Vi betragter verden
Vi betragter verden
Affald i havet
Hvis en glasflaske bliver smidt i havet, vil det tage tusind år inden den er nedbrudt og forsvundet fuldstændigt. Papirlommetørklæder er tre måneder om at blive nedbrudt, og tændstikker et halvt år. Cigaretskod forurener havet i op til 5 år, plasticposer mellem 10 og 20 år, ting af nylon mellem 30 og 40 år, dåser 500 år og polystyren 1000 år. Disse vurderinger, som er foretaget af den italienske miljøorganisation Legambiente, er blot et udpluk, og de skal tilskynde badegæster til at tænke økologisk når de tager til stranden. „Er disse henstillinger ikke overflødige?“ spørger avisen Corriere della Sera. Svaret lyder: „De 605 tons affald som frivillige har samlet ved de italienske kyster fra 1990 til i dag, taler deres tydelige sprog.“
Børn og okkultisme
„Satanistisk og okkult materiale som er lagt ind på Internettet, udgør en fare for børn,“ siger en engelsk lærerforening ifølge Londonavisen The Independent. En britisk undersøgelse foretaget af den engelske lærerforening ATL (Association of Teachers and Lecturers) viser at over halvdelen af børnene mellem 11 og 16 år „interesserer sig for det okkulte og overnaturlige“, at næsten hver fjerde „interesserer sig meget“ for det, og at hver sjette er blevet „skræmt“ da de undersøgte okkultismen nærmere. Peter Smith, der er formand for ATL, siger advarende: „Unge kan uden videre besøge hundredvis af hjemmesider om trolddom og åreladningsteknikker uden at voksne har nogen kontrol med hvad deres børn læser. . . . Det er en tendens blandt unge som er særdeles foruroligende. Forældre og lærere bør sætte børn og unge ind i farerne ved at flirte med okkultisme inden børnene bliver for engagerede.“
Varme madvarer skal hurtigt i køleskabet
Det er en fejl at lade madvarer afkøle ved stuetemperatur inden man sætter dem i køleskabet, siger Bessie Berry, der arbejder for USA’s landbrugsministerium, hvor hun leder en telefonrådgivning vedrørende kød og fjerkræ. „Selv mad der lige er taget ud af ovnen eller fjernet fra varmepladen,“ bør sættes på køl med det samme hvis den ikke skal spises umiddelbart efter. I Tufts University Health & Nutrition Letter hedder det: „Jo hurtigere tilberedte madvarer stilles i køleskabet, jo hurtigere standser man skadelige bakteriers vækst.“ Men tager køleskabet ikke skade af det? Bliver motoren ikke overbelastet? Bessie Berry svarer nej. Køleskabe nu om dage er beregnet til at klare varme madvarer. Forestillingen om at de ikke kan, er et levn fra dengang man havde isskabe og varmen fik isen til at tø. Man må dog tage visse forholdsregler: Hvis man skal nedkøle en stor portion — for eksempel en hel kylling, en hel gryde suppe eller en ovnret i fad — bør man først fordele portionen i flade beholdere. Ellers afkøles maden ikke hurtigt nok indvendig til at bakteriernes vækst standses. Desuden skal der være god afstand mellem de forskellige madvarer, sådan at luften kan cirkulere og medvirke til en hurtig nedkøling.
