Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Hvad er en landmine?

Over 135 lande har på nuværende tidspunkt skrevet under på Ottawatraktaten, der forbyder personelminer. Efter planen skal USA undertegne den i 2006. „Men der er en foruroligende tendens til at satse på teknikker der har til formål at ændre definitionen af forbudte minetyper,“ skriver bladet New Scientist. „Japan . . . holder på at sprængladninger lagt ud på en strand ikke er personelminer når de er fjernbetjente. . . . Denne type kaldes ikke en landmine, men en ’projektilspredende anordning’.“ USA beskytter stadig panserminer med personelminer og udvikler derfor selv bevægelige panserminer der skal hindre rydning af minefelter. Hvis enkelte miner fjernes eller ødelægges i et forsøg på at rydde en passage, vil de intakte robotminer „registrere de tomme pladser og hoppe omkring indtil de har gendannet et regelmæssigt mønster,“ skriver bladet. De selvjusterende miner „bliver forsynet med en stempeldrevet fod der skal kunne slynge dem mindst 10 meter ud i luften“.

Længere middellevetid

Peruanernes middellevetid er ifølge en ny FN-rapport om levevilkårenes udvikling øget med 12,8 år gennem de seneste 25 år. Mellem 1970 og 1975 var middellevetiden 55,5 år, og mellem 1995 og 2000 steg den til 68,3 år. Avisen El Peruano skriver at væksten genspejler forbedringer i sundhedsplejen. I den periode er spædbørnsdødeligheden mindsket fra henholdsvis 115 til 43 ud af tusind, og dødeligheden blandt børn under fem år fra 178 til 54 ud af tusind. I løbet af de kommende fem år forventes det at „23 procent af befolkningen vil kunne se frem til at blive 60 år,“ skriver avisen.

Se-vitaminer

Når øjnene betragter en computerskærm, skal de hele tiden indstille sig efter kontrasterne mellem de lyse og mørke punkter på skærmen, skriver det polske helseblad Zdrowie. I takt med lysstyrken forbruger øjnene rhodopsin, et lysfølsomt pigment som synssansen er afhængig af. Rhodopsin dannes af A-vitamin, som især findes i lever og torskelevertran, skriver bladet. Hvis man vil undgå fedt og kolesterol, kan man spise fødemidler der indeholder betacaroten, som organismen ved hjælp af sollys omdanner til A-vitamin. Betacaroten findes især i gule, orange, røde og grønne grøntsager samt frugter som abrikoser, ferskner, svesker, meloner og mangoer.

Uheld som følge af mobilsnak

Det er ikke kun på vejene at det er risikabelt at tale i mobiltelefon. Japanske jernbanefunktionærer oplyser at passagerer på perronerne nu og da bliver så opslugt af at tale i mobiltelefon at de glemmer hvor de befinder sig. Avisen Asahi Evening News omtaler blandt andet et ulykkestilfælde hvor en ung mand lænede sig ud over perronkanten mens han talte i telefon. Da han uforvarende bukkede for samtalepartneren, strejfede et ankommende tog hans hoved; heldigvis slap han med „et snitsår over højre øje“. Men i et andet tilfælde „lænede en telefonerende gymnasieelev sig ud over perronkanten og blev ramt og dræbt af et godstog“. Stationspersonale beretter at folk lejlighedsvis taber deres telefoner ned på sporene. En 26-årig mand der sprang ned for at samle sin telefon op, blev kørt ihjel af et tog. Funktionærerne henstiller til folk at de „husker at en perron er et risikabelt sted at opholde sig“.

Frygt som forårsager flyulykker

En artikel i Singaporeavisen The Straits Times anfører omgangsformerne og samspillet i cockpittet på trafikfly som ét af flere reelle risikomomenter ved flyvning. Artiklen skriver at „samspillet i cockpittet mellem kaptajnen og andenpiloten er strengt hierarkisk i Asien. Kaptajnen er den ubestridte chef, og en andenpilot der bliver opmærksom på noget unormalt, vil måske tøve med at nævne det af frygt for at anfægte kaptajnens autoritet.“ Ifølge avisen er asiater tilbøjelige til at afholde sig fra at omtale et potentielt problem „fordi de risikerer at kaste et ugunstigt skær over sig selv“. De går ofte ud fra at deres troværdighed vil blive draget i tvivl på grund af „deres plads i rangordenen“. I et cockpit kan andenpilotens manglende frimodighed øge risikoen for en ulykke.

