Ny holdning til begrebet alderdom

HVORNÅR er man gammel? Svaret afhænger af hvem man spørger. Mange teenagere vil uden videre henregne alle over 25 til denne kategori.

Alder har både fordele og ulemper. For eksempel synger operasangere smukkest i en moden alder. Ifølge den australske avis The Sun-Herald forholder det sig omvendt for dem der vil gøre karriere i erhvervslivet. Avisen skriver: „I dag er det et faktum at hvis man ikke når til tops før man fylder 40, når man aldrig derop.“

Typiske holdninger

Det er en udbredt mening at når man bliver ældre, går det støt ned ad bakke med helbredet, man er mere disponeret for ulykker, og man opfatter langsommere. Er disse antagelser rimelige? Ifølge Verdenssundhedsorganisationens statistikker for Europa „er hvert tredje trafikdødsoffer under 25“. Desuden går det fysiske forfald stærkest fra man er 30 til man er 40. Og intet tyder på at raske menneskers åndsevner forringes med alderen.

Er der noget om at ældre uundgåeligt skranter? „Det er en udbredt skrøne at alderdom er uløseligt forbundet med sygdom,“ skriver tidsskriftet The Medical Journal of Australia. Faktum er at mange ældre er forholdsvis raske og ikke føler sig affældige. Nogle har det som den amerikanske præsidentrådgiver Bernard Baruch, der engang sagde: „At være gammel har jeg altid opfattet som at være femten år ældre end mig selv.“

Hvorfor bliver ældre da ofte diskrimineret og til tider mødt med udprægede fordomme? Det skyldes i væsentlig grad holdningerne til begrebet alderdom.

Holdningerne til alderdom

„Amerikanerne er forblændede af ungdom og har fordrejet mediernes holdning til de ældre,“ skriver Max Frankel i The New York Times Magazine og fortsætter beklagende: „De ældre er i praksis udelukket fra medieverdenen.“ Det er måske en del af forklaringen på det nutidige paradoks som er beskrevet i The UNESCO Courier: „Aldrig . . . har samfundet gjort så meget for sine ældre borgeres økonomiske og sociale velfærd. Men den opfattelse samfundet har af dem, er udpræget negativ.“

Selv i sundhedssektoren ligger nogle under for denne fordom. The Medical Journal of Australia skriver: „Mange læger mener ligesom samfundet i almindelighed at det er for sent at yde forebyggende pleje til dem der er over 65. . . . Den negative holdning . . . betyder at mange vigtige statistiske undersøgelser har ladet de ældre ude af betragtning.“

Tidsskriftet skriver også: „Den negative indstilling til de ældre, der får hæftet betegnelsen ’gamle’ på sig, bliver let et påskud for at give dem ringere lægebehandling. Mange almindelige, forholdsvis begrænsede funktionelle skavanker, som nedsat syn og hørelse,  bliver overset eller accepteret som noget der bare følger med alderen. . . . Effektiv forebyggende pleje afhænger af en ændret holdning til de ældre.“

Det britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet taler for nytænkning: „Måske er det på tide at den traditionelle tærskel for alderdommen bliver justeret opad, i hvert fald i de mere udviklede lande.“ Hvorfor er det vigtigt? Begrundelsen lyder: „En revideret holdning kunne fjerne noget af den humørforladte begravelsesstemning og de dystre spådomme der alt for ofte bestyrker fordommene om at et uforholdsmæssigt stort antal ældre medborgere lægger beslag på ’urimeligt store’ andele af sundhedssektorens knappe ressourcer.“

En gråsprængt befolkningstilvækst

Faktum er at den gråsprængte befolkningstilvækst allerede er en realitet. Og væksten varer ved. „På verdensplan vil antallet af indbyggere på 65 og derover være blevet firdoblet mellem 1955 og 2025, og deres procentdel af befolkningen vil være blevet fordoblet,“ skriver The UNESCO Courier.

I Indien er der allerede flere ældre end der er indbyggere i Frankrig. Og de 76 millioner  amerikanere der blev født under det såkaldte babyboom (i de første 18 år efter Anden Verdenskrig), bliver de kommende 50 års pensionister. Verdensbefolkningens stigende gennemsnitsalder giver ikke kun mange økonomer og sundhedsmedarbejdere spekulationer. Den giver alle anledning til at tage eventuelle forudfattede meninger om alderdom op til revision.