Computerstemmer som afspejler følelser
I et forsøg på at få computerstemmer til at lyde venligere har forskere prøvet at finde ud af hvordan man får computerstemmer til at afspejle følelser. Ifølge den tyske avis Gießener Allgemeine har et hold forskere fra Berlins tekniske universitet undersøgt hvordan stemmen ændrer sig alt efter ens sindelag. Skuespillere skulle oplæse sætninger af ligegyldigt indhold mens de udtrykte forskellige sindsstemninger: vrede, bedrøvelse, kedsomhed, glæde, frygt og afsky. Derefter blev sætningerne analyseret — stavelse for stavelse — for tonefald, hastighed, grundtone, styrke og tydelighed i artikulationen. Resultaterne viste at glæde eller vrede fik hastigheden og stemmestyrken til at stige. Stavelserne blev betonet, og artikulationen var stadig tydelig. Kedsomhed, frygt og bedrøvelse gjorde talen langsommere og mere utydelig, og tonehøjden ændrede sig. Frygt fik stemmen til at blive omkring en oktav højere. Sorg fik stemmebåndene til sagte at vibrere, samtidig med at stemmen blev klangløs
og dybere. Disse kendetegn har man overført på computerstemmerne, som man har fået testet af nogen der skulle høre om de kunne „genkende det rette sindelag“. Projektet har især vakt interesse blandt eksperter inden for talesyntese og automatisk stemmegenkendelse.500 års hærgen
Brasilien har mistet 37 procent af sine tre største økosystemer siden koloniseringen begyndte for cirka 500 år siden. Det viser en nylig undersøgelse foretaget af Verdensnaturfonden (WWF). Indtil dato „er 93 procent af skovene ud til Atlanterhavet, 50 procent af savannen og 15 procent af Amazonområdet blevet ryddet,“ oplyser avisen O Estado de S. Paulo. Garo Batmanian fra Verdensnaturfonden i Brasilien siger: „Da portugiserne ankom, blev de mødt af frodig skov og af vand i en mængde de aldrig før havde set. Derfor opstod den myte at alt hvad der bliver plantet her, trives, og at man ikke behøver at tilpasse europæisk teknologi til de lokale forhold.“ Dette satte ifølge Garo Batmanian gang i ødelæggelsen af Brasiliens skove ud til Atlanterhavet.
Fremtidens miljøvenlige befordringsmiddel
„Nu kommer der en brændselscelle på markedet der tegner til at revolutionere verdens bilindustri,“ skriver avisen The Australian. Brændselsceller er især egnede til bybusser, for de giver mindre støj og ingen forurening. Busser med 70 passagerer vil kunne køre 300 kilometer på en fyldt brændselscelle med en tophastighed på 80 kilometer i timen. De vil kunne købes af transportselskaber i hele Europa til en introduktionspris af godt 1 million amerikanske dollars, og de forventes at være i drift i slutningen af 2002. I fremtiden vil man måske også bruge brændselsceller til eldrevne biler, men de er endnu i udviklingsfasen. „Det er nødvendigt at reducere brændselscellernes pris, masse og vægt hvis de skal kunne konkurrere med forbrændingsmotorer,“ siger professor Ferdinand Panik.
„Det personlige frimærke“
„Det personlige frimærke — det seneste produkt af vores selvcentrerede tid — har fået sin debut i Canada,“ oplyser avisen The New York Times. Nu kan man gøre sin porto personlig „med et fotografi af det nyfødte barn, den nyudklækkede student, det lykkelige par eller den trofaste hund“. Frimærkerne fås ved at indsende en bestillingskupon, et foto og en check. Så modtager man et ark med 25 selvklæbende „rammefrimærker“ med påtrykket „Canada“ og portobeløbet sammen med et ark selvklæbende fotos der kan placeres i det hvide felt i guldrammen. Prisen er dog over det dobbelte af hvad almindelige frimærker koster. Der tilbydes også klistermærker med særlige hilsener som „giver kunderne mulighed for at sende breve der passer med deres humør eller brevets indhold,“ siger Micheline Montreuil, som leder produktionen af frimærker ved Post Canada. For ikke at stå tilbage [for Canada] har Australien, Schweiz, Singapore og Storbritannien lavet deres egen udgave af det personlige frimærke. De uendelige variationer kan blive en udfordring for frimærkesamlere.
Sygdom kontra katastrofer
Selv om katastrofer som oversvømmelser og jordskælv får størst omtale, er der langt flere der dør som følge af smitsomme sygdomme, hedder det i en Røde Kors-rapport. I en kommentar hertil skriver avisen The New York Times: „Sidste år kostede smitsomme sygdomme som aids, tuberkulose og malaria 160 gange så mange menneskeliv som jordskælvene i Tyrkiet, cyklonerne i Indien og oversvømmelserne i Venezuela. . . . Skønsvis 150 millioner mennesker er siden 1945 døde af disse tre sygdomme; til sammenligning er 23 millioner blevet dræbt i krig i samme periode.“ Ifølge rapportens forfatter, Peter Walker, er årsagen til problemet den dårlige offentlige sundhed. Han forklarer: „I næsten hvert eneste udviklingsland findes der officielt et sundhedsvæsen, men uden for bycentrene er der intet.“ De 13 millioner menneskeliv som smitsomme sygdomme krævede sidste år, kunne være blevet sparet med en udgift på blot 5 dollars i sundhedspleje pr. person. Artiklen slutter: „De penge man bruger på at ændre folks adfærd, redder flere liv end de penge som investeres i hospitaler og dyrt højteknologisk udstyr.“