Koraller i alvorlig fare

Fra Sydafrika til Indien er koralrevene i Det Indiske Ocean truet, skriver bladet The Economist. Marinbiologer har for nylig gjort den urovækkende opdagelse at „50-95 procent af oceanets koralrev er døde inden for de sidste to år“ fordi korallerne ikke tåler stigninger i havtemperaturen over 1 eller 2 grader celsius i mere end nogle få uger. „I 1998 var temperaturen omkring Seychellerne i flere uger 3 grader over årstidens normaltemperatur,“ skriver tidsskriftet. Forskerne tolker fænomenet som „et dramatisk vidnesbyrd om global opvarmning“. Koraldød kostede øgruppen Maldiverne over 500 millioner kroner i 1998-1999. Turisterne forventer at se smukke koralrev, men „vender sig skuffede bort fra de uskønne grå stendynger,“ siges der. En af forfatterne, Olof Linden, udtaler at „en stor del af klodens mest forskelligartede økosystem ganske enkelt er kommet ud af balance“. Koralrev er betydningsfulde tilholdssteder for fiskeyngel, så katastrofen varsler også ilde for fiskersamfundene langs kysten.

Til pensioneringen jer skiller . . .

I Frankrig „er antallet af skilsmisser mellem ægtefæller der er over 55 år, steget med 52 procent på fire år,“ skriver avisen Le Figaro. I samme tidsrum er skilsmissehyppigheden mere end fordoblet blandt par der er over 70, oftere og oftere på hustruens initiativ. En af årsagerne er at de har svært ved at tilpasse sig pensionisttilværelsen. Problemer man kunne leve med mens den ene ægtefælle var erhvervsaktiv, vokser i mange tilfælde parterne over hovedet når begge går hjemme. Desuden bliver flere og flere kvinder over 50 økonomisk uafhængige, og de er mere tilbøjelige til at søge skilsmisse fra en utro ægtemand end tidligere tiders kvinder. Pensionerede mænd finder ofte en yngre partner, hvorimod et stigende antal kvinder i 60’erne og 70’erne bor alene uden at være enker.

Franskmænd og gavmildhed

Kvinder er mere rundhåndede end mænd, og ældre mennesker giver mere end yngre. Det er to af konklusionerne på et etårigt rundspørge som den filantropiske forening Fondation de France har ladet foretage. Det viste sig at halvdelen af franskmændene giver til velgørende formål, 28 procent af dem flere gange årligt, enten i form af penge, tid eller noget tredje. Rapporten viste at „engagement i religion og foreningsliv“ fremmer godgørenhed. På grundlag af undersøgelsen tegner den parisiske avis Le Monde følgende portræt af den typiske franske gnier: En ugift ung mand der ikke går i kirke, og som sandsynligvis bor på Middelhavskysten eller på landet.

Aids breder sig voldsomt

Over fem millioner mennesker blev smittet med hiv-virus i år 2000, oplyser en rapport fra Joint United Nations Programme on HIV/AIDS i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen. Det bringer antallet af hiv-smittede i hele verden op over 36 millioner, mere end 50 procent flere end man skønnede i 1991. I Østeuropa har smitten bredt sig epidemisk; antallet af smittede er næsten fordoblet på et år. Flertallet af dem er stiknarkomaner. Rapporten bemærker også at forebyggelsen i de velstående lande er gået i stå, og her breder aids sig fortrinsvis blandt stofmisbrugere og homoseksuelle mænd. Til gengæld er antallet af nye tilfælde i Afrika syd for Sahara tilsyneladende for første gang stabiliseret. Her er der 25,3 millioner smittede. Epidemien har siden sit udbrud kostet 21 millioner menneskeliv.