Et manuskript der må skrives om

Nogle sammenligner livet med et skuespil i tre akter. Første akt forventes at være præget af barndommens og ungdommens opstemthed samtidig med at aktørerne går i skole. I anden akt er det ansvaret for egen familie og det konstante arbejdspres der præger stemningen. Og i tredje akt bliver de medvirkende gennet ud i kulissen til en stol langt væk fra rampelyset, henvist til trist venten på det sidste tæppefald.

Men af forskellige grunde, deriblandt det 20. århundredes bemærkelsesværdigt forbedrede sundhedspleje og hygiejne, er „tredje akt“ ude i kulissen blevet forlænget med op til 25 år. Og mange pensionister er ikke indstillet på passiv  lediggang. Den voksende gruppe af aktive seniormedborgere begynder at kræve manuskriptet skrevet om.

Et anseligt aktiv for samfundet

Den almindeligt udbredte opfattelse at ældre som regel er afhængige af andre, savner hold i virkeligheden. The New York Times Magazine skriver at flertallet af de ældre amerikanere „hører til middelklassen og har egen indtægt og bedre økonomi end de fleste unge par . . . og sociologerne skimter fortroppen af en indflydelsesrig befolkningsgruppe af . . . velstillede ældre“. Philip Kotler, der er professor i markedsføring ved Northwestern University i USA, mener at „marketingfolk snart vil anse de velhavende forbrugere på 55 og derover for den mest lovende målgruppe i befolkningen.“

De ældre er ikke kun et økonomisk aktiv for samfundet. Sydneyavisen The Sunday Telegraph har hæftet sig ved at ’bedstemødre i Australien nu tager sig af halvdelen af al privat dagpleje. Over en tredjedel af de arbejdende kvinder får deres børn passet hos en bedstemor mens de selv er på arbejde.’

Nogle steder, for eksempel i den franske by Troyes, sætter man pris på de kundskaber de ældre har samlet sig gennem et langt liv. Nogle ældre øser af deres viden ved at undervise børn efter skoletid i at arbejde med træ, glas og sten, bygge huse og udføre blikkenslagerarbejde. Mange pensionister lærer ikke kun fra sig, men går selv i skole for at tilegne sig ny viden.

Ifølge The UNESCO Courier for januar 1999 oplyser International Association of Universities of the Third Age, der har hjemme i Paris, at der verden over findes mere end 1700 højere læreanstalter for seniorer. Artiklen skriver: „Hvad opbygning og drift angår, er der store forskelle fra land til land, men de fleste højere skoler for ældre har den fælles målsætning at udruste de ældre til at have en fuld andel i kultur- og samfundslivet.“ En sådan skole i Japan melder om 2500 elever.

„Det de ældre yder til familie og samfund, er for en stor dels vedkommende ulønnet arbejde og derfor svært at gøre op i tal, men det er enormt,“ siger Alexandre Kalache, der leder Verdenssundhedsorganisationens program for alderdom og sundhed. Han udtaler at ’landene ikke så meget bør betragte deres aldrende befolkningsgrupper som et problem, men som en mulig løsning på problemer . . ., først og fremmest som en ressource man bør trække på’.

Uden tvivl er omverdenens holdninger og fordomme afgørende for om man kan nyde livet i en fremskreden alder. Men i vid udstrækning afhænger det også af ens egen livsindstilling. Hvad kan man personligt gøre for at holde sig rask og rørig, både mentalt og fysisk, mens man bliver ældre? Læs boksen på side 12 og 13, hvor nogle ældre røber hvad der efter deres erfaring er hemmeligheden ved at holde sig i gang og glæde sig over livet.

Lev et aktivt liv

Som det fremgår af boksen, har de aktive ældre det tilfælles at de har et meningsfyldt arbejde i faste rammer, enten i form af almindeligt lønarbejde eller en frivillig indsats. De motionerer også regelmæssigt, er levende interesseret i alle aldersklasser og sørger for at få dækket deres åndelige behov. Det er let at se at både ældre og unge kan have gavn af at kende hemmeligheden ved et lykkeligt og aktivt liv.

Nu og her må vi affinde os med at vi selv er blevet ældre siden vi tog fat på at læse denne artikel. (Prædikeren 12:1) Vi har derfor alle gavn af at bemærke de sammenfattende ord i Bulletin of the World Health Organization: „Ligesom et godt helbred gør et aktivt liv muligt, giver et aktivt liv de bedste betingelser for at forblive sund og rask.“

[Ramme/illustrationer på side 12, 13]

De holder sig i gang og nyder livet

■ SYDAFRIKA: Piet Wentzel, 77, er frivillig medarbejder på heltid.

