.
Også fisk kan være forbavsende gode forældre. De fleste cichlider, som er ferskvandsfisk, opbevarer deres æg i sikkerhed i munden efter at de har lagt dem. Yngelen svømmer frit omkring når den er udklækket, men holder sig tæt til forældrene. Når der er fare på færde, åbner den ene af forældrene munden på vid gab og giver ungerne mulighed for at smutte ind og gemme sig. Efter at faren er drevet over, svømmer ungerne ud igen og fortsætter med det de nu var i gang med.
Myrer, bier og termitter viser en bemærkelsesværdig omsorg og beskyttertrang over for deres afkom. De er alle sociale insekter som lever i kolonier hvor de bygger beskyttende rum til deres æg og skaffer føde til yngelen. Honningbien er et velkendt eksempel. Tusinder af flittige bier arbejder sammen om at passe yngelen i boet. Deres instinktive visdom sætter dem i stand til at bygge og reparere yngellejet og holde det rent. De kan endda regulere temperaturen og fugtigheden derinde.
Forældre på vingerne
De fleste fugle er gode forældre der bruger en stor mængde tid og energi på at udvælge sig en redeplads, bygge en rede og opfostre unger. Man har iagttaget en afrikansk næsehornsfugl der tog sin opgave dybt alvorligt. I løbet af yngleperioden, der strækker sig over 120 dage, besøgte den sin mage på reden 1600 gange og medbragte 24.000 stykker frugt.
Vandrealbatrosserne er også pålidelige forsørgere. Den ene af fuglene flyver i bogstavelig forstand tusinder af kilometer for at søge føde mens dens trofaste mage ved reden tålmodigt venter på at den skal vende tilbage.
I ørkenområder gør nogle fugle brug af en effektiv metode til at stille deres ungers tørst. De flyver hen til et vandhul, gennemvæder brystfjerene og vender tilbage til reden, hvor ungerne så kan drikke fra de våde fjer.
Når byrden med at mætte de mange munde bliver for stor, gør nogle fuglearter brug af ’babysittere’. Der er ofte tale om unger fra tidligere kuld som er blevet voksne, og som er villige til at hjælpe med at fodre og beskytte det nye kuld.
Forældres beskyttelse
At beskytte nyudklækkede fugleunger er også et fuldtidsarbejde. I tilfælde af regnskyl breder den ene af forældrene ofte vingerne ud over reden for at holde ungerne varme og tørre. De flittige stære er dygtige til at holde reden ren, og lus og lopper holder de borte ved at indsamle giftige plantedele og anbringe dem i og omkring reden. Det er et effektivt middel mod skadelige insekter.
En skovsneppehun viser i særlig grad opfindsomhed når hun skal beskytte sit afkom. Når hun trues, griber hun om ungen, holder den fast mellem benene og kroppen og flyver ganske enkelt bort med sin dyrebare last til et mere sikkert sted. For at aflede et rovdyrs opmærksomhed fra fugleungerne lader nogle tapre forældre som om de er kommet noget til. Moderen flyver ned på jorden og basker med vingerne som om den er skadet, og rovdyret bliver derved lokket væk fra reden. Når faren er drevet over, afslutter hun sit nummer ved at flyve i sikkerhed. Nogle af de fugle der udruger deres æg på jorden, kan ved hjælp af stemmetricks narre rovdyr væk. Prærieuglen i Nordamerika hvæser ligesom en slange når nogen nærmer sig dens hul. De første bosættere var overbeviste om at de små ugler delte bo med klapperslanger, og de holdt sig derfor væk.
Mødre blandt pattedyrene
I dyreriget er det først og fremmest pattedyrene der viser forældreomsorg. Elefantmødre er meget hengivne over for deres afkom, og der knyttes et bånd imellem dem som kan vare ved i 50 år. Ungen er meget afhængig af sin mor. Hun skygger for den varme sol med sin store krop og giver nænsomt ungen die. Den får lov til at stikke sin lille snabel op i hendes mund for at få fat på planterester. Hun vasker den regelmæssigt fra top til tå ved at sprøjte vand over dens ryg og skrubbe den med sin snabel. At opfostre en elefantunge er en opgave for hele familien. Andre hunner i flokken udfører derfor en vigtig opgave med at fodre, oplære og beskytte ungerne i flokken.
Et andet stort pattedyr, flodhesten, kan føde sin unge under vandet. Ungerne kan også die under vandet. De kommer op for at få luft og dykker ned igen for at fortsætte med at die. En flodhestemor beskytter aggressivt sin nyfødte unge.
De grønne marekatte er også gode mødre. De første timer efter at ungen er født, holder moderen den sikkert fast om dens nakke eller skuldre med sin ene arm. I den første uge holder ungen instinktivt fast i moderens pels det meste af tiden. Moderen kan give andre hunner lov til at holde ungen. De bruger tid på at røre ved, soignere, omfavne og lege med den kære lille nyankomne.
Mange skabninger er instinktivt vise, og de har en bemærkelsesværdig evne til at drage omsorg for deres unger. (Ordsprogene 30:24-28) Denne evne til at fornemme et behov eller vurdere en situation og reagere på en intelligent måde kan umuligt være resultatet af en blind tilfældighed. Nej, den må komme fra en intelligent Skaber, Jehova Gud. — Salme 104:24.
[Illustration på side 15]
Ugleunger
[Illustration på side 16]
Cichlider opbevarer deres æg i munden
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af LSU Agricultural Center
[Illustration på side 16]
Krokodiller bærer deres unger
[Kildeangivelse]
© Adam Britton, http://crocodilian.com
[Illustration på side 17]
Albatros med unge
[Illustration på side 17]
Næsehornsfugl
[Illustration på side 17]
Stær
[Illustration på side 17]
Skovsneppe
[Illustration på side 18]
Grønne marekatte
[Kildeangivelse]
© Joe McDonald
[Illustration på side 18]
Bavianmødre soignerer deres unger
[Illustrationer på side 18]
Flodhestemødre beskytter aggressivt deres unger
[Kildeangivelse]
© Joe McDonald
