Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er vi ved at ødelægge vores egen fødevareforsyning?

Er vi ved at ødelægge vores egen fødevareforsyning?

Er vi ved at ødelægge vores egen fødevareforsyning?

„Vores største problem i dag [er] ikke gæld og underskud eller den internationale konkurrence, men at finde en måde hvorpå vi kan få et indholdsrigt og tilfredsstillende liv uden at ødelægge Jordens biosfære, som er en forudsætning for alt liv. Aldrig før har menneskeheden stået over for truslen om at miste de naturressourcer som holder os i live.“ — David Suzuki, arvelighedsforsker.

ÆBLER kan man nemt tage for givet. Hvis man bor et sted hvor der findes en overflod af dem, skulle man måske umiddelbart tro at de kan fås alle vegne, og at man kan vælge mellem mange forskellige sorter. Men vidste du at der er langt færre sorter i dag end der var for 100 år siden?

I perioden fra 1804 til 1905 blev der i USA dyrket 7098 forskellige slags æbler. I dag er 86 procent af dem, det vil sige 6121, forsvundet. Pærer har lidt samme skæbne. Omkring 88 procent af de 2683 sorter som tidligere blev dyrket, findes ikke længere. Og når det drejer sig om grøntsager, er situationen endnu værre. Biodiversiteten, mangfoldigheden af levende organismer, svinder ind. Det gælder ikke blot den store variation af arter af levende organismer, men også den store variation af sorter inden for arterne. På mindre end 80 år er mangfoldigheden inden for grøntsager i USA blevet reduceret med 97 procent. Men har diversiteten nogen betydning?

Det mener mange forskere. Man diskuterer stadig hvilken rolle biodiversiteten spiller, men ifølge en række miljøeksperter har den afgørende betydning for livet på Jorden. De siger at den er lige så vigtig for de planter vi bruger til føde, som for de planter der vokser vildt i skove, i jungler og på græsstepper. Mangfoldighed inden for arterne er også af stor betydning. Der findes for eksempel talrige rissorter, og det øger chancen for at nogle af sorterne vil være modstandsdygtige over for sygdomme. Ifølge en nylig rapport fra Worldwatch Institute er der én ting som mere end noget andet kan vise os hvor alvorligt det er at ødelægge Jordens biodiversitet, nemlig den virkning det har på vores fødevareforsyning.

Planternes uddøen har konsekvenser for afgrøder på mindst to måder: de vilde arter som er ophav til de forædlede afgrøder og en potentiel kilde til arveanlæg der kan bruges til fremtidig avl, bliver udryddet, og antallet af sorter inden for de forædlede arter bliver reduceret. For eksempel blev der i begyndelsen af det 20. århundrede dyrket over 100.000 forskellige sorter ris i Asien, heraf de 30.000 i Indien alene. I dag består 75 procent af Indiens afgrøder af kun ti varieteter. De 2000 rissorter som engang blev dyrket i Sri Lanka, er blevet reduceret til 5. I Mexico, majsens oprindelsessted, dyrkes der i dag kun 20 procent af de sorter man havde i 1930’erne.

Men det er ikke kun fødevareproduktionen som står på spil. Omkring 25 procent af alle kommercielt fremstillede lægemidler udvindes af planter, og man finder stadig nye planter som kan anvendes til medicin. Men mange planter er i fare for at uddø. Er vi i virkeligheden ved at save den gren over vi selv sidder på?

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN siger at over 11.000 af de cirka 18.000 plante- og dyrearter man har undersøgt, er truet af udryddelse. Forskerne kan kun gisne om hvor mange arter der er nær ved at uddø eller allerede er forsvundet i lande som Indonesien, Malaysia og Latinamerika, hvor store skovområder er blevet ryddet for at give plads til plantager. Nogle siger at diversiteten forsvinder „med katastrofal hastighed,“ oplyser bladet The UNESCO Courier.

Jorden producerer stadig en overflod af føde, men hvor længe kan en voksende verdensbefolkning brødføde sig selv hvis Jordens diversitet efterhånden forsvinder? En række lande har reageret på problemet ved at oprette frøbanker for at beskytte vigtige planter. Nogle botaniske haver er også med i bevaringsbestræbelserne. Videnskaben har desuden givet os et magtfuldt nyt redskab, nemlig gensplejsning. Men kan frøbanker og videnskaben løse problemet? Det spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.