„Jeg er klar over at det er vigtigt med regelmæssig motion hvis jeg skal holde mig i form. I en række år har jeg passet min lille have. Når jeg har arbejdet i den, føler jeg mig som et helt nyt menneske. Jeg forsøger at få mest muligt fra hånden ved at efterleve talemåden: ’Ubeslutsomhed er en tyv der stjæler tid, og udsættelse er tyvens nærmeste medskyldige.’“

[Illustration]

„Jeg er klar over at det er vigtigt med regelmæssig motion.“ — Piet

■ JAPAN: Yoshiharu Shiozaki, 73, er ejendomsmægler.

„Jeg lider af lumbago, forhøjet blodtryk og Ménières sygdom. Jeg cykler i alt 11 kilometer til og fra arbejde fire dage om ugen. Det er god motion for mig, for det styrker benmusklerne uden at belaste ryggen. Jeg bestræber mig for at have det godt med mine omgivelser, deriblandt naboerne. Jeg forsøger at overse andres svagheder og fejl. Det er min erfaring at folk reagerer mere villigt på opmuntring end på kritik.“

[Illustration]

„Jeg forsøger at overse andres svagheder og fejl.“ — Yoshiharu

■ FRANKRIG: Léone Chalony, 84, er heltidsforkynder.

„Det var hårdt da jeg i 1982 blev pensioneret, for jeg holdt meget af mit arbejde som frisør. Til gengæld kunne jeg disponere frit, så jeg blev pioner, som heltidsforkyndere blandt Jehovas Vidner bliver kaldt. Jeg har studeret Bibelen med mange, og det har været god hjernegymnastik for mig. Jeg har ikke bil, så jeg går meget, og det holder mig rask og rørig.“

[Illustration]

’At studere Bibelen med andre er god hjernegymnastik for mig.’ — Léone

■ BRASILIEN: Francisco Lapastina, 78, er frivillig medarbejder på heltid.

„Jeg tager mig som regel ikke af det når nogen foruretter mig eller ignorerer mig. Jeg går ud fra at et eller andet trykker vedkommende. Det sker for os alle at vi nu og da ikke har lyst til at være sammen med andre. Jeg forsøger at lade være med at bære nag, og prøver i stedet at huske at andre også må bære over med mig. På den måde har jeg fået mange ægte venner.“

[Illustration]

„Jeg forsøger at lade være med at bære nag.“ — Francisco

■ AUSTRALIEN: Don MacLean, 77, arbejder stadig 40 timer om ugen.

„For fire år siden fik jeg foretaget en bypassoperation, og jeg har fortsat et glimrende helbred. Operationen var i mine øjne ikke ensbetydende med at jeg ikke kunne noget mere. Hver dag går jeg en tur; det har jeg gjort i årevis. De gange jeg som ung lagde mærke til at nogle blev gamle før tiden, besluttede jeg mig for at jeg ikke ville lade det samme ske for mig. Jeg er glad for at lære andre at kende og indlede samtaler. Hvis man har en åndelig dimension i sit liv, vil man erfare det som beskrives i Salme 103:5: ’[Jehova] mætter din tilværelse med godt; din ungdom fornys som ørnens.’“

[Illustration]

„Bliv ikke gammel før tiden.“ — Don

■ JAPAN: Chiyoko Chonan, 68, er heltidsforkynder.

„Opskriften på et godt helbred er at undgå at blive stresset og udmattet. Jeg forsøger at lade være med at tage det hele for tungt, og jeg kan mærke at afveksling gavner mig. For nylig lærte jeg at bruge en kugleramme så jeg kan træne fingrene og hovedet. Jeg tror at det er godt at gå i gang med noget nyt.“

[Illustration]

„Jeg tror at det er godt at gå i gang med noget nyt.“ — Chiyoko

■ FRANKRIG: Joseph Kerdudo, 73, er frivillig medarbejder på heltid.

„Hvis man skal ældes med ynde, er det vigtigt at holde sig i gang længst muligt. Arbejde giver tilfredshed, og desuden skal man være bevidst om hvad man spiser, og foretage de nødvendige tilpasninger. Jeg tror at det gør en forskel når ens liv har mening. Efter min opfattelse er åndeligt livsindhold af stor betydning for helbredet. Før jeg blev et af Jehovas Vidner, var jeg meget ubeslutsom og pessimistisk. At kende Bibelen giver en særlig kraft som sætter en i stand til at klare forskellige situationer.“

[Illustration]

’Åndeligt livsindhold er af stor betydning.’ — Joseph