Prisen for at have for travlt

Den vestlige verden er helt betaget af fart og bekvemmelighed.

OPVASKEMASKINER og vaskemaskiner hjælper i dag mange til at spare tid. Millioner af mennesker behøver ikke længere at forlade hjemmet for at købe ind eller ordne deres pengesager — de tænder blot for deres computer og bruger Internettet.

Ja, verden, eller i det mindste dele af den, bugner med alle mulige slags hjælpemidler der kan spare tid og arbejde. Man skulle derfor tro at folk havde rigelig tid til at være sammen med deres familie og til at slappe af. Men mange siger ofte at de er mere trætte og stressede end nogen sinde. Det er der mange forskellige og komplekse årsager til.

En af hovedårsagerne er det økonomiske pres. The Australian Centre for Industrial Relations Research and Training har foretaget en undersøgelse af hvor mange timer australierne tilbringer på deres arbejde. Undersøgelsen viser at „en stor del af befolkningen i gennemsnit arbejder mere end 49 timer om ugen“, og at „denne stigning i antallet af arbejdstimer sandsynligvis vil få en særdeles negativ virkning på både familielivet og samfundslivet“. Mange arbejdere vælger at bo i de mere rolige og grønne forstæder. Det kan medføre at de hver uge — eller måske hver dag — må bruge mange timer på at rejse til og fra arbejde i overfyldte tog og busser eller i tæt trafik. Det forlænger i virkeligheden arbejdsdagen og giver øgede spændinger.

Har du en søvngæld?

Søvnproblemer er blevet så udbredte i de senere år at der i mange dele af verden er oprettet søvnklinikker. Forskere har opdaget at vi oparbejder en søvngæld hvis ikke vi får søvn nok. Kroppen vil naturligvis gerne betale denne gæld og signalerer det ved at give os en følelse af træthed. Men på grund af en fortravlet livsstil bliver mange kronisk trætte.

I ét vestligt land er den tid folk bruger på at sove, faldet med 20 procent inden for de seneste hundrede år, nemlig fra gennemsnitlig ni timers nattesøvn til syv. Forskere har fundet vidnesbyrd om at søvngæld forårsager indlærings-  og hukommelsesproblemer, en forringelse af de motoriske færdigheder og en svækkelse af immunforsvaret. De fleste af os har selv erfaret at man er tilbøjelig til at begå flere fejl når man er træt, og sådanne fejl kan desværre koste dyrt.

Alvorlige følger af udmattelse

Udmattelse som følge af lange arbejdsdage og personalenedskæringer siges at være en medvirkende årsag til nogle af de værste katastrofer i slutningen af det 20. århundrede. Blandt disse kan nævnes kernekraftulykken i Tjernobyl i Ukraine, eksplosionen af rumfærgen Challenger samt det olieudslip der fandt sted da tankskibet Exxon Valdez stødte på et rev i Prince William Sound ud for Alaska.

Eksplosionen i Tjernobyl skete på atomkraftværket mens man var ved at foretage en særlig afprøvning. I sin bog The 24-Hour Society siger Martin Moore-Ede at afprøvningen „blev udført under ledelse af et hold udmattede elektroingeniører som havde været på arbejde i mindst tretten timer, muligvis længere, fordi de havde måttet vente ti timer på at få tilladelse til at gå i gang“. Uanset hvad, er en af langtidsvirkningerne af strålingsudslippet i 1986 en tidobling i antallet af ukrainske børn der får kræft i skjoldbruskkirtelen, oplyses det i en nylig undersøgelse.

Efter en grundig undersøgelse af eksplosionen af rumfærgen Challenger oplyser en kommission nedsat af den amerikanske præsident at en 20-timers grænse for overarbejde var blevet overskredet 480 gange af én gruppe kontraktansatte og 2512 gange af en anden gruppe. Rapporten tilføjer at udmattelse blandt lederne, der skyldtes „mange dages uregelmæssige arbejdstider og for lidt søvn“, var en anden vigtig faktor i forbindelse med at man tog chancen og gav rumfærgen tilladelse til at gå i luften. I rapporten siges der videre at „for meget overarbejde giver mindre effektivitet på arbejdspladsen, hvilket øger faren for at man begår fejl“.

Ifølge fagforeningsrepræsentanter var det en nedskæring af mandskabet, efter sigende for at reducere driftsudgifterne, der medførte at sømændene på Exxon Valdez måtte arbejde over og udføre ekstra opgaver. En rapport om katastrofen oplyser at tredjestyrmanden, som havde kommandoen da fartøjet gik på grund lidt over midnat, havde været oppe fra tidligt om morgenen. Næsten 42 millioner liter olie — det største olieudslip i USA’s historie — anrettede omfattende skader på strande og dyreliv. Det kostede over to milliarder dollars at rydde op efter katastrofen.

 De mere underfundige omkostninger ved udmattelse

Ifølge et skøn koster træthed og udmattelse hvert år verden mindst 377 milliarder dollars. Menneskeliv og helbred, som også er berørt, kan dog ikke gøres op i penge. Tag for eksempel færdselsuheld. Ifølge en klinik i Sydney i Australien der behandler folk med søvnproblemer, skyldes mellem 20 og 30 procent af alle færdselsuheld i landet at bilister er faldet i søvn ved rattet. I USA anslås det at døsighed er medvirkende årsag til mindst 100.000 trafikuheld årligt.

Men følgerne af træthed slutter ikke altid med det. Et trafikoffer som hasteindlægges til operation, håber at kirurgen er vågen og opmærksom. Men på grund af en travl tidsplan og en lang arbejdsdag er lægen måske alt andet end vågen og opmærksom. En undersøgelse foretaget af Australian Institute of Health and Welfare viser at cirka 10 procent af lægerne arbejder over 65 timer om ugen, 17 procent af alle specialister har en endnu længere arbejdsuge, og 5 procent af de yngre læger arbejder mere end 80 timer om ugen.

Føromtalte Martin Moore-Ede siger: „Maskiner bliver beskyttet af betjeningsvejledninger, advarselsmærkater og instruktionskurser. Mennesker kommer til verden uden en sådan beskyttelse. . . . Den chokerende sandhed er at vi ved meget mindre om menneskets konstruktionsmæssige specifikationer end om det hardware og software han eller hun arbejder med.“

Vores legeme har ingen blinkende røde lamper eller alarmer der fortæller os at vi skal holde inde eller tage den mere med ro. Det giver os dog nogle advarselssignaler. Blandt disse kan nævnes kronisk træthed, humørsvingninger, nedtrykthed og en tendens til nemt at blive smittet med florerende virus. Hvis man har disse symptomer — og de vel at mærke ikke skyldes en sygdom — er det måske på tide at tage sin livsstil op til fornyet overvejelse.

De sociale omkostninger ved at have for travlt

En stresset livsstil med for lidt søvn har også en negativ virkning på de menneskelige relationer. Tag for eksempel det nygifte par John og Maria. * De ville gerne have alt det som de fleste nygifte ønsker sig — et komfortabelt hjem og økonomisk tryghed. De havde derfor begge et fuldtidsjob. Men på grund af skiftende arbejdstider tilbragte de meget lidt tid sammen, hvilket efterhånden gik ud over deres forhold. De ignorerede symptomerne og holdt fast ved deres krævende tidsplan indtil deres ægteskab, som knap nok var begyndt, gik i opløsning.

„Undersøgelser viser at skilsmissehyppigheden i familier med skifteholdsarbejde er 60 procent større end i familier der har en  almindelig arbejdstid,“ siger bogen The 24-Hour Society. Men uanset om de har et skifteholdsarbejde eller ej, forsøger mange ægtepar at fylde deres tilværelse med så meget at de ender med at spolere deres ægteskab. For andre kan stress og træthed føre til en ond cirkel af narkotika- og alkoholmisbrug samt dårlige spisevaner — faktorer som ikke blot øger trætheden, men også kan føre til mange andre problemer, endda overgreb på børn.

For at hjælpe forældre til at klare en tætpakket tidsplan oprettes der flere og flere institutioner der tilbyder børnepasning, hvoraf nogle holder åbent døgnet rundt. Men for mange børn er fjernsynet ofte en slags babysitter. Hvis børn skal vokse op og blive ansvarlige og ligevægtige voksne, må de naturligvis tilbringe masser af kvalitetstid sammen med deres forældre. Forældre som er for trætte til deres børn fordi de forsøger at opretholde en urimelig høj levestandard, gør klogt i at beregne omkostningerne — både for deres børn og sig selv.

Også ældre mennesker har ofte svært ved at klare vore dages hektiske, teknologiske samfund. De hurtige forandringer og strømmen af nye påfund på markedet får mange til at føle sig forvirrede, usikre, bange og ude af trit med tiden. Hvordan tegner fremtiden sig for dem?

Er vi alle, både unge og gamle, fuldstændig prisgivet en verden der synes at blive mere og mere fortravlet? Eller er der noget vi selv kan gøre, som kan hjælpe os til at klare dette problem og forbedre vores livskvalitet? Det er der heldigvis, som det vil fremgå af den næste artikel.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 6]

Udmattelse kan have været en medvirkende årsag til kernekraftulykken i Tjernobyl, eksplosionen af rumfærgen Challenger og olieudslippet fra tankskibet Exxon Valdez

[Kildeangivelser]

Med tilladelse af U.S. Department of Energy’s International Nuclear Safety Program

NASA-foto

[Illustration på side 7]

Et hektisk liv kan belaste ægteskabet

[Illustration på side 8]

Nogle tyr til alkohol for at klare tilværelsens pres